I lang tid er det i meget af verden gået fremad, når det kommer til kvinders rettigheder. Flere steder har kvinder fået mere selvbestemmelse over deres eget liv, de har fået medbestemmelse i samfundet og er blevet økonomiske uafhængige. Det er godt. Desværre ser vi nu tilbagegang på retten til fri abort.
Efter Taleban overtog magten i Afghanistan, er kvinders rettigheder igen blevet stærkt undertrykt. Det inkluderer også retten til abort. Nu lever millioner af kvinder og ikke mindst deres børn igen i utryghed med stor fare for deres liv.
Det var også derfor, jeg straks takkede ja, da jeg blev spurgt, om jeg forleden ville tale på Rådhuspladsen i Aarhus. Her blev der afholdt demonstration imod Taleban og i sympati med dem, der nu er efterladt i kløerne på de, der ønsker at undertrykke andre mennesker.
Det gjorde særligt indtryk på mig, da en ung kvinde tog ordet og fortalte, at hun normalt ikke ville have deltaget i en sådan demonstration, men denne gang havde hun følt sig kaldet, da det, der skete i Afghanistan, lige så godt kunne være sket for hende. Det kunne lige så godt være hende, som boede i Kabul og nu måtte lide under et autoritært regime.
Lige så lidt, som vi ikke kan acceptere undertrykkelse af kvinders ret over egen krop i Afghanistan, i Norge eller i Texas, lige så lidt kan vi acceptere det på Færøerne.
Det havde den unge kvinde ret i. Ligheds- og ligestillingskampen, den er global. Det er derfor, vi her fra Danmark må insistere på at kæmpe kampen for kvinder i hele verden. Det bliver vi nødt til at huske hinanden på.
Desværre er det ikke kun i fjerne lande i østen, at dette er et problem. Også i Norge er spørgsmålet om den fri abort til heftig debat. I Texas i USA har man for nyligt indskrænket retten til abort voldsomt. Lande, som vi normalt ser som fortalere for individets rettigheder. Desværre er det et problem, vi ser i flere lande, hvor konservative kræfter og dyder er dominerende.
Jeg har selv været på studietur på Færøerne for at se på, hvordan rigsfællesskabet arbejder. Her mødtes jeg med foreningen Frítt Val (@frittvalfo). Det er en forening, der hver dag kæmper for færøske kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og dermed også retten til fri abort. I 1973, da de danske kvinder fik retten til fri abort, blev de færøske kvinder forbigået. Her over 50 år senere er det altså stadig en kamp, som kæmpes i dele af rigsfællesskabet.
Repræsentanterne fra Frítt Val bad om hjælp og støtte fra resten af rigsfællesskabet og mulighed for færøske kvinder for at komme til Danmark og få den hjælp, de har brug for, når det kommer til abort. Det noterede jeg mig.
Lige så lidt, som vi ikke kan acceptere undertrykkelse af kvinders ret over egen krop i Afghanistan, i Norge eller i Texas, lige så lidt kan vi acceptere det på Færøerne. Verden skal ikke kun ændres gennem ord, men også gennem handling.
28. september 2021 | 09:55
Handling for fri abort til kvinder verden rundt kräver, at man kan dokumentere sine påstande. Hvem er “fjerne lande i Östen” for eksempel? Det kan ingen handle på. Det må også väre ordet undertrykkede, der menes…
Kvinders ret til sig selv skal väre universel; det gälder i alle livets forhold. Ikke kun fri abort.
Log ind for at svareDet var, som du ser herunder, først i 1973, at vi fik fri abort. Venlig hilsen Hanne
Loven fastslog i § 1, at ”En kvinde, som har bopæl her i landet, har ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge”. Dermed var der med ikrafttræden den 1. oktober 1973 indført fri abort i Danmark.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
