Kan ikke stemme
Kvindekamp på ledelsesniveau
Vi tager nu fat på én kamp, hvor vi længe har været bagud i forhold til vores nabolande: Kønssammensætningen på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne. Her hersker der desværre fortsat stor ulighed, og det er på tide, at vi får gjort noget ved det.
|
Vi har endnu ikke ligestilling i Danmark. Så enkelt kan det konstateres op til Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.
Jeg er flere gange blevet spurgt, om der er behov for en kampdag anno 2022. Går det ikke meget godt? Men der er stadig ulighed. Faktisk en lang række af uligheder. Det gælder eksempelvis på arbejdsmarkedet, hvor vi må erkende, at der stadig er rigtig lang vej igen, før vi fuldt og helt kan tale om ligestilling mellem mænd og kvinder.
Kvinder tjener fortsat mindre end mænd (ifølge VIVE er forskellen mellem kvinders og mænds timeløn i gennemsnit 14,4 procent), har mindre pensionsopsparinger (ifølge Danica Pension har kvinder en pensionsformue, der er 24 procent mindre end mænds), og kvinder oplever stadig at blive fravalgt på grund af graviditet og barsel.
Skæv kønssammensætning på ledelsesgangen
Der er mange kampe at kæmpe. Vi tager nu fat på én kamp, hvor vi længe har været bagud i forhold til vores nabolande: Kønssammensætningen på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne. Her hersker der desværre fortsat stor ulighed, og det er på tide, at vi får gjort noget ved det.
For i dag er der stadig større sandsynlighed for at møde en topchef, der hedder Peter eller Lars, end for at møde en kvinde. Danmark ligger nummer 101 ud af 156 lande i forhold til andelen af kvinder i ledelse ifølge World Economic Forums årlige Global Gender Gap Report for 2021.
Og kvinder udgør næsten 70 procent af alle ansatte i den offentlige sektor, men kun omkring en tredjedel af topcheferne i det offentlige.
Ligestilling og kvinders rettigheder har altid været vores hjerteblod, og det er det stadig anno 2022.
Det er problematisk. Af mange årsager. Vi udnytter tydeligvis ikke vores talentmasse bedst muligt i dag. Danske kvinder er blandt de bedst uddannede i verden, og det kan undre, at det ikke afspejles i ledelseslagene. Vi risikerer at gå glip af god kvalificeret arbejdskraft og vigtige kompetencer.
Det er også et samfundsproblem, hvis kvinder og mænd ikke har reelt lige mulighed for at få indflydelse og at være med der, hvor de tunge og vigtige beslutninger træffes.
Og endelig er jeg bekymret for, at vores børn og unge mangler stærke rollemodeller, som de kan spejle sig i. Du skal se, at du kan blive, hvad du vil og udleve dine potentialer – uanset køn. Sådan skal det være.
I den offentlige debat bliver det ofte også glemt, at det faktisk er godt for virksomheder, at der er diversitet. På samme måde som det er godt, at der kommer flere mænd ind i klassiske “kvindefag” som pædagog og sygeplejerske. Det skaber nytænkning og mangfoldighed.
Udvikling går i sneglefart
Vi må dog konstatere, at udviklingen går i sneglefart. Der er brug for handling. Derfor støtter Socialdemokratiet EU’s direktiv, som skal sikre mindst 40 procent af begge køn i en bestyrelse i selskaber med over 250 medarbejdere på lønningslisten.
Men vi skal videre end det. Regeringen har for nylig fremsat to beslutningsforslag for at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelser og bestyrelser både i private virksomheder og i det offentlige.
Konkret vil vi også fremover opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer i den offentlige sektor – men det skal ikke kun være i bestyrelser. Også den kommunale og regionale forvaltning, de regionale sygehuse og ministerier og statslige institutioner skal med.
Vi vil også indføre nye krav om, at de største danske virksomheder skal fastsætte nye måltal, indtil der er opnået en ligelig kønsfordeling. Lovforslaget forpligter cirka 2400 private virksomheder til at opstille måltal for kønssammensætningen i deres øverste ledelseslag.
Der er tale om måltal – ikke kvoter, som nogle kritikere mener. Vi vil med måltal og forpligtelse til at lave politikker for, hvordan virksomheder og offentlige institutioner vil fremme antallet af kvinder i deres ledelser og bestyrelser, skabe incitament til forandring.
Jeg bliver til stadighed forundret over, at kritikerne mener, at man ikke skal blande sig fra politisk side. For udviklingen går for langsomt, forandring kommer ikke bare af sig selv. Gjorde den det, havde vi ikke haft behov for at handle. Men tallene taler deres tydelige sprog, og nu skal der sættes skub i udviklingen.
På den anden side er jeg virkelig glad for, at både Dansk Erhverv og Dansk Industri mener, at det er vejen at gå.
Det er jeg stolt over, at vi tager ansvar for. Vi har haft en periode, hvor ligestilling ikke har været i højsædet. Det mener jeg, er forkert.
Vi skal igen indtage den historiske plads, som mit parti har, og være med til gå forrest på dette område – sådan som vi har gjort på flere punkter: Den første kvindelige minister, den første kvindelige formand for Landstinget, den første kvindelige borgmester, den første kvindelige EU-kommissær og den første danske kvindelige statsminister var alle stærke socialdemokratiske kvinder.
Ligestilling og kvinders rettigheder har altid været vores hjerteblod, og det er det stadig anno 2022.
01. marts 2022 | 07:37
