Freedom Flotilla lader sig ikke stoppe
Konservativ skatteplan er lodret angreb på velfærd og omfordeling
Hvis blå blok vinder valget, vil højrefløjen sætte dagsordenen med mørkeblå planer for drastiske velfærdsbesparelser, mærkbar udhuling af social sikring og massive topskattelettelser til de rige.
|
Et folketingsvalg står for døren – et valg, som ikke bare for rød blok, men for velfærdsstaten som sådan kan blive skæbnesvangert. For ikke alene er blå blok styrket i meningsmålingerne, men indenfor den borgerlige lejr er der sket en markant politisk højredrejning med de Konservatives “2030 – skatteplan”, der kan få en nøglerolle, hvis Søren Pape lykkes med at blive statsminister. Planen repræsenterer et aggressivt borgerligt fremstød for at tilbagerulle velfærd og omfordeling, og den låner i den forbindelse mange elementer fra den ydre højrefløj: Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der må forventes at få betydelig indflydelse som støttepartier, hvis der kommer en ny VK-regering.
Skatteplanen: Lempelser til de rige.
Den officielle titel for de Konservatives plan er “En sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd”, men planen handler primært om skattelettelser. De Konservative vil samlet lette personskatter med 18 mia. kroner, afgifter med 14½ mia. kroner og bolig- og selskabsskatter mm. med godt otte mia. kroner – i alt samlede skattelettelser på omkring 40 mia. kroner. Hovedforslaget går på at afskaffe topskatten og arbejdsmarkedsbidraget, endvidere sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent og afskaffelse af arveafgiften.
Helt konsekvent vil disse skattelettelser give størst gevinst til de Konservatives kernevælgere, de i forvejen velstående. Den rigeste tiendedel vil få +30.000 kroner, mens den fattigste kun vil få knap +700 kroner. Geografisk går skattelettelserne navnlig til Nordsjælland, mens UdkantsDanmark spises af med smuler. Bare skattedelen af planen vil således skabe yderligere ulighed og trække Danmark skævt.
Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at Inger Støjberg har erklæret sig “ikke bange” for topskattelettelser, når de provinsboere, som hendes nye parti, Danmarksdemokraterne ellers hævder at ville kæmpe for, ikke i særlig høj grad vil nyde godt heraf.
Drastiske besparelser af offentligt forbrug.
Men den konservative plans sorte side er ikke begrænset til ulige fordeling af skattelettelserne og forøgelse af uligheden gennem sociale nedskæringer, men ligger lige så meget i finansieringen, der indebærer en massakre på offentligt leveret velfærdsservice.
De Konservative afsætter i deres plan godt nok “en reserve til velfærd og øvrige prioriteringer” på 27 mia. kroner. Men det skal i hovedsagen finansieres gennem indførelse af et årligt produktivitetskrav på 0,4 procent i den offentlige sektor, som skal give godt 18 mia. kroner, samt gennem andre besparelser på velfærdsservice, i alt 21½ mia. kroner i servicebesparelser frem til 2030. “Velfærdsreserven” handler således langt hen ad vejen om, at hunden fodres med sin egen hale. Konsekvensen er, at midlerne til at dække det demografiske træk på årligt 0,5 procent frem til 2030 pga. produktivitetskravet i realiteten reduceres til 0,5 procent – 0,4 procent = kun 0,1 procent dvs. til næsten nulvækst.
For det andet lægger de Konservative beslag på hele det resterende råderum til offentligt forbrug på 53 mia. kroner frem til 2030 til finansiering af deres skattelettelser (det, som er tilbage efter, at forsvarsudgifterne øges med 18 mia. kroner, jf. “Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik“). Konsekvensen er, at der således heller ikke er penge i råderummet til opfyldelse af demografiske træk, og dermed kan velfærdens standard generelt ikke længere opretholdes i takt med, at antallet af børn og ældre stiger. Der er i den konservative “reserve” højst penge til lidt pletvise indsatser på enkeltområder.
Denne tilnærmelsesvise nulvækst vil medføre en massiv forringelse af offentligt leveret velfærdsservice og vil koste mellem 35.000 og 40.000 stillinger i en forvejen voldsomt presset offentlig sektor. Det kan kun betyde en lemlæstelse af ældrepleje, folkeskole og dagpleje, der i forvejen stadig er kraftigt udhulet gennem 10’ernes borgerlige økonomiske sparepolitik.
Udhuling af social sikring.
Hertil kommer, at der er en yderligere sort side af de Konservatives skattelettelser til de rige, nemlig at også det sociale sikkerhedsnet rundbarberes gennem beskæring af overførselsindkomster med 15,9 mia. kroner, bl.a. gennem stop for efterløn og afskaffelse af Arne-pension, mindreregulering af overførselsindkomster og forringelser af dagpenge og kontanthjælp.
Denne udhuling af social sikring vil yderligere øge uligheden. I kraft af skattelettelserne vil en direktørfamilie således få en gevinst på mellem 70.000 og 85.000 kroner på et år, mens kontanthjælps- og dagpengemodtagere i kraft af forringelserne af den sociale sikring vil miste mellem 14.000 og 16.000 kroner.
Venstre spiller under dække.
I forhold til den mørkeblå plan har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen foregivet, at Venstre har en mere moderat linje og større velfærdsvenlighed. Han har kritiseret de Konservative for ikke at fortælle, hvor man præcist vil spare og advaret mod, at den konservative plan kan skræmme vælgerne væk.
Men det er kun taktik. Vinder de borgerlige alligevel flertallet, er Venstres advarsel mod at skræmme vælgerne jo ikke længere aktuel. Så gælder det for Venstre i stedet om at få ministerposter i en borgerlig regering. Så når det kommer til stykket, vil Venstre selvfølgelig gå med på mange af de mørkeblå forslag i K-planen.
10. september 2022 | 06:00
