hvordan anser vi historien?
Konkret kamp for ordnede forhold
Ordnede, regulerede og civiliserede forhold på arbejdspladserne kræver stærke fagforeninger og aktive medlemmer. Lige nu går en af fronterne ved Brdr. Price og Hereford Beefstouw. Mød op næste gang, der er en faglig aktion, opfordrer Karsten Hønge i denne blog.
|
Deltag i de faglige aktioner og demonstrationer!
Ordnede, regulerede og civiliserede forhold på arbejdspladserne kommer ikke af sig selv. Det kræver stærke fagforeninger og aktive medlemmer, og lige nu går en af fronterne ved Brdr. Price og Hereford Beefstouw.
Uden overenskomster og fagforeninger gælder jungleloven, hvor den stærkeste bestemmer. Lønarbejderne vil ofte ende med at stå med hatten i hånden, som vi ser det så mange steder i udlandet, hvor fagbevægelsen er slået til pindebrænde.
Vi kender alle udtrykket: “Kan du ikke lide lugten i bageriet, så forsvind”. Det kan vi udvide til: “Kan du ikke lide lugten i køkkenet, så forsvind!”
Det er ikke de ansatte, som skal forsvinde, men de arbejdsgivere som ikke kan lide lugten i vores velfærdssamfund. Køkkenet kan være billedet på velfærdssamfundet, der kun hænger sammen på grund af den geniale model for arbejdsmarkedet, som er helt i verdensklasse, når det kommer til fleksibilitet, dynamik og tryghed.
Kan Brødrene Price og ejerne af Hereford Beefstouw ikke lide lugten i køkkenet – altså på vores arbejdsmarked og i velfærdssamfundet – så forsvind. Jeg vil ikke savne arbejdsgivere uden overenskomst, for almindelige lønmodtagere skal ikke reduceres til ydmyge tjenere.
Nogle arbejdsgivere er så højrøvede, at de kan skide i en tagrende. Samtidig er de så storsnudede, at de er de eneste, som kan lugte det.
En bærende søjle
Virksomheder uden overenskomst i restaurationsbranchen er som sneflokke, der kommer vrimlende. Fagbevægelsen, seriøse arbejdsgivere og politikere skal i fællesskab bygge læhegn, for der er altid nogle arbejdsgivere, som elsker genveje, smutveje og overspringshandlinger, når det kommer til ordnede forhold for almindelige mennesker.
Men der er jo egentlig også meget bøvl med at være arbejdsgiver, ikke? Der er både overtidsbetaling, opsigelsesregler, pensionsindbetalinger, feriepenge, løn under sygdom, et sundt arbejdsmiljø, barselsregler og så videre.
Bøvl er det jo, og det vil nogle arbejdsgivere helst slippe for. Heldigvis har mange andre arbejdsgivere set fidusen i et reguleret arbejdsmarked, for på den måde undgår de unfair konkurrence om kunder. Seriøse arbejdsgivere kan nemlig sagtens se perspektiverne i et velfungerende velfærdssamfund med en høj grad af tillid mellem borgerne.
Der går en lige linje mellem styrken af fagforeningerne og graden af lighed og fairness i et samfund.
En af samfundets bærende søjler, nemlig det regulerede arbejdsmarked, garanterer tryghed for almindelige mennesker. Hvis vi ikke i fællesskab aftaler arbejdsvilkårene, står hver enkelt lønmodtager langt svagere over for arbejdsgiverne. Som de siger på engelsk: “United we bargain – divided we beg”. (Forenede forhandler vi – splittede tigger vi).
Alle påstår, at de elsker den danske model, men der findes ingen dansk model uden stærke fagforeninger og uden overenskomster. Man kan ikke hive centrale dele ud af en motor og forvente, at den kører videre. Det gør den ikke! Det svarer til at være begejstret for dynamik, fleksibilitet og et fredeligt arbejdsmarked, men ikke at ville have forudsætningen for det hele.
Vi hører fra nogle arbejdsgivere, at der er brug for nye innovative og fleksible overenskomster, som kan drive både virksomheder og samfund fremad.
Hold nu op, hvor de manipulerer. For der er intet som helst innovativt ved at splitte arbejdsmarkedet op i atomer uden overenskomster og i alles kamp mod alle. Vi skal tværtimod bremse den voksende klasse som består af falske selvstændige, vikarer, ansatte på nul-timers-kontrakter og ansatte i tidsbegrænsede stillinger.
Ingen overenskomst er social dumping
Det mest innovative og fremtidsorienterede, man kan gøre, er at styrke noget så gammeldags som den særlige danske model for arbejdsmarkedet. Social dumping stikker sit grimme ansigt frem overalt og hele tiden i nye forklædninger. Det er social dumping at nægte overenskomst. Vi skal være over det med hakkejernet, som over alt ukrudt.
Adam og James Price bør stoppe deres samfundsundergravende arbejde og indgå overenskomst med 3F.
Fagligt aktive er helt afgørende tandhjul i samfundet, ikke bare på arbejdsmarkedet, men i vores demokrati. Der går en lige linje mellem styrken af fagforeningerne og graden af lighed og fairness i et samfund.
De særlige VAR-kameraer fra fodboldkampe kan også bruges i faglige kampe. Jeg har ved sidelinjen nærstuderet nogle optagelser. Jeg må sige, at det ikke er muligt at afgøre, hvor Danmarks Radios tunge slutter, og hvor Brødrene Prices ryg begynder. Men at der er kontakt, det er det ikke tvivl om.
Mød op næste gang, der er en faglig aktion!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. januar 2024 | 07:21
