Læserbrev
Kollektiv transport er ikke et luksusprojekt
Blå partier udskammer kollektiv transport, men griber ikke fat i privatbilismens konsekvenser, skriver Leif Kajberg.
|
Vi har netop, og meget apropos, overstået et kommunal- og regionsvalg. I København har et af valgkampens temaer været flere p-pladser og lettere adgang til bilparkering. Men også prioriteringen af bløde trafikanter og grøn transportomstilling.
Den seneste mediemelding viser overborgmesterskifte i København (dette indlæg er indsendt den 19. november klokken 10.40, red.). Så nu må vi se, hvad der sker.
I Rådet for Bæredygtig Trafik vil vi i hvert fald være kritisk observerende og også blande os i debatten. For øget parkeringskapacitet til biler er afgjort ikke en blomst, som er groet i vores have. Lefler man for bilisterne, og får bilerne højere prioritet i form af p-pladsudbygning, vil det spænde ben for en stille udvikling mod byer, der er til at leve i for mennesker. Det er en helt uacceptabel kurs for os, som går med i Folkets Klimamarch og dem, som møder frem foran trappen til Folketinget tidligt torsdage for at lytte til Klimapåmindelsen.
Letbanen er ikke et luksusprojekt: Den er et fælles gode.
Men lad mig lægge ud med at nævne en kommentar af Anders Ojgaard i Magasinet KBH den 2. november:
“Det sidste, København har mere brug for, er flere parkeringspladser”.
Ojgaard slår fast, at vi befinder os ved en skillevej i storbyens udvikling, og at det er helt essentielt for beboerne, at kursen på den politiske scene ikke drejes i retning af mere parkering for biler. Det ville også, fremgår det af kommentaren, være at gamble med de grønne og bilfrie byrum, der trods alt er indrettet de senere år. Vi skal ikke tilbage til de år, hvor torve og pladser var fyldt med parkerede biler. Eller som Ojgaard formulerer det:
“Det ville være en 180 graders vending tilbage mod 1960’ernes by nu at begynde at lave flere P-pladser i København”.
Anders Ojgaard præsenterer rigtig gode argumenter imod biler og bilisme i storbyen. Sat på meget kort formel drejer det sig jo om støj og trængsel og sikkerheden for de bløde trafikanter. Og så er bilen som bekendt en meget pladskrævende transportform.
Men vi kan ikke se bort fra, at der foregår en kamp om byrummet og gadearealet. Det ses i friktionen mellem cyklisme og biler, og det træder tydeligt frem i den polariserede diskussion om letbaner og busser i eget tracé (“plusbusser”) versus biltrafik.
Nu fik vi så første etape af den nye letbane, som skal betjene flere hovedstadskommuner. Fra Ishøj til Rødovre Nord. Banen er stadig omdiskuteret, med skråsikre postulater og tvivlsomme påstande. Og der vil da helt klart blive tale om børnesygdomme og begyndervanskeligheder, som vi har set det i både Aarhus og Odense; men problemerne bliver løst, tiden går, og mange mennesker finder ud af, at de jo egentlig godt kan bruge dette nye transportmiddel i gadebilledet. Så passagertallene stiger år for år. Også noget vi kender fra udlandet.
Noget af kritikken kan rettes tilbage mod de bilister, som er sure på dette nye pladskrævende skinnebaserede monstrum eller fremmedelement på udvalgte veje, gader og delstræk. Til dem kan man jo sige: Jamen hør engang, det er jo ikke hug- og klippefast, og det står jo ikke i grundloven, at der ikke skal kunne forekomme skinnebaserede transportmidler på gadeniveau i de største af vores byer her i Danmark.
Der vil være andre transportformer, som gør krav på vejarealet end biler. Det er ikke bare førerne af de stadig større og tungere biler, også dem med batterier, der skal have fortrinsret overalt i det danske vejsystem. En kritisk tankegang, der kunne udfoldes meget mere.
Byrådsmedlem Katrine Skov (S) Gladsaxe, min egen kommune, er lidt inde på det. I et debatindlæg i netavisen Pio den 31. oktober med overskriften, “Hvorfor taler vi kun om, hvad kollektiv transport koster, og ikke hvad bilismen gør?”, langer hun ud efter borgerlige økonomer (“talmagikere”, kunne man kalde dem) og blå partiers evindelige og fejlanbragte kritik af kollektiv transport. Kollektiv mobilitet, og ikke mindst den nye letbane gennem forstadskommunerne, udskammes og karakteriseres som et prestigeprojekt. Og hundedyr er den, målt på anlægsomkostninger.
Men, spørger Katrine Skov, ganske præcist og rammende: Hvorfor ser man aldrig tilsvarende regnestykker for privatbilismen fra de blås side? For der var ellers nok at gribe fat i: (Motor)veje, broer, parkeringsanlæg, asfalt, olie, vedligeholdelse, ulykker, støj, trængsel, påvirkningen af natur og luftkvalitet samt CO2. Udgifter, som bilismen åbenbart skal friholdes for. Og som man ikke sætter spørgsmålstegn ved.
Men letbanen er ikke et luksusprojekt: Den er et fælles gode, og det handler så sandelig også om klima og miljø!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
21. november 2025 | 06:16
