Rejsebrev
Jeg mener, at der også er blevet luftet muligheden af at få atomvåben i Danmark, og der føles det altså noget overdrevet – for nu at sige det på den måde.
Log ind for at svareKøb, køb, køb
Debatten om oprustning gemmer på mange andre spørgsmål end, hvor mange penge vi skal bruge. Hvem skal betale? Hvilke våben skal vi købe for at have et nationalt forsvar? Og vil vi tillade atomvåben på dansk jord?
|
Oprustningen kan ikke går hurtigt nok, mener statsministeren. Køb, køb, køb var hendes budskab til militæret, da der igen var sikret et nyt stort milliardbeløb til at købe flere våben for. Ud over krigen i Ukraine og valget af Trump som amerikansk præsident er den løbende fortælling, at det danske militær bevillingsmæssigt er udsultet. Og nok er der meget, der ikke fungerer i det dansk Forsvar. Kaserner der er ved at falde sammen og er usunde at bo i, simple øvelser der ikke er råd til at gennemføre, patruljeskibe ved Grønland der hverken kan sejle eller skyde. Men problemet er ikke udsultning.
Enhedslistens Søren Søndergaard har netop fået svar fra forsvarsministeren om udviklingen i bevillingerne fra 2004 til 2023. Fra 2004 til 2017 blev der årligt bevilget 30 milliarder kroner i nutidskroner, altså uændrede midler. I de år var problemet, at pengene ikke blev prioriteret til at forsvare Danmark. Danmark førte krige i Afghanistan og Irak. I det hele taget var prioriteringen i den periode internationale operationer sammen med USA og i NATO-regi.
Fra 2017 til 2023 er de årlige bevillinger fordoblet, fra 30 milliarder kroner til næsten 60 milliarder kroner, og siden er de bare vokset endnu mere. Alligevel taler de om mangel på penge. Her kommer vi til et andet problem. Forsvaret har under skiftende ministre og flertal af forligspartier på Christiansborg ikke kunnet finde ud af at bruge de penge, de fik. De opstillede mål blev ikke nået, det har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne konstateret flere gange. Og ingen ved, om dette problem, manglende økonomistyring, er løst. Derfor er det i sig selv en katastrofe at sige køb, køb, køb til forsvarschefen, der har fået næsten frie hænder over milliarderne.
I årene 2004 til 2017 var problemet, at pengene ikke blev prioriteret til at forsvare Danmark. Danmark førte krige i Afghanistan og Irak.
Så er vi endnu ikke kommet til det største problem: Hvad har vi brug for? Alt for længe har der bare været talt om procenter af BNP, en slags tal-leg. Men vi har først og fremmest brug for at diskutere, hvad har Danmark brug for, når det gælder et territorialt forsvar? I dag er debatten indskrænket til militærets ønskesedler, og hvilke krav NATO vil stille til os, herunder krav om en ny høj procent af BNP. Hvad mener vi selv?
I ly af debatten om Trump og Putin og krav om oprustning gemmer der sig andre spørgsmål.
Hvem skal betale? Der kommer allerede forslag om en krigsskat, alle skal betale. Eller en halvering af dagpengene til de arbejdsløse. Her bør svaret være enkelt: Udgifterne, hvad et flertal nu måtte finde frem til, skal ikke betales af velfærden, klimaet eller dem med mindst. Det er de rige, der skal til lommerne, for eksempel ved at rulle deres skattelettelser tilbage.
Og hvilke våben skal vi købe? De skal ikke være offensive, det harmonerer ikke med at ville have en nationalt forsvar. Her er regeringen og militæret langt fremme med tanker om at købe flere F 35-jagerfly og bombemaskiner, ud over de 27 vi har købt. Mon ikke de 27 klarer opgaven, flere kan kun ses som en offensiv investering. Og så er de amerikanske. Ud over modviljen mod at købe amerikansk som tiden er, så er det dokumenteret, at USA kan slukke for F 35, hvis de mener, det er i deres interesse. USA kører forskellige systemer, som F 35 ikke kan fungere uden. De fly behøver vi ikke flere af.
Og endelig har vi en hed debat om at tillade amerikanske baser i Danmark. Heldigvis er der demonstrationer rundt i landet, og et flertal af befolkningen er imod denne baseaftale, der er uopsigelig i 10 år. Alligevel ser det ud til, at alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet vil stemme for. SF fik en sætning ind om, at USA er vores vigtigste allierede og med i NATO og artikel 5, men det giver ingen mening blot at skrive denne sætning, der er gentaget i årevis.
Forslaget går ud på at give en ret til baser til USA, der truer med at annektere en del af Rigsfællesskabet, inklusiv muligheden for at bruge militær magt. Give dem ret til baser, hvor de bestemmer alt inklusiv hvilke våben, der skal være stationeret. Og det bringer os til et endnu mere principielt spørgsmål: Skal der stationeres atomvåben på dansk jord? I en debat om franske atomvåbens rolle i Europa blev statsministeren spurgt, om der eventuelt kunne placeres atomvåben på dansk jord. Det ville ministeren ikke afvise. En katastrofe. Og som det er bekendt, vil USA aldrig garantere, at de ikke har atomvåben på deres krigsskibe eller baser.
Der mangler en debat om, hvorvidt flere våben giver mere sikkerhed for fred. Når Den Kolde Krig ikke blev varm, skyldtes det, at den højspændte situation, som vi også har nu, blev afløst af en lang periode med aftaler om afspænding og gensidig nedrustning. Håber der snart bliver en fred i Ukraine aftalt mellem Rusland og Ukraine, ikke mellem Putin og Trump. Så kan vi komme i gang med en ordentlig debat om, hvordan får vi sikkerhed. Som den gamle parole lød: Sikkerhed opnås ikke imod andre, men sammen med andre.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. april 2025 | 00:09
