LFS til repræsentantskabsmøde
Klimakrisen set fra kapitalens udsigstårn
World Economic Forums forslag til, hvorledes det er muligt at komme ud af klimakrisen, er der ikke meget kød på. De er rettet mod investorer og regeringer og røber efter min mening en vis afmagt over for situationen.
|
Hvert år mødes creme de la creme af storkapitalen, politikere og betydningsfulde personer i schweiziske Davos. Det er World Economic Forum (WEF), der afholdes med det formål at tage de store globale problemer under behandling.
Som oplæg til mødet, der sidst afholdtes i maj i år, var udsendt en ”Global Risks Report 2022”. Særlig interessant er dens kapitel 2 med overskriften: ”Disorderly Climate Transition”, hvilket jeg vil oversætte til: ”Planløs grøn omstilling”.
Selvransagelse
Mens dele af storkapitalen tidligere har talt klimaproblemerne ned, lægger denne rapport sig tæt op ad FN’s Klimapanels, IPCC’s, vurderinger.
Det er værd at give en salut til FN for at have skabt dette autoritative panel. Fejer man i dag dets vurderinger til side, bliver man næppe set som seriøs. Hertil kommer, at kapitalens generaler og strateger til syvende og sidst har brug for at se virkeligheden i øjnene.
Som svar på denne situation er der i den ikke-besiddende del af befolkningen opstået klimabevægelser. Det er det, der giver håb for fremtiden.
Frem for alt fremstiller rapporten manglen på plan i den grønne omstilling som et helt afgørende problem. Dette er en interessant melding. Almindeligvis lægges ansvaret for den manglende fremdrift i den grønne omstilling på politikerne, der ikke formår at reagere beslutsomt og hurtigt nok.
Rapportens forslag til, hvorledes det er muligt at komme ud af krisen, er der til gengæld ikke meget kød på. De er rettet mod investorer og regeringer og røber efter min mening en vis afmagt over for situationen.
En anarkistisk proces
Titlen på rapporten fra WEF fanger meget realistisk omstillingens anarkistiske karakter.
Det følger af dens utallige mere eller mindre uafhængige beslutningstagere på såvel nationalt som privatkapitalistisk niveau. Hver har sine interesser og rykker frem eller lurepasser i det globale, grønne skakspil.
Det giver en meget stor usikkerhed i henhold til, om processen bevæger sig fremad, og hvorvidt den kan nå i mål inden for de meget snævre tidsrammer, som klimaudviklingen stiller til rådighed.
Anarkismens elementer
Med reference til diverse undersøgelser fra forskere og tænketanke indkredses årsagerne til planløsheden i den grønne omstilling og dermed den manglende fremdrift. Disse årsager formuleres som en række ”headwinds” (”modvinde”/forhindringer).
Her nævnes blandt andet følgende (med mine kommentarer i parantes):
Den finansielle side
– De mangeartede finansielle kilder og deres indbyrdes relationer (kapløbet efter maksimal profit).
– Finanssystemets manglende stabilitet (kapitalismens tilbagevendende kriser).
– At der fortsat gives finansiering til meget energiforbrugende teknologier som for eksempel mining efter kryptovaluta (man kunne også nævne våbensystemer, luksusbiler, rumfartsturisme med mere).
– Lobbyvirksomhed og greenwashing.
– Usikkerhed hos investorerne om kommende offentlige reguleringer.
– Forbrugernes uforudsigelige præferencer (elbil eller fossilbil?)
Den politiske side
– Politikernes utroværdige løfter om, hvad de vil gøre og opnå.
– Lovgivning der blokerer den grønne udvikling (for eksempel den danske regerings nye infrastrukturplan med hovedvægten på motorveje).
– Indblanding fra retssystemet (forsøg på at påvirke grønne initiativer ad rettens vej).
– Forhaling af lovgivning på grund af pres på offentlige finanser (det kunne være for få penge til profitstøtte ved mindre rentable grønne projekter).
– Slap monetær politik (her menes nok ”for store offentlige udgifter” til velfærd).
– En genopretning efter covid-19, der ikke har tilgodeset den grønne omstilling.
Den internationale side
– Geopolitiske spændinger på grund af konkurrence om grønne råstoffer (og alle mulige andre ressourcer).
– Manglende interesse for multilaterale platforme (det vil sige varetagelse af nationale og kommercielle interesser frem for koordinering gennem eksempelvis FN).
– Manglen på en global prissætning af CO2 (for eksempel en global CO2-afgift).
– Udflytning af CO2-intensive industrier (for at udnytte billig arbejdskraft i fattigere lande).
– Salg af utroværdige emissionstilladelser for CO2 (eksempelvis af CO2-kvoter fra fiktive projekter).
En halv tilståelse
Man må sige, at dette hovedforum for kapitalen taler frit fra leveren, også om egne synder.
Men kapitalens halve tilståelse af, at den ikke er i stand til at skabe et stabilt finansielt system, at den fostrer internationale spændinger, militarisme og krig ved sin ekspansionstrang, og at den snyder på vægten i den grønne omstilling, bringer ikke i sig selv tingene videre.
Hovedproblemet er, at det kapitalistiske system, uanset alt dette, af sine dyrkere betragtes som historiens ufravigelige mål og endepunkt.
Tilståelserne vil ikke forhindre, at alle disse ”modvinde” forener sig til en storm, som bremser sejladsen fremad mod en bæredygtig verden.
Et folkeligt svar
Kapitalen kan således ikke løse vores klimaproblemer – og er her heller ikke langt fra at indrømme det.
Det borgerlige politiske system har, uanset folkevalgte politikere og parlamentarisme, meget begrænsede muligheder for at svinge taktstokken over kapitalens bevægelser på klimaområdet.
Som svar på denne situation er der i den ikke-besiddende del af befolkningen opstået klimabevægelser. Det er det, der giver håb for fremtiden.
Men det er hårdt arbejde at forsøge at få resultater, når de folkevalgte ledere, uanset eventuel god vilje, står med så begrænset magt. Vi må være åbne over for, at nogle bevægelser som Extinction Rebellion afsøger mere radikale måder at agere på for at få fremdrift – se nedenstående artikel:
Læs også
Derfor: Anerkendelse og tak, for eksempel for deres aktionsuge i maj med blokering af Slotsholmen og hovedfærdselsårer i København.
Vi må fremme beredskabet til at søge en solidarisk måde at indrette vores samfund på, en måde, hvor der kan tages fat i de påtrængende problemer, som kapitalen og det politiske system ikke magter at løse.
24. juni 2022 | 06:20
