Find livestream her
Klimaforandringerne truer forsikringsbranchen og kan bringe det finansielle system til kollaps
Hvad der begynder som en krise i forsikringssektoren, kan forplante sig til hele det finansielle system, skriver Thomas Meinert Larsen.
|
Blandt forsikringsselskaber breder der sig en erkendelse af, at den stigende hyppighed og intensitet af ekstremvejr gradvist, men sikkert øger de økonomiske og samfundsmæssige skader overalt i verden.
Skadernes økonomiske omkostninger, koblet med entydige forudsigelser om en fortsat vækst i ekstremvejr, har nu desuden medført, at forsikringsbranchen reagerer med at opkræve voldsomt højere betaling for at yde husforsikringer, eller at de helt er ophørt med at yde forsikringsdækning.
Det ses tydeligst i USA, hvor særligt staterne Florida og Californien oplever en egentlig forsikringskrise, fordi et stigende antal huse nu står uforsikret.
Problemet bliver for alvor markant, når borgere og virksomheder ikke er i stand til at forsikre deres bygninger.
Udviklingen går kun én vej, og flere og flere aktører i forsikringsbranchen taler nu med stigende bekymring om, at branchen kan blive nødsaget til at øge priserne yderligere eller fuldstændig droppe at tilbyde forsikringer, der knytter sig til ekstremvejr.
Foreløbig holder branchen vejret, og de fleste aktører peger på, at eftersom klimaforandringerne endnu er relativt begrænsede, så er det stadigvæk muligt at håndtere disse risici ved forskellige former for forebyggelse (eksempelvis bedre vejrvarsling og beredskab, styrkelse af tage mod hagl eller storm, bedre vandafledning med videre), eller ved en bredere risikodeling, hvor de stigende udgifter deles både af borgere i høj- og lavrisikoområder.
Men en lang række myndigheder, blandt andre den amerikanske centralbank (FED), den europæiske centralbank (ECB) samt den europæiske tilsynsmyndighed på forsikringsområdet (EIOPA), har hver især advaret om alvorlige konsekvenser, hvis klimaforandringerne fortsætter med at accelerere. Ikke kun for forsikringssystemet, men også for den finansielle sektor som helhed.
Problemet bliver for alvor markant, når borgere og virksomheder ikke er i stand til at forsikre deres bygninger, enten fordi det er for dyrt, eller fordi ingen vil forsikre dem. Disse borgere og virksomheder vil således ikke mere kunne optage lån (realkredit) i deres bolig eller ejendom. Heraf følger, at ejendomsværdien falder.
Når et større antal borgere i det samme område tvinges til at fraflytte deres huse, fordi de ikke har råd til forsikring, eller fordi banken annullerer lånet, så undermineres det skattegrundlag, der opretholder de kommunale budgetter. På den måde kan en forsikringskrise forplante sig til hele lokalsamfund, kommuner og regioner.
Dernæst må bankerne, der har ydet långivning til de berørte borgere og virksomheder, nedskrive værdien af deres udlånsportefølje. De må derfor reducere eller stoppe nye udlån til andre ellers betalingsduelige virksomheder og borgere. Økonomien sættes derved i stå, og man risikerer ultimativt, at hele samfundsøkonomier rammes af recession, som igen kan påføre skader på de globale finansmarkeder.
Herved falder aktiekurserne med store økonomiske tab til alle investorer, uanset om de geografisk er langt fra det sted, hvor ekstremvejret rammer.
Hvad der begynder som en krise i forsikringssektoren, kan altså forplante sig til hele det finansielle system. I Danmark har hverken Finanstilsynet eller andre myndigheder advaret om disse fremtidsscenarier, men alt peger desværre på, at risiciene er reelle, og at det er på tide at forberede sig på det.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. januar 2026 | 06:24
