Landet rundt
Klimaet på rød kongres
"Miljøspørgsmålet i offentlighedens bevidsthed er rykket fra den mere æstetiske sfære over til at blive intet mindre end et overlevelsesspørgsmål."
|
Kommunister er: Tilhængere af ”produktivkræfternes udvikling”, ligeglade og blinde over for
ødelæggelsen af miljøet. En tidligere udbredt forestilling der, skønt den er stærkt overdrevet,
ikke altid har kunnet manes helt i jorden. Det er bestemt ikke en holdning, som man kan klandre Karl Marx for. Det skulle blandt andre denne avis have gjort grundigt rede for.
Men sagen er jo også den, at miljøspørgsmålet i offentlighedens bevidsthed er rykket fra den mere æstetiske sfære over til at blive intet mindre end et overlevelsesspørgsmål. Hermed er det revet ind i klassekampens malstrøm af mere traditionelle emner som graden af udbytning af arbejderklassen, arbejdsforhold, velfærdens tilstand, imperialismen, ideologi og kultur.
Oprør for overlevelse
Dette kommer til udtryk på Kommunistisk Partis 6. kongres, som afholdes i slutningen af denne måned efter udsættelser på grund af corona.
I ledelsens beretning til kongressen opsummeres situationen som følger: ”Planeten står i dag på et punkt i dens historie, hvor kun gennemgribende opgør med den nuværende samfundsform, produktions- og forbrugsmåde kan skabe mulighed for menneskehedens overlevelse på længere sigt. Kommunistisk Parti mener, at dette opgør hedder socialisme.”
Med denne sidste sætning er vi fremme ved det helt afgørende spørgsmål om den måde, klimakampen skal føres på. Drejer det sig om at presse uvillige politikere til at komme i gang, eller drejer det sig om, at problemet er uløseligt inden for det samfundssystem, kapitalismen, vi lever under?
For KP er der således ikke nogen tvivl om, hvordan det spørgsmål skal besvares.
Vækstfilosofi er profit før mennesker
Vi kommunister har ikke en automat, som vi kan trække vores synspunkter i. Beretningen giver kort de argumenter, der ligger bag:
- Kapitalens ufravigelige vækstfilosofi sætter profit før mennesker.
- Politikerne vil ikke tage opgøret med denne og holder os hen med grønne løfter, mens CO2-udledningen fortsætter med at stige.
- Vi leveres i tilgift falske løsninger som forbrug af biomasse og CO2-fangst.
Der grønvaskes for fuld kraft, men der gribes ikke fat om nældens rod, den fortsatte brug af
fossile brændstoffer og andre miljøskadende aktiviteter. Konsekvensen er stadig tiltagende klimaændringer og miljøødelæggelser.
Solidaritetens nødvendighed
Beretningen peger på, at klimaændringerne mest synligt og hårdest rammer de lande, som
imperialismen traditionelt har udplyndret (og stadig udplyndrer gennem ”globale værdikæder”).
I den del af verden betyder det, at mennesker må bryde op fra de steder, deres slægt har boet i generationer. Det betyder, de må friste tilværelsen som flygtninge. Det betyder også, at de i
tilgift får en ydmygende og diskriminerende behandling i mange lande, med Danmark i
førertrøjen.
Imod dette sætter kommunisterne den internationale solidaritet. Den kan vises både
ved at bekæmpe diskrimination og ved at kæmpe for at få sænket den hjemlige udledning af
klimaskadelige gasser.
Hvem skal betale – arbejderklassen igen?
En anden konsekvens forbinder sig direkte med den traditionelle fordelingskamp. Hvem skal
betale regningen, der kommer fra de ydelser, staten må give for at lokke kapitalen til at opføre sig mere klimavenligt? Princippet om, at forureneren skal betale, er øjensynligt sat på pause.
Til gengæld har der været mumlet en del om, at det jo vil koste i den offentlige velfærd, det vil sige det sikkerhedsnet, som arbejderklassen har tilkæmpet sig, man kunne næsten sige maske for maske.
Forsvaret for lønninger, job og velfærd vil stille store krav til fagbevægelsen. 1. maj-
udtalelsen fra FH-formanden Lizette Risgaard om sikring af job og uddannelsesmuligheder under en omstilling er positiv, men dækker ikke hele vejen rundt. Kommunisterne vil være at
finde i første række i den kamp.
Brud med kapitalens dagsorden
Den virkelige opmuntring i denne ellers dybt betænkelige klimasituation er de mange
mennesker kloden rundt, ikke mindst unge, som har sat sig i bevægelse i kampen for vores
fremtid. Skønt for tiden dæmpet noget af coronapandemien, vil bevægelserne komme stærkere tilbage.
De mange engagerede arbejder inden for en række organisationer med hver deres
fokusområde. Derfor: ”Samarbejde og alliancer er vejen frem”, som det hedder i beretningen.
Afsluttende nævner beretningen to ting, der er afgørende for succes i klimakampen: ”Krav og
aktiviteter der bryder med kapitalens dagsorden”, og ”at arbejderklassen bliver den drivende
kraft.”
14. maj 2021 | 06:47
