Klima, provins og motorveje: Hvem sætter kursen?
Fra Limfjorden til Kalundborg udfordres magten af lokale fællesskaber, der kæmper for klimavenlig transport og mod asfaltens fremmarch, skriver Leif Kajberg.
Jeg er for kort tid siden blevet færdig med læsningen af bogen “Hvor ligger provinsen” af Johs. Nørregaard Frandsen (2023).
Bogen viser klart, hvor kompleks en størrelse begrebet provins er – det er ikke noget, man kan sætte på kort formelt. Der er mange facetter og tilgangsvinkler og mange dynamikker at skaffe sig indblik i og overblik over.
Kan der være friktion mellem holdninger vedrørende klima og klimakamp alt efter, hvor man bor i Danmark?
Der findes flere fortællinger om provinsen, som ofte kan være modsætningsfyldte. De kan handle om magt og afmagt. Nogle gange drejer det sig om at fremhæve det ægte og autentiske, det naturlige og folkelige og traditionsbaserede i modsætning til nye adfærdsmønstre og det smarte og overfladiske.
Det kan også handle om det sociale, om klasser. Om mobiliteten og bosætningsmønstre inden for forskellige samfundsklasser.
Men provinsen er ikke noget fasttømret. Det afspejles tydeligt i Nørregaard Frandsens fremstilling, der synliggør og taler provinsen i Danmark op.
Nørregaard Frandsen gør i sin bog meget ud af det kulturhistoriske og litterære, for eksempel den måde provinsen skildres på i skønlitteraturen, og hvordan opvæksten og tilværelsen i udkant og yderområder former sig, primært for nøglepersoner i en række romaner.
Bogen kortlægger og viderebringer også synspunkter på provinsen, men den kommer ikke helt konkret ind på den nyeste tids strømninger og de politiske aktører, som har søgt og fortsat er forhippede på at slå politisk mønt af at artikulere og sætte strøm til et negativt ladet politisk syn på København og hovedstaden.
Provinsen
Jeg vil her også nævne bogen “Det, de kalder udkant, kalder vi hjem: yderområder, købstæder og det aparte København” med Bjørn Brandenborg og Lars Olsen som forfattere. Udgivet i 2024.
Et helhjertet forsvar for provinsen i dens mange afskygninger. Fyldt med grafer og tabelmateriale. Bogen er dog ikke fri for lejlighedsvis København-bashing og akademiker-nedrakning.
Men kan der i dag spores et clash i holdninger mellem provins og hovedstad på klimaområdet? Jo måske, Danmarksdemokraterne taler eksempelvis nedsættende om “jernmarker”, hvor de tydeligt associerer til solcelleanlæg på markarealer og andre ikke-dyrkede arealer.
Man kunne derfor indlede et tankeeksperiment: Kan der være friktion mellem holdninger vedrørende klima og klimakamp alt efter, hvor man bor i Danmark? Er der belæg for at hævde dette? Tænker og agerer man anderledes i provinsen?
Men det er vist ikke en farbar og særligt konstruktiv vej at slå ind på. Selv om vi helt sikkert kan ane et opbrud og en tendens i retning af at neddæmpe eller omdirigere klimakampen inden for visse cirkler. Eller flytte fokus og ansvar over på enkeltindividet. Og så er vi ovre i sådan noget som kostvaner, affaldshåndtering og valg af transportmiddel, eksempelvis vælge tog frem for flyrejser.
Men når vi nu bevæger os ind på det med klima og provinsen, så er der da al mulig grund til at fremhæve den imponerende mobilisering af en bredt forankret modstand mod en motorvej over Limfjorden, i Egholmlinjen ved Aalborg.
Skovmagt
Og så er jeg for nylig blevet opmærksom på et nyt motorvejskritisk initiativ. Det drejer sig om at stoppe byggeriet af motorvejen til Kalundborg! Den motorvejsetape, der anlægges med tanke på erhvervsgiganter som Novo Nordisk og Mærsk, der har base i Kalundborg og længe har ønsket en motorvej for at kunne transportere varer og arbejdere hurtigere til deres fabrikker og havne.
Men en protestgruppe er gået i aktion, og den udtaler blandt andet: Vi nægter at lade vores skove blive asfalteret til fordel for megakoncernerne. Vi har opført tre træhuse og et køkken i den lille skov, der skal fældes i efteråret. Vi vil blive og bo i vejen for motorvejen, indtil der indføres et moratorium for alle motorvejsudvidelser i Danmark. Kom derfor på besøg, eller flyt ind, lyder opfordringen. Og slut jer til os! Skovbesættelsen finder man nær Møllekrog-rastepladsen i Orekrog-skoven.
Lokalbaner
Og så kan jeg da ikke slutte denne blog uden at lægge turen forbi diskussionen om lokalbanerne, deres berettigelse og eksistens. Der er stadig gang i diskussionen, og heldigvis er der mange, der i debatkommentarer i dagblade tager de lokale jernbaner i forsvar og agiterer for dem. Men man kunne spørge: Hvorfor skulle vi endnu engang have denne tåbelige diskussion om den klimavenlige jernbanetransport? Jo, det var jo fordi to “talspøgelser”, to universitetsansatte mænd uden synderlig jernbanefaglighed endnu engang fik mulighed for at trække en gammel og udslidt krikke af stalden her.
Endnu engang – det er nemlig sket et par gange tidligere – er der journalister, som velvilligt lader de talfikserede trafikforskere komme til orde, og som sikrer dem spalteplads. Endnu engang har vi derfor måttet lægge øre til, hvordan et par trafikforskere med deres overdrevne fokus på, hvad det koster at drive lokalbaner, går helt gal i byen eller provinsen.
Det er en aktuel diskussion, der har været ført i den skrevne presse og manifesteret sig i et betydeligt antal indlæg og debatkommentarer, der forsvarer driften af lokalbaner. Og diskussionen er ikke slut endnu. Der fremkommer stadig indlæg og markeringer, som taler lokalbanernes sag. Klimaperspektivet er jo helt oplagt og skal selvfølgelig medtænkes og detaljeres i denne sammenhæng: For udtynder vi de lokale og regionale jernbaner, fra regional og statslig side, og lukker man ligefrem nogle af disse lokale baner, eller de fleste, ud fra primitive regnearksoplysninger og med henvisning til, at det kan busser da sagtens klare, det behøver vi da ikke skinner og togsæt til, ja så smider man også et vigtigt klimapolitisk håndtag væk.
Et transportpolitisk værktøj der med fordel kan aktiveres uden for de store og større byer, i provinsen, når det kommer til at transportere flere personer klimavenligt og få begrænset biltrafikken med dens stadig mere iøjnefaldende skadevirkninger.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
54% af 750.000 DKK
403.936 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
