Regeringen mener ikke, at hjemløse bør kunne klage, hvis de bliver bortvist fra et herberg. Det er et kæmpe problem! Herbergerne er den sidste skanse i vores samfund. Det sidste halmstrå, man kan gribe i, når alt andet ramler. Lavtærskeltilbud kaldes det af samme grund.
Jeg kender mange hjemløse, der i frustration over livet råber højt eller skælder ud, når de bliver pressede. Jeg kender også mange, der er blevet smidt ud fra et herberg på grund af det.
Som for eksempel “Benny”, der havde aftalt at mødes med en medarbejder på det herberg, han boede på, for at få hjælp til at få kontanthjælp. Desværre sygemeldte medarbejderen sig, da de skulle mødes, og da Benny fik besked om, at mødet var aflyst, vendte han sig bort fra budbringeren, gik bandende væk og råbte, at “han er sgu også altid syg, når han skal mødes med mig”.
Senere på dagen kom lederen af herberget ned på Bennys værelse og sagde, at han skulle pakke sine ting og forlade herberget, fordi “den slags udbrud ville han ikke høre på sit herberg”.
Jeg synes, det er skammeligt, at regeringen stadig sondrer mellem værdige og uværdige borgere her i Danmark.
Benny var aldeles uforstående over for beslutningen. Det er vel okay at udtrykke sin frustration? Og det kan da slet ikke være nok til at bortvise en fra et herberg, hvis fornemmest opgave er at støtte og yde omsorg for folk, der har det svært?
Hvis ingen tjekker, om der er rimelighed i udsmidninger fra herbergerne i Danmark, bliver der kaos.
Når hjemløse ikke længere har nogen, de kan bede om at vurdere, om ”de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, proportionalitet og ligebehandlingsprincippet” er fulgt, som Social- og Boligministeriet så fint formulerer det, beder man jo ligefrem om, at herbergslederne bare skal gøre, som de finder bedst.
Hvis der aldrig foretages fartkontrol, vil folk begynde at køre alt for stærkt. Det er ikke anderledes på det her område.
Regeringen begrunder ikke, hvorfor hjemløse ikke skal have de samme rettigheder som alle mulige andre borgere, der får en afgørelse imod sig; hvorfor forvaltningsretslige principper ikke skal gælde for hjemløse.
De forsøger i stedet at få det til at se ud som om, hjemløse ikke vil kunne blive smidt ud fra et herberg, selv om de opfører sig helt vildt og tovligt, er voldelige eller truende, så længe der er klageret.
Men det ene udelukker ikke det andet. De kan sagtens blive smidt ud. Og selvfølgelig skal man kunne bortvise beboere på et herberg, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre personalet eller andres beboeres sikkerhed. Det er slet ikke det, der er på spil.
Det her er alene et spørgsmål om at definere, hvem der er værdige til at kunne klage over en afgørelse, og hvem der ikke er.
Og i dette tilfælde vil man fratage os hjemløse en naturlig og lovfæstet klageret over et af de tilbud, vi benytter. Det kan ikke tolkes som andet end en markering af, at hjemløse ikke skal tro, at de har ret til det samme som alle andre.
Jeg synes, det er skammeligt, at regeringen stadig sondrer mellem værdige og uværdige borgere her i Danmark. Det kan kun vække harme blandt hjemløse og give os endnu mindre tillid til systemet. Mindre tillid til at vi har et system, som er skabt til at hjælpe alle borgere herunder hjemløse, og en endnu større overbevisning om at systemet hellere vil beskytte sig selv og sin egen magtfuldkommenhed end at værne om, hvad der er ret og rimeligt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
21. november 2024 | 08:07
Trist, at Benny ikke kunne indsende en skriftlig klage, for selv om en sådan kan være mindst lige så barsk som et vredesudbrud, så regnes den for acceptabel – og kan faktisk ikke afvises, selv om klageren måske ikke får ret.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
