Alle som bekæmper den transatlantiske kapitalisme under USAs ledelse med vasallerne i EU som nikkedukker og rygklappere bør bakke op omkring Kina’s bestræbelser på at skabe en multilateral verden med mulighed for at opbygge en mere retfærdig verden med lige muligheder for den fattige verden at få gavn af deres egen rigdom. Vi bør huske, at Kina indenfor de sidste 40 – 50 år har reduceret den del af klodens befolkning, som lever i ekstrem fattigdom med ca. 800 millioner personer – en ikke ringe præstation. Samtidig er hustande, som lever i ekstrem fattigdom i den Neo-liberalistiske verden vokset. Befolkningen i disse vestlige lande holdes hen med snak om demokratiet og menneskerettighedsværdier, som konkluderende munder ud i et frihedshysteri. Men hvad gavner det mig at være borger i et såkaldt frit samfund, hvis jeg ikke har råd til en bolig og et sundt måltid mad.
Kina er en faktor for afspænding, fred og udvikling
Det kinesiske samfund er særdeles komplekst og modsætningsfyldt. Men som verden ser ud i dag, arbejder Kina for afspænding, fred og udvikling og udgør en modvægt mod den transatlantiske imperialistiske blok, skriver Lotte Rørtoft-Madsen i denne blog.Kinas præsident Xi Jinpings tur til tre udvalgte europæiske lande i sidste uge tiltrak sig som forventet stor opmærksomhed – og ligeså forventeligt: langt fra af den positive af slagsen.
I Vestens hovedstæder betragtes Kina som bekendt som en systemisk fjende, og det mægtige økonomiske potentiale, som Riget i Midten besidder, er ved at grave fundamentet under den gamle, udlevede imperialist-akse væk.
Det økonomiske potentiale udfoldes i dén grad i disse år, og mens USA har vedtaget omfattende statsstøtte via Inflation Reduction Act, og landbruget i EU ville se meget anderledes ud uden landbrugsstøtteordningen, anses det nu i disse kredse som meget forkasteligt, at Kina statsstøtter elbilindustrien.
Den økonomiske krig er i fuld gang, og den ledsages af en ideologisk og psykologisk krig, der mistænkeliggør alt, hvad der kommer fra Kina. Samtidig oprustes der militært. Situationen er farlig og kan blive endnu mere farlig.
Rundturen til Frankrig, Ungarn og Serbien var tilrettelagt, så Xi Jinping ramte den serbiske hovedstad Beograd omkring årsdagen for NATO’s bombardement af den kinesiske ambassade i 1999. Tre kinesiske statsborgere blev dræbt i bombningen, der indgik som et led i NATO’s bombardementer af det, der dengang hed Jugoslavien. Den kinesiske præsident fik lige mindet NATO om denne udåd!
Besøg i tre meget forskellige lande
Serbien har indgået en frihandelsaftale med Kina, der træder i kraft om kort tid, Kina ejer miner og fabrikker i hele Serbien og har lånt milliarder til veje, broer og nye faciliteter. I 2023 var Kina Serbiens næststørste handelspartner efter EU og blandt landets fem største investorer.
I Frankrig underskrev Xi Jinping 18 aftaler inden for nøgleområder som højteknologi og grøn omstilling. Kina er Frankrigs største handelspartner uden for EU. Under besøget, hvor også EU-kommissionsformand von der Leyen deltog undervejs, bad EU Kina om at opføre sig mere økonomisk “afbalanceret” over for EU og Vesten. Men som en EU-diplomat udtrykte det, stod Xi tilbage som besøgets “vinder”, idet han cementerede sit image som “verdens hersker”, mens Vesten tigger ham om at løse europæiske problemer i Ukraine”.
Den økonomiske krig er i fuld gang, og den ledsages af en ideologisk og psykologisk krig, der mistænkeliggør alt, hvad der kommer fra Kina. Samtidig oprustes der militært. Situationen er farlig.
I Ungarn underskrev Xi 18 aftaler, især inden for infrastruktur. Ungarn overtager det roterende præsidentskab i EU 1. juli, og landet vil om nødvendigt bruge sin vetoret, når det overtager formandskabet, rapporterede Euronews i april.
Kinas diplomatiske offensiv i de tre meget forskellige lande ligger i forlængelse af stormagtens generelle udenrigspolitiske linje. Kina baserer sig på fem udenrigspolitiske principper for fredelig sameksistens, som ligeledes er indskrevet i landets forfatning: gensidig respekt for national selvstændighed og territorial integritet, gensidigt ikke-angreb, gensidig ikke-indblanding i indre affærer, lige og gensidig fordel og fredelig sameksistens.
Kina har indtaget en modererende, neutral holdning i forhold til krigen i Ukraine, mens det i forhold til det igangværende folkemord i Palæstina har opfordret til våbenhvile, men også erklæret, at det palæstinensiske folk har ret til at gøre væbnet modstand mod besættelsesmagten Israel.
Debat om Kina i Kommunistisk Parti
Rundturen aktualiserer debatten om, hvordan Kina skal vurderes, og dets stadig mere indflydelsesrige politik bedømmes. For Folkerepublikken Kina kalder sig jo et socialistisk land eller mere præcist: det befinder sig i socialismens første etape.
Kommunistisk Parti har i det forløbne år gennemført en diskussion blandt partiets medlemmer om Kinas karakter og rolle. Selvom vi ikke har nået rundt om alle emner, og der helt sikkert er brug for fortsatte analyser, satte vi et punktum på vores partikongres her i midten af marts måned, da vi vedtog en udtalelse om Kina.
I Kommunistisk Parti er vi ikke forenet på baggrund af holdninger til enkeltlande, historiske perioder eller enkeltpersoner i den revolutionære bevægelse, men på basis af vores teori og ideologi, og at vi kan skabe en politik, der kan bringe arbejderklassens kamp fremad her, hvor vi selv bor, arbejder og kæmper.
Også derfor forsøger partiet at undgå at blive fanget i fortidens fælder, hvor holdningen til socialisme eller ikke-socialisme i forskellige lande til tider har været definerende for, hvor man hørte til og organiserede sig som kommunist. For os er det vigtige, hvad der på godt og ondt kan læres af de nationer, der forsøger sig med andre udviklingsveje end den kapitalistiske.
Men holdningen til Kina er naturligvis ikke uvæsentlig. Verdens øjne hviler på mange måder på det store rige. Folkene i det globale syd, de tidligere kolonier, har kunnet opleve konkret, hvordan en socialistisk udviklingsvej kan løfte meget store menneskegrupper ud af fattigdom og i øvrigt skabe andre fremgange..
Det bliver utvivlsomt udslagsgivende også for den internationale udvikling, om “socialismen med kinesiske kendetegn” udvikler og konsoliderer sig i retning af et nyt samfund uden udbyttere og udbyttede, hvilket er et gentaget programmatisk mål for det kinesiske kommunistparti.
Kina agerer naturligvis inden for rammerne af det imperialistiske system og må gennemføre sit nationale udviklingsprojekt inden for rammerne af en kapitalistisk verdensøkonomi. Det skaber en lang række modsætninger og udfordringer. Også af den grund er det kinesiske samfund særdeles komplekst og modsætningsfyldt.
Men som verden ser ud i dag, arbejder Kina for afspænding, fred og udvikling og udgør en modvægt mod den transatlantiske imperialistiske blok. Det i sig selv er med til at skabe håb.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.