Masser af milliarder og overskud – men til hvad?
Kan vi erstattes af en robot?
Mange frygter, at vi bliver erstattet mere og mere af robotter – og at der vil være minimal menneskelig kontakt fra omsorgspersoner. Jeg tror, det er helt rigtigt at begynde at se på velfærdsløsninger, men lad os lige se på den enkelte borger: Hvem kan dette gavne, og hvem kan det ikke gavne?
|
Lige nu er alle kommuner i gang med det store sparekatalog, hvilket giver god mening, så vi igen kan få råd til endnu bedre velfærd.
Dog skal vi huske, at vi ikke kun sparer med hjernen, men også med hjertet.
Mange kommuner er p.t. i gang med at implementere robotstøvsugere – medmindre der er et pædagogisk formål med, at vi fortsat kan komme og støvsuge. På baggrund af de mange nedslidninger, vi ser i hjemmeplejen og i rengøringsteams, er det en supergod løsning.
Dog har man ikke gennemtænkt denne løsning: En del ældre er ikke stærke til IT, og den teknologiske løsning, vi sætter dem til at købe, kræver, at de skal sættes til og opsættes. Men vi har ikke nogen til at hjælpe med at gøre det, for mange steder skal borgeren selv stå for investeringen, og det vil sige, at kommunen ikke engang kan sætte en medarbejder til at køre rundt og sætte dem op og lave ruten i borgerens lejlighed. På denne måde ville vi kunne udnytte nogle supergode fleksjobber, eller måske de her nye nyttejobbere, som kommunen skal finde job til, og som ikke må erstatte ordinære jobs.
Har borgeren ikke nogle pårørende, der kan hjælpe dem?
Jo, det er der mange, der har, men langt fra alle – og hvem har så opgaven? Er det visiteringen, der giver afslag? Er det hjemmeplejen, der kommer i andre henseender? Er det en socialpædagogisk opgave (og dermed måske endnu et menneske, der skal komme ind i borgerens hjem?) Den sidste del taler imod alt i ældreloven.
Jeg har ikke fundet løsningen på, hvem opgaven ligger ved, men jeg ved, at der er mange, der har svært ved at finde rundt i det.
Ligeledes hører jeg fra flere af mine medlemmer, at de frygter, at vi kommer til at blive erstattet mere og mere af robotter – og at der vil være minimal menneskelig kontakt fra omsorgspersoner.
Jeg tror, det er helt rigtigt at begynde at se på velfærdsløsninger – men lad os lige se på den enkelte borger: Hvem kan dette gavne, og hvem kan det ikke gavne?
For der findes også nogle ældre, som nærmest har mere styr på diverse teknologiske redskaber, end jeg har som ung mand, der snart bliver 30 år.
Men I skriger på, at I mangler hænder – så her er der en løsning, hvor der frigives nogle ressourcer. Er det det, I gerne vil have?
Jo, hele sundhedsvæsenet mangler hænder eller nærmere hjerter til at pleje vores svage borgere.
Men mange, der vælger dette fag, gør det også, fordi de netop gerne vil have tiden og muligheden for at kunne være der for andre mennesker. Der ser jeg ikke, at vi på nuværende tidspunkt går i den rigtige retning ved at indføre al den teknologi til den ældre generation.
Igen tror jeg, det er vigtigt, at vi ser på hver enkelt borger og deres visitering, og hvordan vi bedst kan hjælpe den enkelte.
Jeg tror på, at hvis kommunen står for indkøb af robotstøvsugere til dem, hvor det giver mening at udlevere sådan en, kan vi være med til at skabe nogle jobs for nogle, der har behov for et job på andre vilkår.
Jeg tror på, at vi kan meget med velfærdsteknologi, men jeg mener også, at det aldrig må være førstevalg, medmindre det er det, borgeren ønsker.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. august 2025 | 08:48
