Kan EU løse klimakrisen?
EU's klimaplan har fokus på, at ”grøn kapitalisme og industri” kan løse klimakrisen. Planen er langtfra en løsning på klodens kæmpemæssige udfordringer.Midt i sommerferien kom EU med et længe ventet klimaudspil.
Den danske og udenlandske mainstreampresse blæste det op som den endelige løsning på klimaproblemerne i Europa og for resten af kloden. Løsningen er reelt en drøm om ”grøn kapitalisme”.
Men hvor slem er klimakrisen egentlig, og er EU en del af løsningen eller en del af problemet?
På vej mod den sjette masseuddøen
Jeg er inspireret af bogen ”Antropocæn – Historien om en verden af i morgen” af Nils Bubandt, der er professor på Aarhus Universitet.
Bogens hovedpointe er, at indtil for små hundrede år siden havde vi en rimelig stabil periode fra den sidste istid og frem. Dette ændrede sig fra omkring 1950, hvor forskerne har givet den nye periode navnet Antropocæn.
Ordet antropocæn har græske rødder og betyder menneskelig.
Der er et pres fra industrien om stadig vækst. Her er det absolut industrien, der vinder kampen. EU’s klimaplan har fokus på, at ”grøn kapitalisme og industri” kan løse klimakrisen.
Den antropocæne epoke er historien om, hvordan det menneskelige samfund har destabiliseret klodens geologi. Det er ikke længere astronomiske og geologiske forhold, der sætter dagsordenen for forandringerne i klodens klima, landskaber og artssammensætning. I stedet er det menneskelig aktivitet.
Denne aktivitet forringer levevilkårene for ikke-menneskelige arter i et sådant omfang, at vi nu taber arter med en hastighed, der er tusind gange højere end på noget andet tidspunkt i de sidste mange millioner år.
Hele vores jordklode er inde i en krise – en overlevelseskrise. En væsentlig del af dette er klimakrisen, som kan betyde vores uddøen som art. Der tales om faren for den sjette masseuddøen inden for få årtier. En masseuddøen på linje med det der skete, da dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade.
Parisaftalen som et bud på løsning?
Verdenssamfundet svar på klimakrisen har været aftalen i Paris 2015, hvor 196 lande forpligtede sig til at stoppe den globale opvarmning.
I 2017 blev den ratificeret af 171 lande. Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau og stræber mod en temperaturstigning på 1,5° C.
Hovedårsagen til de stigende temperaturer er udledning af CO2.
Klimarådet mener, at med de planer, som de enkelte lande har udarbejdet, vil det på ingen måde være muligt at nå målet i 2030 som forudsat i Parisaftalen.
Hertil kommer, at flere forskere finder, at Parisaftalen er for uambitiøs.
Hvad er EU’s svar på klimakrisen?
I forhold til Parisaftalen har EU forpligter sig til at reducere udledningerne af CO2 med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990. I EU har man bestemt sig for, at EU og medlemslandene opfylder deres reduktionsbidrag i fællesskab.
I begyndelsen af juli præsenterede EU sit udkast til klimaplan, ”Fit for 55”. Den er på 3800 sider og har som hovedformål at reducere CO2-udslippet med 55 procent. Danmarks klimalov fra januar 2020 har et mål på reduktion på 70 procent inden 2030.
EU’s erklærede mål er, at initiativerne i planen ”skaber nye muligheder for innovation, investeringer og job og desuden vil føre til mindre CO2-udledning, skabe beskæftigelse og vækst, reducere energifattigdommen, mindske afhængigheden af energi udefra og forbedre vores helbred og trivsel.”
Udspillet er endnu ikke vedtaget. Der venter en lang kamp mellem EU’s medlemslande og endnu mere lobbyisme fra industrien. Så hvordan den endelig plan kommer til at se ud er stadig uvist.
Men hvad indeholder planen? Den beskæftiger sig både med transport, energi, industri, renovering af bygninger, natur og grønnere livsstil. I alt 12 områder hvor der skal sættes ind.
Landbruget er ikke taget med i klimaplanen, selvom det er skyld i en stor del af klimaproblemerne.
Medens Dansk Industri jubler, så er de grønne organisationer mere forbeholdne.
Rådet for Grøn Omstilling kritiserer planen for ikke at gøre nok mod udledning af CO2 fra transportsektoren, der er den sektor i EU, som udleder mest CO2.
Greenpeace siger, at de 55 procents reduktion er mindst 10 procentpoint for lidt.
Hvorfor kommer EU med en plan?
Det er tydeligt, at EU er presset til at komme med en klimaplan.
Ved valget til EU-parlamentet i 2017 var der fokus på klima, og mange havde en tro på, at EU er en del af løsningen. Dette og presset fra de grønne organisationer har været med til at give EU et grønt skær.
Men mere vigtigt er presset fra industrien om stadig vækst. Her er det absolut industrien, der vinder kampen. Planen har fokus på, at ”grøn kapitalisme og industri” kan løse klimakrisen.
Det er opløftende, at Folkebevægelsen mod EU gennemfører en klimakampagne her i efteråret med titlen ”EU: en grøn omstilling eller varm luft?”