Kommentar
Kampen mod krigen er det nøgleled, vi må gribe fat i
Faren for krig er fuldstændig reel. Det kalder på stærk og organiseret modstand mod krigen. Og her er der brug for, at alle arbejdende mennesker står sammen. Vi har en fælles opgave i at stoppe dette vanvid, skriver Karen Sunds i denne blog.
|
Kvindekamp er klassekamp.
Sådan lyder en parole, der har været værdifuld og rigtig i mere end 100 år. Men som næppe nogensinde har været mere aktuel end i dag.
Og der er ét område af klassekampen, som er så voldsom og eksplosiv, at det overskygger alle andre områder, og som sætter den ramme, som alle andre klassekamps spørgsmål må ses i.
Og det er faren for krig, Den truende krig, den ukontrollerede krigsoprustning, og den hysteriske krigsretorik gennemsyrer alt.
Det er krigsforberedelserne, som er den direkte årsag til, at vi nu skal skære ned på den offentlige velfærd.
Fem procent af bruttonationalproduktet skal gå til forberedelse af krig, siger regeringen.
Ja, ifølge Mette Frederiksen er det ikke engang nok. Vi skal spytte endnu flere penge til våben.
EU-eliten kører den samme retorik. Ifølge den såkaldte Draghi-rapport, som nu er EU´s officielle masterplan, skal der investeres 800 milliarder euro om året frem til 2030, dels til krigsoprustning, dels til at styrke monopolernes konkurrenceevne.
Kvinder rammes hårdest af nedskæringer
Alle disse tiltag betyder, at der kastes en kæmpe regning over på arbejderklassen.
Vi skal løbe stærkere, arbejde hurtigere.
Som det blev formuleret direkte af en af EU´s ledende ideologer: “For de europæiske borgere er det klart, at det vil medføre høje kollektive omkostninger at forfølge denne vej” (Enrico Letta, april 2024)
Og på flere områder er det kvinderne, der rammes hårdest. Det er stadig primært kvinder, der rammes, når der skæres på den offentlige velfærd. Besparelser på plejehjem, daginstitutioner, sygehuse er en direkte følge af den nye krigsdagsorden.
Det er stadig primært kvinder, der rammes, når der skæres på den offentlige velfærd. Besparelser på plejehjem, daginstitutioner, sygehuse er en direkte følge af den nye krigsdagsorden.
Det er også stadigvæk primært kvinderne, der står med hovedansvaret for at få husholdningspengene til at række hjemme i familien. Vi ved allerede, hvordan krig kan få leveomkostningerne til at eksplodere.
Det fik vi at mærke, da Ukrainekrigen brød ud i foråret 2022. Energipriserne gik amok, fødevarepriserne steg. Og vi er lige nu på vej ind i en situation, som meget vel kan blive en gentagelse eller værre, på grund af USA´s ulovlige angreb på Venezuela, og sidst Iran.
Det er tydeligt, at situationen eskalerer, og at EU trækkes direkte ind i konflikten. Den danske regering er en af de mest ivrige: uforbeholden støtte til USA´s agressioner, og opbakning til Macrons nye tiltag om at etablere en “atomvåben afskrækkelse”.
Faren for krig er reel
For hver dag bliver risikoen for, at vi faktisk ender i en ny verdenskrig eller storkrig, større og større.
Og hvem skal så lade livet i krigen? Hvem har født de soldater, der skal lade livet?
Ovenikøbet kan kvinderne nu også selv få lov at blive slået ihjel i en beskidt krig, der slet ikke handler om at forsvare dansk jord, men derimod om at forsvare europæiske monopolers interesser.
Det bliver resultatet af den nye kvindelige værnepligt. Det er da i sandhed et fremskridt for ligestillingen!
Det er min påstand, at vi endnu slet ikke til fulde har forstået, hvor farlig denne her udvikling er. Ikke som noget hypotetisk, ikke som noget i en fjern fremtid. Men en reel konkret trussel , nu.
Er det ikke bare krigsretorik, der skal retfærdiggøre, at pengene skal gå til oprustning? Nej. Det tror jeg ikke på.
USA er en gammel falleret supermagt, der på det økonomiske plan er på vej ned ad brættet. Men den har stadig verdens stærkeste militær. Derfor bruges den militære styrke til at forsøge at gennemtvinge forandringer, så den økonomiske fallit kan forhindres.
Det er en såre simpel logik, når man er imperialist. En logik, der vil koste hundredtusindvis af mennesker livet.
Og EU labber bagefter USA-imperialismen, som de altid har gjort. Klar til at indgå nogle studehandler om rovet. Præcist derfor inviterer USA´s udenrigsminister Marco Rubio de gamle imperialister i EU med på USA´s side.
Du skal ikke se på, hvad EU-lederne siger. Du skal se på, hvad de gør. Det er fuldstændig ligesom under anden verdenskrig: man kan godt skælde ud på Trump, vor tids Hitler, men man kører alligevel samarbejdspolitik, for man tror på, han vinder…
Derfor er faren for krig fuldstændig reel.
Det kalder på stærk og organiseret modstand mod krigen. Og her er der brug for, at alle arbejdende mennesker står sammen. Om du er mand eller kvinde, eller definerer dig selv med en anden identitet, om du er ung eller gammel. Så er der brug for, at du står op nu. Vi har en fælles opgave i at stoppe dette vanvid.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2026 | 06:00
