Kronik
Kæmp for alt, hvad vi har vundet
Abort er et af de helt store emner i den amerikanske valgkamp. Republikansk styrede delstater har de seneste år kastet sig ud i et brutalt kapløb mod bunden for at skabe de mest kvindefjendske og restriktive abortregler, skriver Trine Pertou Mach i denne blog.
|
I skrivende stund befinder jeg mig i USA på rejse med Folketinget i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Vi følger amerikansk politik på tæt hold, blandt andet gennem en række spændende møder med medlemmer af USA’s kongres og andre aktører.
Abort er et af de helt store emner i den amerikanske valgkamp. Mænds ønske om at bestemme over kvinders kroppe har altid haft tilhængere i alle samfund og kulturer. Men man kunne have håbet, at tiden i 2024 var løbet fra at slå plat på at fratage kvinder retten at bestemme over egen krop. I hvert fald i et vestligt demokratisk land som USA.
Men det forholder sig desværre anderledes. Bølgerne går højt herovre. I debatter. I tv-reklamer. I samfundet. (Og mens jeg befinder mig i USA, har Nye Borgerliges Ungdom i øvrigt på den mest bøvede vis hængt anti-abort-plakater op ved gynækologiske klinikker i Aarhus.)
Retten til abort under pres
I alt for mange lande verden over er kvinders menneskerettigheder meget langt fra at blive respekteret. Og det gælder ikke bare i undertrykkende arabiske emirater og afrikanske diktaturstater. Også i EU ser vi politiske kræfter udfordre kvinders ret til abort og LGBT+-personers ret til at leve åbent, frit og ligestillet med andre.
I sommeren 2022 underkendte USA’s republikansk dominerede højesteret den skelsættende “Roe vs. Wade”-dom fra 1973, der i knap 50 år garanterede USA’s kvinder retten til abort. Den stærkt problematiske højesteretsafgørelse har de seneste to år fået republikansk styrede delstater til at kaste sig ud i et brutalt kapløb mod bunden for at skabe de mest kvindefjendske og restriktive abortregler.
De Trump-begejstrede republikanere mener det virkelig alvorligt. I sydstaten Louisiana, eksempelvis, sagde et republikansk flertal i maj i år nej til i det mindste at tillade, at ofre for voldtægt og incest kunne få en abort.
Men kampen udspiller sig ikke alene i Amerika. Vi skal bare et smut over Østersøen til Polen for at finde et land, der kun tillader abort, når kvindens liv er i fare, eller graviditeten er et resultat af en voldtægt. Heller ikke skiftet fra en nationalkonservativ til en borgerligt-liberal regeringschef i 2023 har ændret på det.
Kampen for kvinders rettigheder og retten til abort er en fuldstændig grundlæggende kamp, som kvinder og feminister før vores tid har kæmpet hårdt for.
Polen er derfor berettiget skydeskive for kritik fra blandt andet FN’s Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), der så sent som i august i år kritiserede landets alt for restriktive abortregler.
Også Italiens Meloni-højreregering går til angreb på abortrettighederne. I april i år godkendte det italienske senat en lov, der giver anti-abort-grupper uhindret adgang til at påvirke uønsket gravide kvinder, når de søger rådgivning på offentlige centre.
På Færøerne, hvor fundamentalistiske kristne har stor magt, gælder regler, som de så ud i Danmark indtil 1970. Så sent som i maj i år faldt et forslag om at lette adgangen til abort ved en 15-15-afstemning i Lagtinget.
Presset på kvinders rettigheder kommer fra stærkt konservative og religiøse grupper. European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights (EPF) udgav for få år siden en rapport, der beskriver, hvordan disse kræfter med enorme økonomiske muskler skubber til den politiske debat og øger deres indflydelse.
Vigtig generalforsamling i FN
Når man taler med organisationer og aktivister her i USA, peger de også på en klar forbindelse mellem højrepopulistiske, republikanske, konservative og religiøse kræfter og de tilbageslag, der hele tiden sker.
Bekymringen er stor i betragtning af risikoen for en sejr til Donald Trump 5. november. Anti-abort-grupper med store pengetanke i ryggen mobiliserer voldsomt imod Det Demokratiske Parti, der med Kamala Harris i spidsen har gjort retten til abort til en mærkesag.
I denne uge åbner FN’s Generalforsamling på et for verden dybt kritisk tidspunkt. Alt det, vi har kæmpet for og vundet gennem generationer, er under pres og beskydning.
Folkeretten, den humanitære folkeret, menneskerettighederne, multilateralismen og vigtige internationale institutioner er under pres. Og presset kommer ikke alene fra Rusland og andre autoritære lande, men også fra kræfter i hjertet af den såkaldt vestlige blok.
Kampen for kvinders rettigheder og retten til abort er en fuldstændig grundlæggende kamp, som kvinder og feminister før vores tid har kæmpet hårdt for. Modbølgen fra konservative, religiøse kræfter og de rummelige pengetanke bag dem tegner en bekymrende dyster fremtid. I de kommende uger på FN’s Generalforsamling er et beslutsomt forsvar af det, vi allerede har opnået, måske det bedste vi kan håbe på.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. september 2024 | 07:21
