Her er jo næsten en hel social genopretningsplan til det kommende samarbejde mellem Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet.
Julen – hjerternes fest i et land med voksende kløft
I Danmark, som vi ellers praler af som et af verdens mest lige lande, er uligheden steget støt de seneste årtier. De sidste 15 år har socialpolitikken været præget af reformer, der ofte har sat lavere ydelser, kontrol, tvang og mistillid i centrum frem for tillid og støtte, skriver Ulf Harbo i denne blog.Kære venner,
Det er juleferie, og vi står på tærsklen til et nyt år. Julen er hjerternes fest, som vi siger – tid til lys i mørket, varme omkring bordet, gaver under træet og fællesskab med dem, vi holder af. Julen minder os om medmenneskelighed, om at række ud til hinanden og dele det, vi har.
Men i år føles kontrasten ekstra skarp. Mens mange af os glæder os til julemad, pynt og hyggelige traditioner, kæmper tusindvis af familier i Danmark med at få enderne til at mødes. Julen er hjerternes fest, men for alt for mange er den en påmindelse om en voksende ulighed og fattigdom, der splitter vores samfund.
I Danmark, som vi ellers praler af som et af verdens mest lige lande, er uligheden steget støt de seneste årtier. Ifølge analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) og Danmarks Statistik er Gini-koefficienten – målet for indkomstulighed – på sit højeste niveau i årtier.
Stigende ulighed
Den rigeste ene procent har oplevet realindkomststigninger på op til 60 procent det seneste årti, mens den typiske dansker kun har set ni procent. Formuerne koncentreres i toppen, drevet af aktiegevinster og boligpriser, mens bunden halter efter. Inflationen ramte dem med de laveste indkomster hårdest, og skattelettelser har primært gavnet de højtlønnede.
Og fattigdommen? Den er reel, selv i vores velfærdssamfund. Relativ fattigdom rammer familier, der lever under halvdelen af medianindkomsten. I 2024 voksede omkring 48.600 børn op i sådan fattigdom – et tal, der steg i 2023 og kun marginalt faldt igen. Det er børn, der må undvære fritidsaktiviteter, ferier eller endda ordentlig mad. 21 procent af danskerne kunne i 2024 ikke håndtere en uforudset udgift på 10.000 kroner. Børnefattigdom sætter spor: Dårligere trivsel, sundhedsproblemer og ringere chancer senere i livet.
Hvordan er vi havnet her? De sidste 15 år har socialpolitikken været præget af reformer, der ofte har sat kontrol, tvang og mistillid i centrum frem for tillid og støtte. Allerede i 2011 kom dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Tusindvis af ledige mistede retten til dagpenge og endte på lavere ydelser eller i fattigdom, især i perioder med høj arbejdsløshed. Det skubbede mennesker ud i social deroute og svækkede det sociale sikkerhedsnet.
Lad os kræve en socialpolitik baseret på tillid: Højere ydelser, reel hjælp til job og uddannelse, og fokus på at bryde den sociale arv – ikke forstærke den.
I 2013 fulgte reformen af førtidspension og fleksjob. Adgangen til førtidspension blev kraftigt begrænset, særligt for unge under 40 år, og fleksjobordningen ændret, så lønnen kun dækker den reducerede arbejdsevne – uden fuld pension. Mange syge og udsatte endte i ressourceforløb uden reel hjælp, og reformen fik ofte den modsatte effekt: Folk blev mere syge af presset, og fattigdommen voksede blandt de svageste.
Året efter, i 2014, kom sygedagpengereformen, der forkortede perioden og indførte jobafklaringsforløb på lavere ydelser. Syge mennesker blev presset til hurtigere afklaring, ofte uden tilstrækkelig tid til heling. Det førte til utryghed, økonomisk kaos og flere i fattigdom, mens udgifterne til systemet steg.
Senere fulgte kontanthjælpsloftet fra 2016 og nyere reformer som kontanthjælpsreformen i 2025 med arbejdspligt og strengere krav. Samlet har disse reformer udhulet det sociale sikkerhedsnet og ødelagt balancen i den danske flexicurity-model – den gyldne trekant af fleksibilitet for virksomheder, generøs sikkerhed for borgere og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Sikkerhedsdelen er svækket: Lavere ydelser, flere sanktioner og mindre tillid har skubbet tusindvis ud i marginalisering og fattigdom.
Vi har råd til socialt sikkerhedsnet
Julen handler om håb og næstekærlighed. Måske er det tid til at genfinde det i vores politik. Vi har råd til et samfund med en stærk fordelingspolitik og et velfungerende socialt sikkerhedsnet i stedet for tvang, kontrol og så lave offentlige forsørgelsesydelser, at det er stort set umuligt at forsørge en familie. Vi kan også godt undvære ydmygende krav om nyttejob for at man kan få kontanthjælp, hvilket reelt er løndumping og udnyttelse af billig arbejdskraft under mindsteløn og uden ordentlige arbejdsforhold.
Lad os kræve en socialpolitik baseret på tillid: Højere ydelser, reel hjælp til job og uddannelse, og fokus på at bryde den sociale arv – ikke forstærke den.
I denne juletid: Tænk på naboen, der måske slukker lysene tidligt for at spare. Del et måltid, en gave eller bare et smil. Og lad os sammen kræve et Danmark, hvor hjerternes fest er for alle.
Godt nytår – og lad os gøre næste år bedre for os alle sammen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.