Tilbageholder evaluering
Jagten på profit dominerer politikken
USA's indre marked er verdens mest profitable, og det præger politikken over for USA, men i Danmark dominerer hensynet til den private profit også.
|
USA’s politiske pres for at overtage Grønland uden hensyn til, hvad grønlænderne selv ønsker, har ført til øget modstand mod EU’s handelsaftale med USA.
Det har Kenneth Haar blandt andet beskrevet her i Arbejderen for 14 dage siden.
Læs også
Aftalen er på mange måder til ensidig fordel for USA, og man kan selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor indgik EU den aftale? Kernen i EU’s accept er, at USA’s hjemmemarked er det mest profitable marked i verden.
Så selv om USA lægger en ensidig told på varer fra EU, så har det hidtil været vigtigere for EU at sikre adgangen til USA’s marked og dermed muligheden for at få del i de store profitter.
De ti procent rigeste står for halvdelen af USA’s forbrug
Ifølge banker i USA så står USA’s hjemmemarked for 31 procent af verdens forbrug, når det måles i dollars, selv om USA’s befolkning udgør mindre end fem procent af verdens befolkning.
Kinas og EU’s forbrug udgør hver især cirka 17 procent, selv om Kinas økonomi er større end både USA’s og EU’s økonomi målt i produkter.
I USA står de ti procent rigeste for halvdelen af forbruget, hvilket jo klart signalerer høje priser og dermed muligheden for store profitter.
Hvis de mange skal modstå de riges styre, skal der tages et opgør med den liberale økonomi og dens dominerende jagt på profit, der også udgør hovedforhindringen mod en bæredygtig økonomi.
Novo Nordisk er et glimrende eksempel på, hvor meget USA’s forbrug betyder. I 2024 udgjorde salget i USA knap 58 procent af Novos samlede salg mod 48 procent to år før.
Samtidig har Novo øget sit overskud til nye rekorder. Flere af de store virksomheder i EU har flyttet dele af deres produktion til USA, så de undgår USA’s told på væsentlige dele af produktionen ligesom Novo Nordisk.
Nu er det ikke kun virksomhederne, der jagter profit. Det gør aktionærerne også.
Ifølge Danmarks Nationalbank så har pensionsselskaberne i Danmark placeret 58 procent af deres kapital i aktier i USA, og en væsentlig del er placeret i de syv store tech-aktier, der leverer de store profitter blandt USA’s mange virksomheder.
Øget ulighed på verdensplan
Netop udviklingen i aktiekurserne og koncentrationen af de store profitter er med til at øge uligheden i verden, sådan som den nye rapport fra Oxfam, der udkom i sidste uge, dokumenterede.
Rapportens gennemgående budskab er “modstå de riges styre”. Spørgsmålet er: Hvordan?
I en kommentar i Arbejderen i sidste uge foreslog Frank Aaen en skat på formue, som ifølge hans beregninger vil indbringe 30 milliarder kroner i statskassen, der kan bruges til mere velfærd.
Læs også
Forslaget lyder logisk og meget indlysende, men det kan ikke stå alene i et land som Danmark, hvor den økonomiske politik er styret af hensyn til det private erhvervsliv.
Kort før julen i 2025 oplyste Danmark Statistik, at overskuddet på den offentlige saldo i Danmark for de første ni måneder af 2025 var på knap 98 milliarder kroner. I 2024 var overskuddet 130 milliarder kroner for hele året.
Siden 2018 har den offentlige sektor haft et overskud på over 100 milliarder kroner i gennemsnit, hvis vi ser bort fra året 2020 med coronapandemien.
Hensynet til privat profit styrer økonomien
Regeringen og Folketinget har imidlertid ført en stram økonomisk politik over for kommuner og regioner gennem hele perioden med de store overskud.
Officielt er forklaringen, at der er pres på det danske arbejdsmarked, og et øget offentligt forbrug vil skabe yderligere inflation – forstået som lønpres på det private arbejdsmarked.
Hensynet til, at driftige danskere skal kunne hente profit på det private marked, bliver prioriteret højere end at sikre den kollektive velfærd i Danmark.
EU’s planer om at lette byrderne for virksomhederne, blandt andet gennem forenkling af reglerne, har samme økonomiske prioritering. Resultatet er i stedet blevet, at priserne på de aktiver, der investeres i, bliver skruet i vejret.
Det gælder både huspriserne i udvalgte områder samt særlige efterspurgte aktier.
Huspriserne i København steg således i 2025 mere end, hvad almindelige mennesker kan tjene ved at arbejde.
Hvis de mange skal modstå de riges styre, skal der tages et opgør med den liberale økonomi og dens dominerende jagt på profit, der også udgør hovedforhindringen mod en bæredygtig økonomi.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. januar 2026 | 06:15
