Digt
Ingen skal føle sig forkerte, når livet udfordrer os
Ensomhed og følelsen af at stå udenfor rammer hårdt, især når livet slår knuder. Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan vi skaber rum, hvor alle kan føle sig accepteret og værdifulde, skriver Mia Kristina Hansen i denne blog.
|
December er en måned, hvor fællesskab fylder meget i vores bevidsthed – men for mange er virkeligheden en anden. Ensomhed og følelsen af at stå udenfor rammer hårdt, især når livet slår knuder. Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan vi skaber rum, hvor alle kan føle sig accepteret og værdifulde.
Jeg har været til et fantastisk arrangement inviteret af TrygFonden og Mary Fonden, hvor de lancerede Fællesskabsmålingen 2025.
Det var et af de øjeblikke, hvor tiden stod stille, fordi det, der blev sagt på scenen, gav så god mening for mig. Jeg gik derfra med en stærk følelse af håb, håb for de mange mennesker som lever et liv, hvor de ofte er alene, ensomme og uden oplevelsen af at høre til i et fællesskab. Hverken i det store fællesskab, som vores velfærdssamfund repræsenterer, eller i et nært fællesskab hvor man er accepteret præcis som den person, man er.
Egen oplevelse af udsathed
Måske var det netop følelsen af fællesskab mellem os deltagere og den opmærksomhed, der i december er på dem, der står udenfor, som gjorde oplevelsen så intens for mig.
Det, der blev sagt fra scenen, var som sådan ikke nyt for mig. Det var ting, jeg gennem mit arbejde i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed har forsøgt at gøre opmærksom på i årevis. Jeg oplevede, at de talte ind i den erfaring, vi har med at skabe fællesskaber i SIND, hvor vi gennem lokalafdelinger, projekter og aktiviteter er med til at mindske ensomhed og følelsen af at være forkert.
Fælles for os er, at vi har brug for hinanden. Lad os huske, at ingen skal føle sig forkerte, og at fællesskaber er nøglen til, at vi alle kan stå stærkere, når livet slår knuder.
Jeg er selv vokset op med en form for udsathed og har også følt mig udsat i perioder af mit voksenliv. Mine forældre blev skilt, da jeg var syv år. Dengang i starten af 70’erne var der ikke mange skilsmissebørn, og jeg boede hos min far, hvilket heller ikke var almindeligt. Det gjorde, at jeg følte mig anderledes. Vi havde ikke mange penge, min far drak en del øl, fogeden kom på besøg indimellem, og alt det andet der fulgte med den samlede livssituation, jeg ikke kunne tale højt om.
Jeg ved, at jeg er lykkedes med meget i mit liv på trods af dette. Men følelsen af at være anderledes og forkert som barn har gjort, at det ofte har været svært for mig at føle, at jeg hører til. Det har krævet hårdt arbejde. Derfor har det altid været vigtigt for mig, at ingen mennesker skal føle sig forkerte, for jeg ved, hvordan det føles. Jeg er også bevidst om, at mange andre har haft et udgangspunkt i livet, der er langt mere udfordrende end mit.
Betydningen af fællesskaber
I rapporten står der blandt andet:
“Målingen viste også, at menneskers livsforløb sjældent følger en lige linje: Nogle bevæger sig mod større deltagelse i fællesskabet, andre mod en højere grad af social eksklusion. Resultaterne viste, at vejene gennem livet sjældent er simple. De snor sig, skifter retning og krydser hinanden.”
Jeg synes, det er en mere empatisk beskrivelse end det udsagn, jeg ofte hører: “Livet går op og ned, og det må man lære at leve med.” For i min optik kan man ikke bare lære at leve med, at livet går op og ned, hvis man ikke har gode relationer og er en del af et fællesskab, hvor man kan være sig selv. Hvis man står alene, uden nogen ved sin side, og når livssituationen placerer én på et sidespor, hvordan skal man så kunne rejse sig, når livet slår knuder, og man ikke længere føler, at man er noget værd for nogen? Ikke engang for sig selv!
Så når jeg gik derfra med et håb, så er det, fordi jeg synes, at Fællesskabsmålingen 2025 viser det, jeg selv prøver at formidle: Vi kommer alle med forskellige afsæt i livet. Nogle har haft en tryg start, andre har kæmpet med udfordringer fra dag ét. Men fælles for os er, at vi har brug for hinanden. Lad os huske, at ingen skal føle sig forkerte, og at fællesskaber er nøglen til, at vi alle kan stå stærkere, når livet slår knuder.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. december 2025 | 08:09
