Inflation er klassekamp
Når det især er energipriserne (varmeudgiften) og fødevarer, der stiger, er det socialt skævt, fordi dem med de laveste indkomster bruger forholdsmæssigt mest på de udgiftsposter. Og den kur, som økonomerne foreslår mod inflationen, er også social skæv.
Dem, der rammes hårdest af inflationen, er dem, der har mindst. Det er indlysende. Prisstigninger på 7-8 procent er hårdest for dem, der i forvejen har svært ved at få pengene til at slå til. De mere velstående kan bare reducere deres opsparing.
Europæiske og danske energiselskaber skovler ekstra ind i øjeblikket. Og generelt går en stor del af prisstigningerne til profit.
Når det især er energipriserne (varmeudgiften) og fødevarer, der stiger, er det socialt skævt, fordi dem med de laveste indkomster bruger forholdsmæssigt mest på de udgiftsposter.
Klassekampen viser sig også i den kur mod inflation, som økonomer refleksmæssigt kommer med: Arbejdsløsheden skal op. De siger det sjældent så direkte. Nationalbankdirektøren har lige sagt strammere finanspolitik, men det er det samme, flere arbejdsløse. Det skal ske for at mindske lønningerne, dels ved at nogle bliver arbejdsløse, dels ved at højere arbejdsløshed presser lønningerne.
Abnorme profitter
Det bagvedliggende argument er, at inflation er drevet af efterspørgslen, men sådan er det ikke. Den stigende inflation skyldes primært energipriserne, der ikke bare viser sig i stigende el- og varmepriser, men også i de varer, der produceres med stor anvendelse af energi. Det gælder eksempelvis fødevarer.
Og de stigende energipriser skyldes ikke alene Putin. Europæiske og danske energiselskaber skovler ekstra ind i øjeblikket. Det vender jeg tilbage til. Og generelt går en stor del af prisstigningerne til profit.
USA har tilsvarende høj inflation, og her viser en undersøgelse, at halvdelen af prisstigningerne går til at øge virksomhedernes overskud. Vi har ikke en tilsvarende dansk undersøgelse, men danske virksomheder forhøjer jævnligt deres skøn over årets overskud. Mest tydeligt er det med A.P. Møller Mærsk og andre rederier, der scorer abnorme overskud, fordi prisen på at transportere varer i containere er vokset eksplosivt.
Modsat mærker lønmodtagerne faldende realløn, og mange sociale ydelser er i årevis forringet.
Hvad kan der gøres
Det er ikke sandsynligt at få inflationen ned på kort sigt, men noget kan der gøres.
For det første skal afhængigheden af fossile brændstoffer hurtigere ned – for miljøets skyld, og så den inflationskilde formindskes. Ud over det, der er i gang, skal der gøres mere for den enkelte varmeforbruger med tilskud til varmepumper, og fjernvarmen skal udbygges hurtigere. For at sikre arbejdskraft og finansiering kan blandt andet motorvejsprojekter aflyses.
Kommunernes investeringsloft skal fjernes, så de kan bruge de penge, de har, til at fremme energirenovering og sætte solceller på kommunale tage.
Og for at få priserne i butikkerne ned skal rederierne opfordres til at sænke prisen på transport af varer. I Frankrig har rederier – på regeringens opfordring – netop sænket priserne med 10 procent.
Kompensation er nødvendig
Indtil energipriserne og inflationen er nedbragt, skal dem, der rammes hårdest, kompenseres. Ydelserne, pension, dagpenge og kontanthjælp, skal i vejret. Desuden skal den grønne check genindføres. Den er netop fjernet for alle ikke-pensionister, vedtaget af regeringen sammen med blandt andre SF og de Radikale. Helt uforståeligt på den måde at øge uligheden, særligt i den aktuelle situation. Lavtlønnede skal kompenseres via en lavere skat, der kun omfatter lavtlønnede.
Højere ydelser og skattelettelser kan finansieres ved at indføre en skat på overnormal profit. Det har selv EU foreslået, og England overvejer at indføre den. Det skal selvfølgelig gælde energisektoren, men også brancher som rederierne, medicin og medicinsk udstyr.
Inden for energisektoren er det ikke kun Putin og olieselskaberne, der tjener styrtende. Det gælder også andre selskaber. Mekanismen er sådan, at prisen for eksempelvis el bestemmes af den højeste pris på markedet, for eksempel elproducenten, der bruger gas. Alle de andre producenter, der ikke har en ekstra omkostning på grund af gaspriserne, tjener automatisk og gratis et ekstra overskud. Det skal ikke gå til aktionærerne, men til fællesskabet.
Kommende overenskomstforhandlinger
Og så skal de kommende overenskomstforhandlinger selvfølgelig give resultater. Med selskabernes stigende overskud er der råd til det. Og lønstigninger er ikke bare vigtigt for de privatansatte, der forhandler, men også for de offentligt ansatte og dem på overførselsindkomst, hvor lønstigninger – dog forsinket – smitter af i form af reguleringsordninger.
Kampen mod inflationen kan både fremme den grønne omstilling og øge ligheden i samfundet. Det kan blive et tema i den forestående valgkamp.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
35% af 750.000 DKK
263.993 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
