Under store armsving og megen vajen med fanerne er der i disse år et arbejde i gang med reformer, som skal ændre velfærdssamfundet. Buzz-ordene er afbureaukratisering og frisættelse. Men reelt set er det en individualisering af velfærden, der sker, en bevægelse væk fra de solidariske løsninger, der har været kernen i den socialdemokratiske velfærdsmodel.
Med en sådan individualisering vil det fremover være de stærkeste, der får hjælp fra velfærdssamfundet, mens de, der egentlig har mest behov for hjælp og støtte, vil glide længere væk fra fællesskabet.
Lad os tage to eksempler fra dette år.
Regeringen, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en politisk aftale om at forenkle og afbureaukratisere socialtilsynene. Det såkaldte tilsynstryk skal nedbringes med 30 procent. Aftalen udmønter økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet, hvor man har haft fokus på afbureaukratisering for systemets skyld.
Det er aftalt, at socialtilsynene, der laver tilsyn på botilbud og hos aflastningsfamilier, skal lave et såkaldt risikobaseret tilsyn. Det betyder, at hvis der ikke er kendte problemer, kan botilbuddene forvente tilsyn hvert tredje år i stedet for hvert år.
Risikofaktorerne, som kan medføre hyppigere besøg af tilsynet er blandt andet øget anvendelse af magt, personaleomsætning og udskiftning af ledelsen. At der er fokus på øget magtanvendelse, må siges at være en spøg, for Folketinget har jo netop vedtaget en lovændring, der betyder, at der skal registreres meget mindre om magtanvendelse, samtidig med at man har besluttet, at flere typer af fysisk magt ikke længere er magtanvendelse.
Et af de nye tiltag, som skal være med til at sætte fokus på dårlige botilbud, er en whistleblowerordning. Her skal pårørende og personale kunne indmelde brodne kar, og så skal socialtilsynene komme farende i løbet af fem arbejdsdage.
Flertallet i Folketinget er ved at afskaffe velfærdssamfundet og vende tilbage til den darwinistiske samfundsmodel, der gjaldt helt op til tiden lige efter Anden Verdenskrig.
I stedet for et selvstændigt tilsyn der kommer med en hyppighed, så man bedre kan finde de uheldige tilfælde, hvor nogle af vores samfunds svageste medborgere bliver rigtig dårlig behandlet, vil man altså overlade det til pårørende og samvittighedsfuldt personale at indberette de dårlige tilbud. I stedet for et forholdsvis fintmasket net, skal det være op til individer at opdage og rapportere tilfælde af dårlige behandling af vores svageste medborgere.
Men hvad gør de svageste beboere i botilbud, som ikke har en pårørende eller værge, der kommer forbi og ser, hvordan det går? Eller hvor det lovbestemte personrettede tilsyn fra en kommunal sagsbehandler ikke finder sted? Eller hvor de pårørende eller værgen ikke opdager noget?
De er overladt til botilbuddenes forgodtbefindende. Og det midt i en tid, hvor vi i Operation X eller senest “Farlig omsorg” på TV2 kan se, at det allerede i dag er problematisk flere steder.
Men Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet har besluttet, at afbureaukratisering er til for systemets skyld. Det vigtigste er, at KL kan fortælle kommunerne, at nu kan de spare på udgifterne til tilsyn, så må vores medborgere risikere at opleve ulovlige magtanvendelser og forkerte tilbud. Det er helt ligegyldigt, systemet frem for mennesket.
Det andet eksempel er de igangværende forhandlinger om en beskæftigelsesreform.
Lad det være sagt med det samme: Der er gode elementer i de forslag, der er til reformen. Den afbureaukratisering, der hjælper borgerne for eksempel med afskaffelse af unødvendige rehabiliteringstilbud og afskaffelse af uforklarlige sanktioner og møder, er velkommen.
Men desværre indeholder forslagene også en besparelse på tre milliarder kroner med deraf følgende manglende tilbud om opkvalificering, mentorordninger og afskaffelse af revalidering. Desuden lægges der op til, at borgerne kun skal have en enkelt samtale om året. Samtalen skal være – ja, en samtale – uden mål eller mening.
Denne Bermuda-trekant af dårlige forslag vil betyde, at de mennesker, der har et handicap eller er udsatte og for eksempel nu henvist til sulteydelsen kontanthjælp, vil blive glemt og gemt.
Man er ved at bygge et system op, hvor det enkelte individ selv skal kunne komme med sine ønsker og selv skal presse på for at få en indsats sat i gang. Kan man ikke det, bliver man henvist til kontanthjælp (som altså lige er gjort endnu dårligere) og en samtale en gang om året, hvor sagsbehandleren og den pågældende borger kan blive enige om at ses igen næste år.
Disse to initiativer er ikke alene om at individualisere velfærdssamfundet. Ældreloven vil styrke de stærkeste ældre, og i fremtiden skal borgere med stærke pårørende nok få botilbud, der passer deres behov inden for de nye økonomiske rammer for frit valg.
Men for de borgere, der er længst væk fra fællesskabet, der har de færreste personlige og økonomiske ressourcer, og som er mest ensomme, vil velfærdssamfundet ikke være det sikkerhedsnet, man praler af hele tiden. Flertallet i Folketinget, ledet af det Socialdemokrati, der skabte velfærdssamfundet, er ved at afskaffe velfærdssamfundet og vende tilbage til den darwinistiske samfundsmodel, der gjaldt helt op til tiden lige efter Anden Verdenskrig.
Det er et politisk valg, som træffes af det nuværende flertal. Jeg håber, at et fremtidigt flertal vil ændre retningen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. marts 2025 | 08:38
Hvad dælen er “flere typer af fysisk magt”? Og hvordan kan denne nye type ikke-magt ikke længere være magtanvendelse? Legen med ordene har altid været et af magthavernes bedste våben, så jeg er spændt på at høre lidt mere om dette nye (???) begreb.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
