Høringen de ønskede lukket
Ildevarslende tavshed om EU’s direktiv om mindsteløn
Vi må afvise fortællingen om, at EU's mindstelønsdirektiv ikke er så farligt, og at vi skal "se tiden an". Kampen mod mindstelønsdirektivet må have en central plads i alle vores faglige kampe fremadrettet, skriver Karen Sunds i denne blog.
|
Tilbage i efteråret 2022 udviklede der sig en bred og aktiv modstand mod EU’s mindstelønsdirektiv i fagbevægelsen. Kravet var, at regeringen skulle anlægge søgsmål ved EU-domstolen for at få direktivet kendt ulovligt.
Den brede faglige modstand bar frugt. Det lykkedes faktisk at presse den nye SVM-regering til at anlægge søgsmålet i januar 2023. Det var en betydelig sejr, som kun blev nået på grund af organisering af faglig modstand fra gulvet til demonstrationer og aktioner.
Nu venter vi så på resultatet af søgsmålet. Og der er meget, meget stille …
Arbejde i kulissen
Men tro ikke, at der ikke bliver arbejdet i kulissen. Faktisk er regeringen i fuld gang med at implementere det direktiv, som stadig behandles i EU-domstolen for, om det er ulovligt. Det gør regeringen i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der sidder med i det såkaldte Implementeringsudvalg.
Det er ikke svært at se, at regeringen her er sluppet afsted med et smart træk, hvis man vil forsøge at undgå, at den brede faglige modstand genoptages og udvikles videre frem, når nu EU-domstolen inden for nogle måneder med ret stor sikkerhed meddeler, at Danmark ikke får medhold i sit søgsmål, og at EU-direktivet derfor er helt i orden.
Tilbage i juni 2022 offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en analyse, hvor det vurderede, at EU’s mindstelønsdirektiv ikke får den store betydning i Danmark. Samtidig slog de fast, at den endelige vurdering skulle tages sammen med arbejdsmarkedets parter på et senere tidspunkt. Og det er så det, der sker lige nu i Implementeringsudvalget.
Faktisk er regeringen i fuld gang med at implementere det direktiv, som stadig behandles i EU-domstolen for, om det er ulovligt.
Så det er i høj grad bekymrende, at der er så stille … Er FH i gang med at acceptere dén udlægning, at direktivet ikke får den store betydning for den danske model og de rettigheder, som arbejderklassen har tilkæmpet sig gennem mere end 100 års kamp?
Denne her strategi, hvor fagbevægelsen bliver trukket med ind i et korporativt samarbejde for at gøre dem medansvarlige for en reaktionær politik, der rammer arbejderklassen, bliver mere og mere brugt af kapitalen, også i EU.
Konkret blev teksten til EU’s mindstelønsdirektiv udarbejdet i nært samarbejde med Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, der derved accepterede at være EU-kommissionens figenblad for dette reaktionære tiltag. Direktivet var næppe blevet en realitet, hvis det ikke havde været for EFS’ meget aktive deltagelse.
Et andet eksempel er den banebrydende rapport med titlen “Meget mere end et marked”, som Enrico Letta har udarbejdet for EU-kommissionen. Letta beskriver, hvordan de europæiske monopoler på alle måder skal understøttes i at blive større og stærkere. Han erklærer, at denne “uddybning af det indre marked … skal være en fælles vision på tværs af kontinentet. Det kræver en tæt inddragelse af interessenterne, begyndende med arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger”.
Pres på de progressive kræfter
Der kommer til at ligge et stort pres på de progressive faglige kræfter med det formål at få os til at “strække våben” og opgive at fortsætte kampen mod mindstelønsdirektivet. Og vi må spørge os selv: Er det den her kamp, vi skal føre? Er den vigtig nok?
Efter min mening er svaret ja. Det er værd at repetere, hvorfor dette direktiv er så vigtigt:
For det første: Fald ikke på halen for alle direktivets formuleringer om, at man skal sikre den kollektive organisering. Tricket ligger jo netop i, at det bliver nævnt i direktivteksten. For det betyder, at det er områder, som dermed kommer til at ligge i EU-regi, og det bliver op til EU-domstolen at vurdere, hvor langt EU må gå på disse områder.
For det andet: Når Beskæftigelsesministeriet argumenterer for, hvorfor direktivet ikke får den store betydning for Danmark, så tager de udgangspunkt i, at alt i fremtiden vil være status quo. Men dén præmis er så forkert, som noget kan være. For alt er under forandring.
EU’s rolle i verden er under forandring. EU’s monopoler og økonomier vil blive hårdt ramt af de magtforskydninger, som sker i verden. EU kommer til at betale prisen for sin imperialistiske ageren over for det globale syd. Konsekvensen vil blive, at der internt i EU tages en lang række træk for at styrke de europæiske monopolers konkurrenceevne. Det betyder hårde angreb på løn- og arbejdsforhold for arbejderklassen i EU-landene.
Dertil kommer, at den danske model er sårbar. Det er velkendt, at organisationsprocenten og medlemstallet falder for FH-fagforeningerne. Det ses også af de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Så der er en række forhold, som gør, at dette her direktiv er en bombe, ikke kun principielt, men også helt konkret. Og vi vil komme til at mærke det meget snart.
Derfor må vi afvise fortællingen om, at direktivet ikke er så farligt, og at vi skal “se tiden an”. Kampen mod mindstelønsdirektivet må have en central plads i alle vores faglige kampe fremadrettet, startende med OK-25-kampagnen. Det er en fælles sag, som kan samle på tværs af alle brancher og grupper.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. august 2024 | 06:47
