Læserbrev
I er aldrig glemt
Statsminister Mette Frederiksen bør drage en vigtig lære af tragedien i Fields: Regeringen skal have pungen op af lommen og betale det, det koster at skabe en værdig psykiatri, hvor der fokuseres på det hele menneske.
|
Omkring Fields står de forsamlet, blikkene er tomme og sorgfulde, en del græder og alle mindes de. I maven sidder frygten som en knude og vokser indeni.
Så mange berørte, så mange der forsøger at favne og rumme det forfærdelige og uforståelige. Følelsen af total magtesløshed, uforstående over at være vidne til det totale svigt.
Kunne det være undgået, tænker de, hvorfor var der ikke nogen, der greb ind tidligere?
Tre uskyldige mennesker måtte lade livet, deres familier er i sorg og krise. Så mange mennesker blev en del af denne massakre.
Den anklagedes liv er for evigt forandret, hans familie skal nu leve med, at deres søn er blevet drabsmand. Kun 22 år gammel.
Psykisk sygdom og det, der følger i kølvandet på et liv med dette, er fyldt op af samfundets stigma og fordomme.
Kærlighed er ikke nok
En fjerdedel af alle drab i Danmark er begået af et menneske med psykisk sygdom, ifølge en rapport justitsministeriet har lavet i 2020.
Hver gang et menneske med en psykisk lidelse kommer i søgelyset, fordi sygdommen har tvunget personen ud i desperate og uovervejede handlinger baseret på en psykose, mani eller stofpåvirket sindstilstand, så peges der på den psykisk syge, på familien og ikke mindst på os som behandlere/støttepersoner som værende de skyldige.
Vores statsminister Mette Frederiksen var med, da vi mindedes de dræbte, de sårede og deres familier foran Fields en dunkel og trist aften den 4. juli 2022.
Dagen før dette havde selvsamme sted været skueplads for, hvad der sker, når samfundet svigter allermest.
Vores samfund svigter hver dag mennesker med psykisk sygdom. Hver dag afvises de i deres behov for hjælp grundet nedskæringer og manglende ressourcer.
“Dét er Danmark. Det bånd, der binder os sammen. Som et folk.
Og når vi står her i aften. Skulder ved skulder. Ansigt til ansigt. Så lad os vise hinanden, at dét, vi har sammen, er langt større end søndagens blinde aggression. At kærligheden altid vil være stærkere end volden. At vi hjælper hinanden i vores land. Og står sammen.
Midt i den ufattelige smerte. Er dét det stærkeste løfte, vi kan give til hinanden“, sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale.
Men kære Mette, kærlighed er ikke nok. Vi løser ikke et samfunds dybe og alt for integrede massive problemer gennem kærlighed. Selvom vi står sammen som samfund og lover hinanden, at vi vil hjælpe og støtte, hvor det er nødvendigt, er det ikke nok.
Vi eliminerer ikke vold, stoffer og psykisk sygdom ved at opfordre folket til at stå side om side og love hinanden at stå sammen.
Prisen, vi betaler som samfund og som individ, er for stor til, at vi kan tillade os at negligere noget så essentielt.
Vores samfund svigter hver dag mennesker med psykisk sygdom. Hver dag afvises de i deres behov for hjælp grundet nedskæringer og manglende ressourcer.
Derfor ender folk med at dø på grund af vold og desperate handlinger, der i langt størstedelen af tilfældene kunne være undgået.
Psykiatrien skal have et markant løft
Psykiatrien bløder og det har den gjort gennem alt, alt for mange år. Den er det glemte barn, der får lov at passe sig selv.
Kun når det kaster sig ud over afgrunden og river uskyldige med i faldet, ser vi det. Men ingen tager det reelle ansvar på sig og handler, så det virker.
I stedet så peges der på os, der hver dag forsøger at løfte opgaven ved at skabe holdbare rammer i psykiatrien.
Vi er lige vidt…
I 2016 pegede daværende socialborgmester Jesper Christensen på, at flere og flere meget syge, utilregnelige og ind i mellem direkte farlige beboere de seneste år var blevet placeret på de kommunale bosteder.
Dette var ifølge Jesper Christensen en uacceptabel udvikling.
I 2016 var antallet af retspsykiatriske patienter tredoblet til 4393 siden 2001. Heraf boede mange på kommunale bosteder. I samme periode var antallet af psykiatriske sengepladser skåret med 500.
Der bor stadig borgere på bostederne i Københavns Kommune, der er meget syge, utilregnelige og ind i mellem direkte farlige.
Så når vi står her side om side og lytter til dig Mette, til din smukke tale fuld af bevingede og medfølende ord og ikke mindst om kærlighed, så husk på at vi på ingen måde kan løfte et samfunds svageste og mest komplekse borgergruppe gennem en kærlig håndsrækning.
Det skal være slut med at pege fingre af de psykisk syge og os som behandlere og støttepersoner. At I fordummer os og påpeger, at det skyldes mangel på viden og kunnen.
Det handler om en vigtig ting….
Psykiatrien bløder, fordi den aldrig har været prioriteret og har fået det økonomiske løft, der er nødvendigt.
Du SKAL have pungen op af lommen Mette og betale det, det koster at skabe en værdig psykiatri, hvor der fokuseres på det hele menneske.
28. juli 2022 | 09:08
