Åbent brev
Hvorfor søger folk ikke handicap- og psykiatriområdet?
Der findes mange fordomme om det at arbejde i psykiatrien. Her ligger en stor opgave på uddannelserne og den måde, de er skruet sammen på. Eksempelvis kunne man dele oplæringsperioden op, så du både oplever behandlings- og socialpsykiatrien.
|
Der slås sundhedsfaglige stillinger op som aldrig før, og det bliver sværere og sværere at rekruttere til handicap- og psykiatriområdet. Noget af det kan skyldes pressens nyhedsdækning, og noget af det skyldes måden, uddannelserne er skruet sammen på – det er noget, der skal kigges nærmere på.
Selv arbejder jeg i psykiatrien, som er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, men læser jeg mine bøger fra psykiatriundervisningen, bør jeg ikke have en stilling, som jeg har – for der står, at der som udgangspunkt ikke ansættes social- og sundhedsassistenter (SSA).
Jeg vil aldrig i psykiatrien!
Det er et udsagn, jeg alt for ofte hører, særligt da jeg tog uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Men hvorfor er det, vi gentagne gange hører dette udsagn fra elevkolleger, som ikke har oplevet det psykiatriske område endnu?
Det er vigtigt, at vi også ser på opbygningen af den oplæring, vi er ude i, og hvordan uddannelsen er skruet sammen.
Eller det har de, for mange har oplevet Ole i hjemmeplejen eller på et plejehjem med en demensdiagnose, som også er psykiatri.
Rigtig mange forbinder det at arbejde i psykiatrien med den udsendelse, der var på TV2, Livsfarligt arbejde, samt de mange drab der har været i psykiatrien gennem årene.
For nylig sad jeg til et møde omkring emnet: Hvordan lokker vi flere sundhedsfaglige til at arbejde inden for handicap- og psykiatriområdet?
Jeg tror personligt, der er flere aspekter i det.
Dels skal vi ud med den positive fortælling, og dels har kommuner og arbejdspladser en forpligtelse til at åbne endnu mere op for andre områder.
Alt for mange ender under deres uddannelse på et demensafsnit, når de skal ud i psykiatrien, og det er ikke godt nok.
Selv var jeg på et privat botilbud – respekt for, at man her har åbnet mindre botilbud op for elever og lader dem opleve hverdagen der.
En løsning er, at vi, der i forvejen arbejder i psykiatrien, kommer ud med de gode fortællinger.
Fortællinger om, at der er tid til den enkle, at vi ikke er fastlåst af en stram køreliste, at der er tid til at kunne hygge med borgerne, og ikke mindst at der er tiden til at kunne tage ud og opleve steder, vi andre også ville tage hen – der forsøges de fleste steder at skabe en ’normal’ hverdag for borgerne.
Jeg har været med til på et botilbud at lave en mandeaften, hvor de mandlige beboere hyggede sig, og vi bare var til stede sammen og lavede det, de ville. Andre af mine kolleger har deltaget i en tilsvarende kvindeaften. Det er en af årsagerne til, at mit hjerte er faldet for socialpsykiatrien.
Ud over dette er det vigtigt, vi ser på opbygningen af den oplæring, vi er ude i, og hvordan uddannelsen er skruet sammen.
Der er under uddannelsen en del fokus på det somatiske område (almindelig sundhed og alderdom), og under psykiatriundervisningen er der fokus på demens, forskellige teoretikere og psykiatriske diagnoser. Her skal underviseren tage al den viden og de ting, der er væsentlige, og skrue ned til fire måneders teoretisk undervisning og fire måneders oplæring. Under oplæringen er du ét sted og oplever den ene form for psykiatri – det kan være i et demensafsnit, socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien, som alle er forskellige måder at arbejde på.
Der er mulighed for, at man kan komme på besøg i en elevkollegas oplæringssted. I min klasse var der kun én, der var i behandlingspsykiatrien.
Vi tror i FOA Ungdom på, at en anden måde at komme dette til livs er, at man deler oplæringen op, så du både får oplevelsen af behandlings- og socialpsykiatrien.
Så kære Mathias Tesfaye – lad os kigge ind i, at flere får lov at opleve, hvor fantastisk det er at arbejde i psykiatrien, uden der er de fordomme!
Social- og sundhedsassistentuddannelsen kan så meget mere end det somatiske område – lad os udnytte det!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. september 2024 | 08:32
