Hvorfor har kommunerne sparet 2,9 milliarder kroner på velfærden i 2020?
Både ældreområdet, handicappede og børneområdet har igennem hele 2020 efterlyst forbedringer. Men på alle områder har der været enten sparet eller holdt igen. Hvordan kan det forklares eller forsvares?Mange kommunalpolitikere melder nu ud, at serviceloftet er en udfordring. Samtidig peger de på de mange problemstillinger, der er med mangel på kvalificerede medarbejdere på velfærdsområderne.
Politikerne peger også på problemer med den centrale styring af økonomien herunder serviceloftet, som fastlægges i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
De lokale politikere udtaler, at det er beklageligt, at de ikke har mulighed for at bruge det, der er behov for til service, selv om de har midlerne hertil.
Det er et mindeligt håb, at regeringen ved fremlæggelse af deres forslag til velfærdslov samtidig vil tage et opgør med budgetloven.
Hvis vi et øjeblik ser på 2020, så viser tal fra Danmarks Statistik, at kommunerne under et har brugt 2,9 milliarder kroner mindre, end serviceloftet har givet mulighed for.
77 ud af 98 kommuner har brugt færre penge på service, end der er aftalt. Det er næsten 80 procent af kommunerne. Hvis man omregner de 2,9 milliarder kroner til service, svarer det til en times ekstra rengøring om ugen til alle brugere i hjemmeplejen i hele 2020.
I Gribskov og Ikast kommuner har man brugt 2300 kroner mindre per borger end budgetteret. Det svarer til, at begge kommuner har flyttet cirka 95 millioner kroner fra velfærdsområder over til kommunekassen. Man må stille sig det spørgsmål, hvorfor?
Både ældreområdet, handicappede og børneområdet har igennem hele 2020 efterlyst forbedringer. Men på alle områder har der været enten sparet eller holdt igen. Hvordan kan det forklares eller forsvares?
Borgmester glæder sig over sparede velfærdskroner
Har kommunerne bevidst gennem den økonomiske styring haft målet om at styrke kassebeholdningen på bekostning af velfærden? Og har de lokale politikere været vidende herom?
I Gribskov kommune udtrykte borgmester Anders Gerner Frost følgende glæde, da han forelagde regnskabet for 2020.
”Et år hvor vi i byrådet har skabt mange gode resultater, hvor vi endnu engang har stået sammen om at skabe en langsigtet balance. Årsresultatet for 2020 viser et mindre forbrug på 171 millioner kroner, og det er glædeligt trods et år med store udfordringer grundet corona.”
Som udeforstående må man undre sig over den politiske glæde over det mindre forbrug, som i både i Gribskov og Ikast har betydet ringere vilkår for de borgere, der har haft brug for den kommunale service.
Vi håber, at kommunerne for resten af 2021 og i budgettet for 2022 retter op på velfærdsområdet og anvender det, der er behov for, også selv om det betyder, at de går ud over serviceloftet.
Behov for opgør med budgetlov
Det er mit håb, at man på det centrale niveau vil se på budgetloven, som er det instrument, der holder kommunerne i en økonomisk spændetrøje.
Derfor er det et mindeligt håb, at regeringen ved fremlæggelse af deres forslag til velfærdslov samtidig vil tage et opgør med budgetloven.
Der bør indbygges mere fleksibilitet, herunder muligheden for at lade de kommunale budgetter strække sig over flere år, så der kan ske en genopretning af den kommunale service over for de ældre medborgere, der har behov.
Er det budgetloven eller aftaler om serviceloftet, som påvirker antallet af timer til hjemmehjælp i negativ retning?
I den seneste opgørelse er antallet af hjemmehjælpstimer på landsplan faldet med 6,7 millioner timer målt i perioden fra 2010 til 2020.
Det sker, samtidig med at antallet af ældre er steget med 28 procent. En sådan udvikling kan ikke forklares eller forsvares.
Nu har kommunalpolitikerne over hele landet travlt med at fortælle borgerne, hvad de kan forvente, hvis de bliver valgt til byrådet ved valget i november 2021.
Det er bare min opfattelse, at det gjorde de også i 2017, men de har ikke indfriet deres løfter på ældreområdet. Spørgsmålet er, hvor længe vil de ældre finde sig i den udvikling?