Hvordan får vi flere unge til at blive fagligt aktive?
Vi skal blive bedre til at forklare betydningen af at være fagligt aktiv. Kun gennem fællesskab og kamp kan vi gøre vores vilkår bedre og forsvare de vilkår, andre før os har kæmpet igennem.“Vildt nok at du gider det der faglige arbejde, er det ikke vildt kedeligt?”
Sådan lyder det tit, når man møder unge kollegaer og lærlinge i branchen og fortæller, at man er begyndt at lave fagligt arbejde. Vi skal have gjort det mere attraktivt for de unge at tage del i det faglige arbejde, hvad end man er udlært eller lærling.
Min opfattelse er, at der hersker en idé om, at det er sådan en lidt underlig, måske til dels lidt kikset at engagere sig i fagligt arbejde. Det skal vi have lavet om på. Vi skal gøre mere opmærksom på, hvad det faglige arbejde og fagforeningerne har af betydning for os alle, og hvor vigtigt det er for håndværksfaget. Mange har et enten meget lille kendskab til fagforeningen eller tager den som en selvfølge.
I BJMF Ungdom arbejder vi for at nå ud med budskabet om vigtigheden af at være fagligt aktiv og om de vilkår, man har – også som lærling.
Vi skal have flere unge til at forstå fællesskabet, den fortsatte kamp, der altid vil være, og vigtigheden af det. De rettigheder, arbejdere før os har kæmpet for for mange år siden, må vi ikke begynde at tage for givet, for de kan blive taget fra os, hvis vi ikke holder fast i dem. Kampen for at vedligeholde vores rettigheder vil aldrig slutte, og det gør kampen for bedre og bedre rettigheder heller aldrig.
Og hvordan skal vi så gøre det? Vi er nødt til at finde en anden måde at sælge vores arbejde på. Vi skal have ændret holdninger som, “det er alligevel ikke noget, der nytter”, eller “man kan jo bare selv forhandle med mester, hvis man er utilfreds”. Vi skal have fællesskabet tilbage og ikke kun tænke på os selv eller finde os i, hvordan forholdene er.
I BJMF Ungdom arbejder vi for at nå ud med budskabet om vigtigheden af at være fagligt aktiv og om de vilkår, man har – også som lærling. Vi arbejder for at skabe fællesskab på tværs af fag for alle unge, der kunne have interesse i at være en del af at skabe forandring og være med til at bibeholde de rettigheder, der engang er blevet kæmpet for.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
751.152 DKK nået totalt
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278