På gaden for en bedre aftale
Hvor kommer affaldet fra?
51 procent af tekstilernes samlede indvirkning på klimaforandringer sker i produktionsfasen. Sagt på en anden måde, med hensyn til tekstiler forårsages den største miljøskade inden produkterne overhovedet når frem til brugerne.
|
I april i år bragte Teknologiens Mediehus’ medie WasteTech en artikel med overskriften ”Affaldsbjerge begynder med indkøb”. Dén artikel handlede om bæredygtige offentlige indkøb, for eksempel til hospitaler. Artiklens pointe var, at der både er penge og miljøskader at spare på afklaring af behovet, undersøgelse af alternativer og øgede produktkrav i forbindelse med offentlige indkøb.
For et lille århundrede siden drev min bedstemor et landbrug med arbejdsindsatsen fra sig selv, sine syv børn og en hyret karl eller to. De bedste af gårdens vegetabilske produkter og det meste af de animalske blev solgt for at sikre ejendomsretten til og driften af gården.
Kosten på gården blev i hovedtræk fremstillet af det, der ikke egnede sig til salg; den var tilstrækkelig, men ikke rigelig. Tøjet lavede man selv af indkøbte metervarer, og det gik i arv til yngre søskende, til det var slidt op. Intet var tilovers, og intet gik til spilde. Livet på gården var kendetegnet af nødvendighed, valg mellem alternative muligheder var der ikke meget af.
Jeg nævner ikke min bedstemors gård som et eksempel på et bedre liv i pagt med naturen, en højere moral eller et ønskeligt fremtidsscenarie, men udelukkende for at beskrive en situation med ekstremt lidt affald. Min bedstemor var kvinde over produktionen, der blev produceret i forhold til et klart eksisterende behov, og alt blev spist eller slidt op.
“Tekstilaffaldets udfordringer er langtfra løst”
Danmark fik sidste år en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Klimaplanens fokus er på reduktion af affald og på fornuftig affaldsbehandling. Klimaplanen er blevet til på baggrund af en fundamentalt anderledes situation end den, der karakteriserede min bedstemors gård.
Vi har i dag en egen affaldskategori for madaffald; det har været et stort problem, som der nu er fundet en række delvise løsninger på, takket være mange gode indsatser på området.
Vi har også, som noget nyt, en egen affaldskategori for tekstiler; med denne affaldskategori har vi det ejendommelige problem, at den risikerer at komme til at indeholde en hel del tekstiler, der slet ikke er affald, som sagtens kan bruges i længere tid.
Det er med god grund, at tekstilaffald er blevet sin egen kategori, for der er masser af det. Der bliver også talt meget om det, ikke mindst i forbindelse med fast fashion som en industri, der producerer særligt meget affald. Og udfordringerne ved at behandle tekstilaffaldet på en miljømæssigt fornuftig måde er langtfra løst.
I bestræbelserne på at løse problemerne med tekstilaffaldet bør vi imidlertid interessere os for produktionen af tekstiler. Europa-kommissionens Joint Research Centre har opgjort, at 51 procent af tekstilernes samlede indvirkning på klimaforandringer sker i produktionsfasen. Sagt på en anden måde, med hensyn til tekstiler forårsages den største miljøskade, inden produkterne overhovedet når frem til brugerne.
Lad os tænke affaldsløsninger i dette perspektiv.
01. oktober 2021 | 07:30
