Hvis vi skal prioritere vores uddannelse, kræver det sgu, at I prioriterer os!
Erhvervsskolerne lider under års underprioritering. Maskiner og redskaber er ikke fulgt med tiden, og det går ud over lærlingene, der selv bærer et kæmpe ansvar for at komme godt igennem erhvervsuddannelsen.
I alt for lang tid har erhvervsuddannelserne været underprioriteret. Mildest talt sejler vores skoler i fortidens rust og støv, og flere af maskinerne og redskaberne ligner noget fra det gamle Sovjet.
Vores politikere taler højt og helligt om Danmarks behov for faglærte og veluddannede håndværkere – håndværkere der helst skal spyttes ud af uddannelsesinstitutionerne på et langt samlebånd af såkaldte “kloge hænder” for at tiltræde deres ventede plads i højkonjunkturens kapitalfinansierede massebyggeri anno 2022.
Det er helt tilfældigt, hvilke lærlinge der får den nødvendige faglige viden i løbet af deres uddannelse, medmindre de selv tager det fulde ansvar.
Kloge det er vi sgu også, og hænder har de fleste af os to af, men efterhånden står det klart, at det kun er en relativ lille del af vores håndværkskunnen, som skolerne og politikerne på borgen kan tage æren for. Resten må vi selv stå til ansvar for at tilegne os på byggepladserne, nedarvet fra den tidligere generation. Det er et faktum, der lader det være op til en komplet tilfældighed, hvilke lærlinge der får den nødvendige faglige viden i løbet af deres uddannelse, medmindre de selv tager fuldt ansvar for tilegnelsen af den og kræver deres ret.
Derfor er en ny tilgang nødvendig. Der er brug for mere finansiering og nye initiativer.
Gammelt værktøj og genbrugsmaterialer
Erhvervsskolerne har desperat brug for nyt værktøj, der svarer til det, der bliver brugt på byggepladserne i dag og for et større budget til materialer. Det er simpelthen for ringe, at vi på vores relativt korte skoleforløb op til praktiske eksaminer skal genbruge mange år gamle materialer så som fliser, kloakrør og så videre.
Det er til stor frustration for eleverne. Det skaber dårligere håndsværksopgaver, og der går meningsløs spildtid med at tilpasse slidte og ulige materialer til hinanden inden for fastlagte modulmål. Vi står i et dilemma mellem selv at skulle købe vores værktøj eller potentielt få ringere eksamenskarakterer på grund af standen på det, der tilhører skolen.
Lærerne skal opgraderes
Der skal gøres mere for at rekruttere og ansætte bedre lærere. Flere lærere har ikke været på en byggeplads i mange år, inden de bliver ansat på skolen. I stedet er et svendebrev erhvervet for ti år siden bevis nok på deres kunnen. Det er det måske også, men de er ude af stand til at rådgive eleverne om den virkelige verden og klæde dem på til deres læreforløb.
Andre lærere er simpelthen inkompetente, når det kommer til formidling. De søger udelukkende ind på skolerne, fordi de er nedslidte af fysisk arbejde på byggepladserne.
Lærerne skal klædes bedre på. Der skal sorteres ud i dem, og de skal ikke længere ‘parkeres’, men have løbende videreuddannelse og kurser i pædagogisk undervisning, så de får evnen og midlerne til at tilpasse sig den enkelte elevs behov og læringsstil.
Fagforeningen SKAL integreres i undervisningen
Endelig mener jeg, at alle erhvervsskoleelever – som en del af deres undervisning – skal tilegnes en indgående viden omkring fagforeningerne og den danske model, ikke bare historisk set men i forhold til deres rettigheder. Alle lærlinge skal føle sig klar til at træde ud på arbejdsmarkedet efter deres grundforløb. De skal have mere end basal viden om deres rettigheder, arbejdsvilkår og om vigtigheden af at være organiseret, både for deres egen og deres branches skyld. Ligeså skal de have et omfattende kendskab til, hvad de kan bruge deres fagforening til, da det vil øge deres netværk, motivation og faglige stolthed.
Det er en integreret del af at være en helstøbt faglært håndværker.