Læserbrev
Hvis vi bare kan lave om på EU, hvorfor er det så ikke lykkedes endnu?
Siden det daværende EF og senere EU blev etableret for knap 50 år siden, har især venstrefløjen kæmpet for at afvæbne det storkapitalistiske monster, som EU-projektet alligevel har udviklet sig til, men det er ikke lykkedes. Tværtimod. Alligevel er dele af venstrefløjen godt i gang med at sælge sin sjæl til EU.
|
Hele EU-konstruktionen er baseret på det frie marked og kapitalmaksimering.
Det, der startede som en handelsaftale for at sikre fødevarer nok til alle i ”det europæiske fællesskab”, har udviklet sig til et overstatsligt monster, der bestemmer alt lige fra, hvor mange penge vores kommuner (ikke) må bruge, og til, hvilke pesticider vi (ikke) må forbyde i vores landbrug.
Myten om EU-modstanden som nationalistisk bliver sådan set kun til virkelighed, hvis venstrefløjen ikke længere tør sætte foden ned overfor EU, men så er det også selvforskyldt.
Det har klart fremgået af alle EU-traktater, at målet var og stadig er at gå fra et fælles marked til en faktisk europæisk union (alias Europas Forenede Stater), hvor markedet og dets interesser overskygger alt andet. EU’s indre marked er ukrænkeligt, og det er, uanset om hensynet til miljø, klima, menneskerettigheder, demokrati, folkestyre, sundhed og alt muligt andet burde veje tungere.
På trods af at hundredvis af politikere og parlamentarikere har kæmpet mod dette ”fællesmarked” i knap 50 år, så har det altså ikke hjulpet noget. Udviklingen har kun fortsat i én retning.
Venstrefløjen har altid været i mindretal i EU-parlamentet
Med al respekt for dem der har kæmpet i EU-systemet, og dem der stadig gør det, så synes det nyttesløst at blive ved med at flytte rundt på peanuts, når vi ikke har og aldrig har haft en jordisk chance for at flytte de kampesten, der rent faktisk blokerer for en bedre verden.
Venstrefløjen, der igennem de sidste 50 år har været repræsenteret i EU-parlamentet, har altid været i mindretal, og der har altid været et massivt konservativt flertal med en våd drøm om det frie marked med så lidt regulering som muligt og høje toldmure rundt om de ydre grænser.
De fleste ved godt på forhånd, hvem der vinder en fodboldkamp, hvis det ene hold kun har halvt så mange spillere på banen som det andet.
50 års erfaring er åbenbart ikke nok…
Den del af venstrefløjen, der har solgt sin sjæl til EU (eller som er godt i gang med det) har mange argumenter, og fælles for dem er, at de desværre tager udgangspunkt i at ville lige netop dét, vi ikke kan opnå indenfor EU’s rigide og ubrydelige rammer.
Vi kan eksempelvis ikke være solidariske med underbetalte, østeuropæiske arbejdere, når vi qua vores EU-medlemskab er med til at legitimere deres elendige arbejdsvilkår. Og nej, det kan vi ikke lave om på, fordi den fri bevægelighed er støbt ned i EU’s fundament.
Vi kan eksempelvis heller ikke styrke det offentlige sundhedsvæsen, når vi qua vores EU-medlemskab er med til at gennemtvinge massive offentlige nedskæringer og tvangsliberaliseringer. Det har mindretalsvenstrefløjen heller ikke kunnet ændre på de sidste 50 år.
Faktisk blokerer EU for alt dét, venstrefløjen gerne vil, og dette har kun taget til de sidste 50 år.
Myten om nationalisme
Lad os lige aflive myten om, at EU-modstanden er højrefløjens nationalistiske projekt, for det er (heldigvis) ikke sandt. Når højrefløjen vil bryde med EU, handler det først og fremmest om at kunne lukke grænsen og bryde med alle internationale konventioner, så vi for alvor kan dele verdens mennesker op i ”dem og os”.
Grundlaget for venstrefløjens EU-modstand har derimod altid været ønsket om folkestyre, demokrati, gensidig respekt, holdbare løsninger for klimaet, retfærdig behandling af og ordentlige vilkår for flygtninge, ordentlige løn- og arbejdsvilkår for både egne og udenlandske arbejdstagere uden forskelsbehandling, solidaritet på tværs af grænser og et godt samarbejde med resten af verdens lande. Alt sammen noget ingen har kunnet opnå igennem vores EU-medlemskab de sidste knap 50 år.
Myten om EU-modstanden som nationalistisk bliver sådan set kun til virkelighed, hvis venstrefløjen ikke længere tør sætte foden ned overfor EU, men så er det også selvforskyldt.
05. maj 2021 | 06:47
