Læserbrev
Hvilket hold er du på?
EU's liberalisering af energimarkedet bærer sin del af skylden for den voldsomme inflation, konstaterer Rikke G. F. Carlsson i denne blog.
|
“At tage en for holdet” er et sportsbegreb, tager konsekvensen af sin handling, så holdet kan vinde. Det er der, spændingen er størst, når vi for eksempel hidser os op over, at en fra det hold, vi holder med, bliver udvist, men synes det er helt retfærdigt, hvis det er en fra modstanderholdet.
Men nu bruger en del danske politikere det begreb – og det kan ikke være mere malplaceret. Politikerne bruger “at tage en for holdet”, når de vil have, at du og jeg skal ofre os for deres politiske konsekvenser. De burde udvises.
Ursula von der Leyen bruger et andet begreb: “Frihed kan der ikke sættes pris på”. Øh jo, det kan der godt, Ursula. Og den er dyr. Især den frihed, hun henviser til. For det er ikke en frihed for os, hvilken frihed er det så?
Begge floskler er blevet sagt i forbindelse med den inflation, vi alle mærker så hårdt.
I starten af den stigende inflation kunne politikerne først forklare det med covid og derefter lyve om, at det hele er russernes skyld. Sanktionerne, som skulle ramme russerne, har ramt Europa som en boomerang, især arbejderklassen. Og det gør ondt.
Men der er mange årsager. En af de grundlæggende årsager er selvfølgelig selve kapitalismen. Men det er det neoliberalistiske apparat kaldet EU, der gør, at inflationen eskalerer så hårdt, som vi oplever det.
Brandfarlig politik
I 1999 kom der et direktiv fra EU om at privatisere energien. Staten opkøbte og dannede DONG, som sidenhen over natten blev solgt til Goldmann Sachs. Kort fortalt. Derefter kom det på energibørsen. Så det er en fornærmelse, når vi sidder og ser vejrudsigten og ser, at der på en blæsevejrsdag er 100 procent vindmølleenergi, uden at vi kan mærke det på vores regning. Hvilket hold er man da på – det grønne eller det røde?
Det er det neoliberalistiske apparat kaldet EU, der gør, at inflationen eskalerer så hårdt, som vi oplever det.
Vi husker alle de latterlige hjælpechecks, som kom til tilfældige mennesker. Nogle prøvede at være solidariske og ville uden held sende pengene tilbage til mindre bemidlede. Men det er ikke den form for solidaritet, der er brug for. Der burde rejses krav i kommunerne. De kunne gå forrest og nøjes med at betale den pris, de plejer at betale, og ikke en krone mere!
De burde tænde for varme og holde deres åbningstid for alle sine indbyggere. De burde dække varmehjælpen for alle, der fryser, og køre deres sag om prisen.
Iskold skulder
Politikerne vender den kolde skulder til de frysende, og ingen rejser de forslag i byrådene? Hvad ville konsekvenserne være? Vil der blive brugt mere energi, end der ellers bliver brugt? Nej. Vil kommunerne blive smidt ud eller komme i gældsfængsel? Nej, for deres indbyggere vil stå bag dem. Vil der blive slukket for varmen? Nej, det ville blive en pinlig skandale for de private selskaber. Og gjorde de det, vil vi netop røbe deres onde og grådige profitjagt.
Så ville små erhvervsdrivende også turde nægte ekstrabetalingen og dermed redde arbejdspladser. Det ville sende et klart signal til staten og den regering, som nu måtte komme – at vi ikke vil finde os i, at de solgte vores energiforsyning.
Vi skal ikke fryse og lide for at tage en for holdet! Holdet er i denne sammenhæng fædrelandet, EU og energiselskaberne. For ikke at tale om våbenindustrien. Ingen af disse er på vores hold.
Prisen er høj
Det ville være et skridt på vejen, dels for at synliggøre EU’s indflydelse i dansk politik, men endnu bedre at blotte alle de farver i dansk politik, som ikke vil forsvare et sådan skridt i forhold til den inflation, de selv har bidraget til.
Det kommer selvfølgelig ikke til at ske. For selvom, det snart er jul og hjerternes tid, så har Danmark allerede sendt en ansøgning til EU om at få lov til at punge ud med flere hjælpepakker betalt af os selv.
Vi har fået lov af EU. Så ingen vil røre ved profitten, og vi andre vil fortsat sidde i mørket og fryse.
Den 4. november godkendte Kommissionen “en dansk ordning på 1,34 milliarder euro (10 milliarder danske kroner) til støtte for energiintensive virksomheder i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine.”
Ordningen blev godkendt i henhold til “de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte, der blev vedtaget af Kommissionen den 23. marts 2022 og ændret den 20. juli 2022 og den 28. oktober 2022 på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde idet det anerkendes, at EU’s §39’s økonomi er udsat for en alvorlig forstyrrelse.”
– Forstyrrelse, man tager sig til hovedet. Vi ved også, at det bliver hovedargumentet for de kommende overenskomstforhandlinger. Men for at vende tilbage til Ursulas pris for frihed, så stod den lige der i teksten: 10 milliarder danske skattekroner, som ikke går til vores varmehjælp!
Vi ved nu, hvilket hold vores politikere er på, og de tager ikke en for holdet, eller folket.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
21. november 2022 | 16:05
