Læserbrev
Hvem tjente på covid-19?
I øjeblikket diskuteres vilkårene for en kommende statslig indsats, når den næste pandemi kommer. Her bør mulighed for at støtte virksomheder med lån mod at modtage aktier bestemt indgå i overvejelserne.
|
Ud over de sundhedsmæssige følger har mange lidt store økonomiske tab under covid-19-pandemien, særligt i udviklingslandene. Men andre har tjent store summer. Det gælder særligt de medicinalvirksomheder, der har solgt covidvacciner.
Medicinalvirksomhederne Pfizer-BioNTech og Moderna står alene i år til at sælge for mere end 800 milliarder kroner. Det vil give dem en ufattelig fortjeneste. Og mens det normale er, at priserne falder i takt med, at produktionen stiger, så udnytter de situationen til at skrue priserne op.
I år har virksomhederne udbetalt cirka 53 milliarder kroner til aktionærerne. Det er ny danmarksrekord.
Alene her i september kunne det noteres, at Pfizer hævede prisen på en vaccinedosis med over 25 procent. Man må gå ud fra, at udviklingsomkostninger for længst er betalt, og produktionsomkostningerne per dosis er faldet. Hvor lavt kan de virksomheder synke i jagten på profit?
Aktieformuer er steget
Krisen har også fået nogle virksomheder til i særklasse at øge indtjeningen. Det gælder ikke mindst rederierne, der scorer kassen, fordi covid-krisen har bragt forstyrrelser i verdenshandelen. Det har de kunnet bruge til at skrue transportpriserne op. Regningen ender hos forbrugerne i form af stigende priser.
Mærsk har således udsigt til en årsfortjeneste på over 100 milliarder kroner efter skat. Det svarer til, hvad Mærsk samlet har tjent de sidste ni år.
De sidste 17 måneder er aktieformuerne steget med 251 milliarder kroner i værdi, en vækst på cirka 70 procent. Aktieformuen har aldrig været større.
Denne aktiefest har øget antallet af danske dollarmillionærer. Alene sidste år var der 7.800 flere danskere, der kunne kalde sig dollarmillionær. Denne titel kan næsten 112.000 bryste sig med. Antallet er med garanti væsentligt større i år.
De gode tider for de fleste virksomheder viser sig også i stigende udbetaling af udbytter til aktionærerne. I år har virksomhederne udbetalt cirka 53 milliarder kroner til aktionærerne. Det er ny danmarksrekord. Allerede for 2020 kunne Mærsk mærke de stigende indtjeninger. Derfor fordoblede de aktieudbyttet. Banker holder – fornuftigt nok – lidt igen med at udbetale udbytter, men bare vent til næste år.
Staten har ydet milliardlån
Staten har under krisen ydet danske virksomheder et stort milliardlån. Vi taler om cirka 30 milliarder kroner, der nu står til at skulle betales tilbage. Tilbagebetalingen er ind til videre udskudt, mens der forhandles med bankerne, om de vil overtage lånene. Det vil de gerne, men kun de stensikre. De dårligste virksomheders lån vil de ikke overtage, og mellemgruppen vil de kun tage, hvis staten garanterer for lånet.
Sagt med andre ord. Bankerne vil gerne tjene nogle renter, men risikoen for tab skal staten bære. Måske skal staten bare blive ved med at have lånene. Tage en rimelig rente og tage de tab, man fra starten vidste denne covid-hjælp ville medføre. I stedet for at garantere bankerne en stor fortjeneste oven i de store overskud, de har i forvejen.
Staten har været en slags bank under covid-krisen. Det har været en succes. De største dele af erhvervslivet er kommet igennem krisen. Staten bør udvide sin aktivitet som bank for at bryde de private bankers monopol og grådighed, for eksempel med negative renter for almindelige kunder.
Staten bør kræve aktier i virksomheder, som får støtte
I den forbindelse bør staten bruge muligheden for at kræve aktier i den virksomhed, de yder støtte. Lad os tage erfaringerne fra den sidste bankkrise, hvor staten ydede bankerne lån for milliarder af kroner. Der var dengang diskussion om ikke staten skulle kræve aktier i de banker, den støttede. Det skete i enkelte tilfælde, at staten kom til at være medejer, men generelt afviste de borgerlige parter dette krav.
Kritiske Aktionærer fik en gang beregnet, hvor meget Danske Banks aktier steg efter staten havde reddet banken. 100 milliarder kroner, viste beregningen. En væsentlig del af denne fortjeneste kunne staten have fået, hvis aktier have været et modkrav for støtten. Sådan har de med succes gjort i flere af vores nabolande, men neoliberalismen har for godt tag i Danmark.
Forskellen ved at yde tilskud som lån og modtage aktier som modydelse er meget enkel. Ved et lån taber långiver – staten – som de første, hvis det går galt for virksomheden. Aktionærerne slipper, ind til det går helt galt. Er der modtaget aktier, står staten lige med aktionærerne ved tab. Og ved gevinst får staten andel i gevinsten på lige fod med de andre aktionærer.
Det er så ligetil. Men nej. Staten har lige givet medicinalfirmaet Bavarian lovning på 800 millioner kroner i støtte til at udvikle en covid-vaccine. Det er givet fornuftigt, men vilkårene er ikke fornuftige.
Bliver vaccinen ikke til noget, er pengene bare tabt. Bliver den en succes, vil staten i første omgang bare få pengene tilbage, altså ingen rente. Kun hvis det bliver en kæmpesucces, får staten en andel i gevinsten, men meget begrænset. Ud over det, er det kun Bavarians aktionærer, der høster gevinsten.
Denne skævhed ville ikke være der, hvis staten havde krævet aktier som modydelse for støtten.
I øjeblikket diskuteres vilkårene for en kommende statslig indsats, når den næste pandemi kommer. Her bør mulighed for at støtte virksomheder med lån mod at modtage aktier bestemt indgå i overvejelserne.
25. september 2021 | 06:10
