Lokal aktivisme
Hvem nævnte frit valg?
Dansk Industri har benyttet kommunalvalget til at gennemføre en charmeoffensiv overfor alle byrødder om privatiseringens lyksaligheder.
|
I valgkampen står de borgerlige og Socialdemokratiet på nakken af hinanden for at vise, at de bekymrer sig om dit ve og vel. Der nævnes kærnevelfærd, tryghed og ikke mindst privatisering af ældreplejen. Det virker lidt krampagtigt, da mange ved, at kommunerne i det seneste år har hjemtaget opgaver for 700 millioner kroner.
Det fik Dansk Industri (DI) til at skrive til samtlige byrådsmedlemmer for at vende stemningen. Dansk Industri er ikke helt tilfreds med tendensen til, at flere kommuner tager udliciterede driftsopgaver hjem igen. Alene sidste år faldt værdien af samarbejdet som sagt med 700 millioner kroner og året før gav et fald på 600 millioner kroner.
Charmeoffensiv
Tendensen startede allerede i 2017, så derfor lagde DI an til en charmeoffensiv, og knap tre måneder før kommunalvalget i år sendte de et personligt brev til alle landets byrødder og borgmestre om privatiseringens herligheder.
Offensiven understøttes af en hjemmeside, der skal give byrødderne ny inspiration til atter at få gang i privatiseringen. Så de borgerlige partier har fået en mission. De er sat i verden for at tjene deres sponsorer erhvervslivet, og det er så deres krav, der skal omformes til noget, der ligner omsorg og forbedringer overfor vælgerne.
Trods faldet i samarbejdet med kommunerne lider DI næppe nød, da de privatiserede opgaver alene i 2020 gav en omsætning på hele 64 milliarder kroner – og det var i et år, hvor vi danskere måtte bidrage med adskillige milliarder i coronastøtte til erhvervslivet.
Penge at hente
Samlet set anslås det, at der i kommunerne ligger driftsopgaver for små 250 milliarder, der kan konkurrenceudsættes. Det er ikke småpenge, og derfor er der rift om mulighederne. Men ikke alt, der skinner, er af guld. Og derfor har vi læst om, set og oplevet den ene skandale efter den anden, både på handicapområdet, hjemmeplejen og i andre privatiserede områder.
Ikke mange politikere tør nævne budgetloven og slet ikke gå ind i den, fordi de har godtaget præmissen om, at den er kommet for at blive.
Der er nemlig lige licitationen, der også spiller ind, og den gør, at firmaerne skal falbyde sig selv, hver gang der er udbud på opgaven. Det koster både på lønninger, tempo og kvalitet og ikke mindst profitten.
Privatisering er dyrt for kommunerne, for de bliver belemret med moms i stedet for den mindre lønsumsafgift ved at købe arbejdskraft udefra, og så har de store såkaldte ”overhead-udgifter”. De går blandt andet til udgifter til kommunale kontrollanter, udarbejdelse af udbudspapirer, kontrol af den leverede vare, behovsanalyser, borgerhenvendelser og klagesager med mere. Det gælder ikke mindst områder som hjemmehjælp og rengøring.
Fri os fra frit valg
Helt frit er disse valg ikke for den enkelte. Det bliver stillet op som et alternativ til vores offentlige tilbud. Og det er ikke svært nu om dage, for på grund af blandt andet budgetloven oplever mange jo, at den kommunale service er helt i bund. Desværre gør det, at folk tror, de kan vælge noget bedre. For de fleste af os ville jo for eksempel ønske, at hjemmehjælpen havde mere tid og gjorde ordentlig rent, og at det var den samme, der kom i hjemmet, og ikke 20 forskellige.
Det er fup og fidus. Ikke mange politikere tør nævne budgetloven og slet ikke gå ind i den, fordi de har godtaget præmissen om, at den er kommet for at blive.
Men skal vi sørge for, at vores offentlige ansatte får ordentlige arbejdsforhold, så de kan yde en god service for os, så skal denne lov stoppes. Vi skal ikke spises af med snakken om frivillige, der skal erstatte de professionelle, som ikke får tiden, fordi de er underbemandede og pressede. Eller at det skal være syge og kontanthjælpsmodtagere, der skal rydde op efter os.
Denne lov forhindrer, at vi får det godt, når vi er syge, gamle, handicappede eller vil uddanne os. Budgetloven skærer ned på hvert eneste budget i alle kommuner og regioner, og det går ud over de svageste og de ansatte. Derfor stiller politikerne hele tiden dilemmaer op om, at den ene forbedring skal være på bekostning af noget andet. At det hele handler om prioriteringer og ansvarlighed.
Ansvarligt valg
Men deres ansvarlighed handler ikke om vores behov, men budgettets. For overholder de ikke den økonomiske ramme, så vanker der bøder og sanktioner. Det er absurd, og det skal stoppes. Giv politikerne et klart signal om, at vi vil prioritere velfærden, og at vi vil være ansvarlige arbejdsgivere overfor alle offentligt ansatte, at vi vil gøre det stolt at uddanne sig for at hjælpe hinanden til et godt liv.
De rige kan vælge, om de vil modtage folkepension eller ej, privathospital eller ej, privat rengøring og så videre. Det er ikke tvang, men et tilbud til alle, vi betaler over skatten. Det er ved at blive godt og grundigt ødelagt. Så sæt dit frie kryds på dem, som er klare i spyttet. Helle Thorning indførte budgetloven i 2012. Lad kommune- og regionsvalget i 2021 være der, hvor den bliver skrottet.
26. oktober 2021 | 09:53
