Undersøgelse viser
Hvem bestemmer investeringerne?
Centralbankerne gælder som uafhængige, men de er dybt involverede i banker og statens finanser. Så finanserne er magtfulde, men det er ikke, fordi de ikke er med til at styre produktionen, tværtimod pisker de konkurrencen op og er en del af hele kapitalcyklen.
|
Mange gode mennesker og alternative økonomer synes, at bankerne dominerer for meget. Ikke bare bestemmer de over ‘vores penge’, men de skaber dem selv. Ja, de er så ivrige efter at lave penge, at de ikke gider investere dem i noget ‘reelt’. Som om penge enten gør én ting eller noget andet.
Sådan er det ikke. Finans, det vil sige rentebærende kapital, er ikke en klods om benet på produktionen, men er dybt involveret i den. Selvom meningen med at afskrive kapitalapparatet er, at virksomheder sparer op til geninvesteringer, er afskrivninger snarere blevet en legal skattefidus. Et eksempel: Som led i den grønne skattereform blev der indført et ‘investeringsvindue’, der midlertidigt gjorde det muligt at afskrive 116 procent af grønne driftsmidler for at lette overgangen til CO2-afgiften på industrien.
Al den kredit, der kører rundt, er ikke ‘nye penge’, men cirkulerende kapital, hvor den ene part hele tiden snupper lidt fra den andens profit.
Når der investeres, er det gennem finansmarkedet. Nogle store firmaer ligger godt nok inde med pengeformuer, men de vil hellere bruge dem til at købe deres aktier tilbage end til at spare op til den næste store anskaffelse. Mest sætter de dem i obligationer eller andre papirer, ja de bliver selv finansielle aktører, måske giver de lån til kunder. Det er vist det, der kritiseres som investeringsafledning. Investeret bliver der dog, derfor vokser produktionen også – og nationalproduktet, sådan som det opgøres.
Ligeledes sker enhver handel ved hjælp af kredit fra banker og finansinstitutioner – helst med en statsgaranti i ryggen. Mens finansieringen kan besluttes lynhurtigt, er transporttid ikke afskaffet, og lige nu gør usikkerheden omkring Det Røde Hav/Adenbugten og Det Sydkinesiske Hav risikoen ved transport mellem Europa og Kina større og dyrere. Kort sagt: Der skal mere finans til.
Al den kredit, der kører rundt, er ikke ‘nye penge’, men cirkulerende kapital, hvor den ene part hele tiden snupper lidt fra den andens profit. På den måde kan en profitklemme nemt opstå, for uanset hvor ‘uproduktiv’ en virksomhed eller aktivitet er, skal den alligevel finansieres, og kan én part ikke betale, kan den anden heller ikke. Derfor kaldes der fra tid til anden på mere soliditet i bankvæsnet, altså større egenkapital og reserver. Men bankerne er fikse til at komme uden om sådanne krav og låne hos hinanden eller bare lave swap (papirbytnings)-aftaler.
Der sker hele tiden forskydninger i de reelle produktionsprocesser og handelsmønstre. Ikke så snart er nogle flaskehalse løst, før der opstår nye misforhold, der vælter korthuset. Ukrainekrigen gjorde det vanskeligt eller næsten umuligt at transportere korn gennem Sortehavet, og vi fik en energikrise. Efterspørgslen efter elektronik skabte mangel på computerchips. Produktionen, der flyttede til Kina, bliver trukket tilbage igen eller lægges i andre, fortrinsvis asiatiske lavomkostningslande. Det giver nye investeringer, og finansen står parat som en god butler. Så gerne, det kræver bare en forretningsplan og ‘kreditværdighed’, det vil sige markedsmagt.
Staten er med hele vejen i disse udviklinger. Dens obligationer er en vigtig del af finansmarkedet. Centralbankerne gælder som uafhængige, men de er dybt involverede i banker og statens finanser. Så finanserne er magtfulde, men det er ikke, fordi de ikke er med til at styre produktionen, tværtimod pisker de konkurrencen op og er en del af hele kapitalcyklen. Det nye er, at institutionelle investorer som pensionsfonde spiller en øget rolle i investeringsbeslutningerne, (skal de være sorte eller grønne?), og at de til gengæld overlader deres aktiver til magtfulde kapitalforvaltere som BlackRock, der nu varetager en global kapital på 8,7 billioner dollars.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. juni 2024 | 06:04
