I sidste uge fremlagde formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, deres bud på, hvad situationen er for dansk økonomi i dag, og hvad udsigterne er for fremtiden.
Forudsigelserne bygger på en række forudsætninger om blandt andet udviklingen af corona, opsvinget i den globale økonomi, men også på en række teoretiske forudsætninger om blandt andet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.
Det Økonomiske Råd består ud over formandskabet af en række medlemmer, der repræsenterer forskellige interessegrupper som fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, men også en række statslige institutioner som Nationalbanken, der ofte selv fremhæver dens rolle som bankernes bank.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og en række fagforeninger fokuserer på den usikkerhed, der er for økonomien og dermed for beskæftigelsen. De ønsker ingen indgreb, der skader den stigende beskæftigelse og den faldende arbejdsløshed.
Når huspriserne gennem de seneste år er steget så meget, at ejerne reelt har hentet en ekstra årsløn efter skat hvert år, så har det jo undergravet, at det kan betale sig at arbejde fremfor at eje.
Dansk Industri og Dansk Erhverv fokuserer derimod på, at et muligt opsving kan betyde, at der bliver brug for flere arbejdere, end der er på arbejdsmarkedet, hvorfor de forventer et stigende lønpres og dermed også et stigende pres på deres profitter. De kræver derfor et politisk indgreb, der øger arbejdsudbuddet.
Det fokus, der er på fremtidens usikkerheder, afspejler, hvilke klasseinteresser man forsøger at varetage.
De forskellige interesser afspejler sig også i den måde, som pressen dækker de forskellige prognoser. I maj måned havde Jyllands-Posten overskrifterne ”Risiko for stigende lønninger” og ”Risiko for faldende huspriser” side om side. Men hvorfor er det en ”risiko” med stigende lønninger og faldende huspriser?
Set i lyset af parolen om, ”at det skal kunne betale sig at arbejde”, er det jo en positiv udvikling, hvis lønningerne stiger. Når huspriserne gennem de seneste år er steget så meget, at ejerne reelt har hentet en ekstra årsløn efter skat hvert år, så har det jo undergravet, at det kan betale sig at arbejde fremfor at eje.
Da Venstre for cirka ti år siden lancerede parolen, ”at det skal betale sig at arbejde”, var det selvfølgelig ikke set i en sammenligning mellem at arbejde og at være kapitalejer. Det var i en sammenligning mellem de lavtlønnede på arbejdsmarkedet og folk på overførselsindkomst med det formål at kunne presse niveauet for de lavest lønnede.
De stigende huspriser har været med til at omfordele den samlede indkomst, og den øgede friværdi i fast ejendom har været med til at finansiere et øget forbrug, som er en forudsætning for den danske vareøkonomi, upåagtet at det øgede forbrug også skader klimaet.
Bagsiden ved de stigende huspriser er ud over en massiv omfordeling, at økonomien også bliver mere skrøbelig. Høje priser giver også øget gæld, som kun har dækning, så længe priserne er høje.
De faldende huspriser i kølvandet på finanskrisen medførte store økonomiske tab for mange almindelige mennesker, der af forskellige grunde var nødt til at flytte. Men de blev ikke reddet af staten, som de store banker gjorde.
De stigende huspriser og reelt også de stigende aktiepriser udgør en reel risiko for balancen og stabiliteten i dansk økonomi set ud fra et arbejdersynspunkt med fokus på fuld beskæftigelse og ønsket om en mere ligelig fordeling af værdierne.
Kapitalejerne har selvfølgelig en anden opfattelse.
Hvor meget spekulationen betyder for ejendomspriserne afspejler sig i prisudviklingen på markedet for udlejningsejendomme. Siden Folketinget vedtog et indgreb, der begrænsede mulighederne for at indføre markedshusleje og dermed muligheden for at score ekstra gevinster, er priserne faldet med syv procent. På resten af ejendomsmarkedet er priserne steget med 15 procent i samme periode ifølge foreningen for udlejningsejendomme.
Hvad er de konkrete konsekvenser af stigende lønninger og stigende råvarepriser?
Det afhænger af, hvilket marked der er tale om. Arbejdsgiverne kan enten lade priserne stige, som giver stigende inflation og måske et mindre styksalg, eller de må leve med mindre afkast i form af mindre profit per produceret enhed med det formål at fastholde et højt salg. De vælger den løsning, som de forventer giver mest samlet profit.
Råvarepriserne på verdensmarkedet stiger i øjeblikket, men økonomer forventer for eksempel, at det vil afspejle sig forskelligt på markedet for biler afhængigt af, hvilken type bil det drejer sig om.
I forhold til luksusbiler som Mercedes og Tesla forventes det, at stigende råvarepriser vil blive overført til stigende salgspriser, fordi de henvender sig til købestærke kunder med økonomisk overskud.
I forhold til de billige biler forventer man derimod, at bilfabrikanterne samlet kan få større profitter ved at fastholde de lave stykpriser og dermed også fastholde et højt salg.
Salget af billige biler er mere følsomt overfor prisen end salget af de dyrere modeller.
11. juni 2021 | 13:12
Boligaktionen kommentar
Imod enhver logik!
-Overvismændene taler imod Nationalbanken og Finansrådet og enhver sund fornuft mht. til indgreb overfor boligboblen og den økonomiske overophedning, – det er paradoksalt.
Hvad truer Danmarks økonomi?
Klasseinteresserne skinner tydeligt igennem, når der bliver set på fremtidens økonomiske udfordringer. Arbejdsgiverorganisationernes fokus er helt tydeligt på, hvordan de sikrer så høje profitter som muligt.
I sidste uge fremlagde formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, deres bud på, hvad situationen er for dansk økonomi i dag, og hvad udsigterne er for fremtiden.
Forudsigelserne bygger på en række forudsætninger om blandt andet udviklingen af corona, opsvinget i den globale økonomi, men også på en række teoretiske forudsætninger om blandt andet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.
Det Økonomiske Råd består ud over formandskabet af en række medlemmer, der repræsenterer forskellige interessegrupper som fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, men også en række statslige institutioner som Nationalbanken, der ofte selv fremhæver dens rolle som bankernes bank.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og en række fagforeninger fokuserer på den usikkerhed, der er for økonomien og dermed for beskæftigelsen. De ønsker ingen indgreb, der skader den stigende beskæftigelse og den faldende arbejdsløshed.
Når huspriserne gennem de seneste år er steget så meget, at ejerne reelt har hentet en ekstra årsløn efter skat hvert år, så har det jo undergravet, at det kan betale sig at arbejde fremfor at eje.
Dansk Industri og Dansk Erhverv fokuserer derimod på, at et muligt opsving kan betyde, at der bliver brug for flere arbejdere, end der er på arbejdsmarkedet, hvorfor de forventer et stigende lønpres og dermed også et stigende pres på deres profitter. De kræver derfor et politisk indgreb, der øger arbejdsudbuddet.
Det fokus, der er på fremtidens usikkerheder, afspejler, hvilke klasseinteresser man forsøger at varetage.
De forskellige interesser afspejler sig også i den måde, som pressen dækker de forskellige prognoser. I maj måned havde Jyllands-Posten overskrifterne ”Risiko for stigende lønninger” og ”Risiko for faldende huspriser” side om side. Men hvorfor er det en ”risiko” med stigende lønninger og faldende huspriser?
Set i lyset af parolen om, ”at det skal kunne betale sig at arbejde”, er det jo en positiv udvikling, hvis lønningerne stiger. Når huspriserne gennem de seneste år er steget så meget, at ejerne reelt har hentet en ekstra årsløn efter skat hvert år, så har det jo undergravet, at det kan betale sig at arbejde fremfor at eje.
Pres på lønningerne
Da Venstre for cirka ti år siden lancerede parolen, ”at det skal betale sig at arbejde”, var det selvfølgelig ikke set i en sammenligning mellem at arbejde og at være kapitalejer. Det var i en sammenligning mellem de lavtlønnede på arbejdsmarkedet og folk på overførselsindkomst med det formål at kunne presse niveauet for de lavest lønnede.
De stigende huspriser har været med til at omfordele den samlede indkomst, og den øgede friværdi i fast ejendom har været med til at finansiere et øget forbrug, som er en forudsætning for den danske vareøkonomi, upåagtet at det øgede forbrug også skader klimaet.
Bagsiden ved de stigende huspriser er ud over en massiv omfordeling, at økonomien også bliver mere skrøbelig. Høje priser giver også øget gæld, som kun har dækning, så længe priserne er høje.
De faldende huspriser i kølvandet på finanskrisen medførte store økonomiske tab for mange almindelige mennesker, der af forskellige grunde var nødt til at flytte. Men de blev ikke reddet af staten, som de store banker gjorde.
De stigende huspriser og reelt også de stigende aktiepriser udgør en reel risiko for balancen og stabiliteten i dansk økonomi set ud fra et arbejdersynspunkt med fokus på fuld beskæftigelse og ønsket om en mere ligelig fordeling af værdierne.
Kapitalejerne har selvfølgelig en anden opfattelse.
Spekulation i ejendom
Hvor meget spekulationen betyder for ejendomspriserne afspejler sig i prisudviklingen på markedet for udlejningsejendomme. Siden Folketinget vedtog et indgreb, der begrænsede mulighederne for at indføre markedshusleje og dermed muligheden for at score ekstra gevinster, er priserne faldet med syv procent. På resten af ejendomsmarkedet er priserne steget med 15 procent i samme periode ifølge foreningen for udlejningsejendomme.
Hvad er de konkrete konsekvenser af stigende lønninger og stigende råvarepriser?
Det afhænger af, hvilket marked der er tale om. Arbejdsgiverne kan enten lade priserne stige, som giver stigende inflation og måske et mindre styksalg, eller de må leve med mindre afkast i form af mindre profit per produceret enhed med det formål at fastholde et højt salg. De vælger den løsning, som de forventer giver mest samlet profit.
Profit på biler
Råvarepriserne på verdensmarkedet stiger i øjeblikket, men økonomer forventer for eksempel, at det vil afspejle sig forskelligt på markedet for biler afhængigt af, hvilken type bil det drejer sig om.
I forhold til luksusbiler som Mercedes og Tesla forventes det, at stigende råvarepriser vil blive overført til stigende salgspriser, fordi de henvender sig til købestærke kunder med økonomisk overskud.
I forhold til de billige biler forventer man derimod, at bilfabrikanterne samlet kan få større profitter ved at fastholde de lave stykpriser og dermed også fastholde et højt salg.
Salget af billige biler er mere følsomt overfor prisen end salget af de dyrere modeller.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
