Læserbrev
Undskyld. Men wikipedia er ikke trovärdig kilde på seriöse emner. Den er styret og fejlredigeret af efterretningstjenester med google som deres overvågningsapparat. Ellers ud märket.
Log ind for at svareHvad gør vi, når verden løber tør for ferskvand?
Klimaaktivisme handler ikke om at følge en bestemt politisk ideologi, have en bestemt livsstil eller stemme på et bestemt parti. Det handler om at reagere på den rationelle frygt, som vi alle burde føle, når vi langsomt er ved at ødelægge vores eget livsgrundlag.
|
Klimaets alvorlige tilstand giver mange årsager til panik, men der er alligevel én problematik, som i mine øjne overskygger dem alle: Mange steder på kloden er vi ved at løbe tør for ferskvand.
97,5 procent af Jordens samlede vandmasse er saltvand, og derfor udgør ferskvand kun 2,5 procent. Heraf er kun en tredjedel (hvilket svarer til under 1 procent af Jordens samlede vandmasser) tilgængeligt for mennesker i form af floder, søer, is og underjordiske grundvandsreservoirer, og som er fundamentet for liv.
Disse vandreservoirer bliver lige nu udtømt i en alarmerende fart, fordi mennesket bruger vandet hurtigere, end naturen kan genopfylde disse vandreservoirer ved hjælp af regn og sne.
Lige nu oplever halvdelen af klodens befolkning ekstrem vandmangel mindst én måned om året, og 21 af verdens 37 største underjordiske vandreservoirer er på vej til at blive permanent udtømte.
I 2017 blev Sydafrikas hovedstad Cape Town den første storby, der var ved at løbe helt tør for vand som følge af mindre nedbør og varmere temperaturer i årene op til. Byområdets over fire millioner indbyggere har siden levet under strenge vandrestriktioner, som har kunnet holde katastrofen på afstand.
Lige nu er en lang række andre millionbyer såsom Beijing, Mexico City, Istanbul, Tokyo, Sao Paulo og London ligeledes i alvorlig risiko for at løbe tør for ferskvand.
Dette kan potentielt blive kilden til nogle af de værste humanitære såvel som miljømæssige katastrofer nogensinde.
Vandmanglen skyldes et voldsomt overforbrug af verdens dyrebare ferskvandsressourcer som følge af industri og overproduktion af materielle ting. Vandmanglen skyldes idéen om evig vækst og en idé om, at vi kan snyde naturens kræfter og få naturen til at indrette sig vores behov. Det kan ikke lade sig gøre.
Lige nu leger menneskets grådighed russisk roulette med vores livsgrundlag. Udtømningen af vandressourcer mange steder i verden er eksempler på, hvordan vores kapitalistiske system, hvor vi hele tiden vil producere mere og større, er ved at ødelægge vores vigtigste kilde til liv.
Eksempelvis er der enorme problemer med vandmangel (såvel som vandforurening) mange steder i Indien som følge af fast fashion-tøjproduktion og vores besættelse af nyt, billigt tøj i den vestlige verden.
Men det kommunistiske system har ligeledes bidraget til én af de største miljøkatastrofer i verdenshistorien. Indtil 1960’erne lå verdens fjerdestørste sø, Aralsøen, i Sovjetunionen, på grænsen mellem Kasakhstan og Usbekistan, som havde et areal 1,5 gang Danmarks størrelse. Aralsøen dannede livsgrundlaget for tusinder af mennesker, som blandt andet ernærede sig ved fiskeri.
Men den kommunistiske planøkonomi, vedtaget i Moskva, beordrede, at der i områderne omkring Aralsøen skulle dyrkes store mængder af bomuld (en plante med et meget højt vandforbrug), og der skulle derfor udgraves massevis af kanaler, som kunne forsyne bomuldsmarkerne med vand.
Aralsøen begyndte hurtigt at skrumpe i størrelse. I 1998 var 60 procent af søens overflade forsvundet, og i dag er søen ved at tørre ud og forsvinde for altid. De udtørrede områder indeholder store mængder gift fra blandt andet pesticider og våbenproduktion, som vinden nu har blæst ud over meget store områder, der i dag er ekstremt forurenede.
Klimaaktivisme handler ikke om at følge en bestemt politisk ideologi, have en bestemt livsstil eller stemme på et bestemt parti. Det handler om at reagere på den rationelle frygt, som vi alle burde føle, når vi langsomt er ved at ødelægge vores eget livsgrundlag. For hvad gør vi, når vi løber tør for ferskvand?
Der ligger ikke en løsning på vandkrisen i de eksisterende politiske systemer, så længe systemerne bygger på uendelig økonomisk vækst. Vi har brug for politiske ledere og ideologier, som kan gøre op med menneskets grådighed. Vi har brug for at gøre op med idéen om evig vækst, og vi har brug for, at der produceres mindre af alting.
Hvordan man vender skuden mod vores egen undergang, ved jeg ikke, men vi kunne starte med at lytte til Mahatma Gandhis kloge ord: “The world has enough for everyone’s need but not everyone’s greed”.
10. december 2021 | 06:42
