Hvad enhver bør vide – om kapitalismen
Nemlig, at ægte grøn, bæredygtig omstilling under kapitalisme er mindst lige så utopisk som at få en kamel igennem et nåleøje. Og forklaringen på at blandt andre herværende blogger på 45. år skriver om stort set de samme uløste miljøproblemer.Forlaget Solidaritet udgav for ni år siden et lille mesterværk af en bog med titlen: ”Hvad enhver miljøforkæmper behøver at vide om kapitalismen”.
Man kunne godt have forkortet titlen til denne blogs overskrift. For ikke bare miljøforkæmpere bør kende bogens desværre alt for ukendte – og i høj grad ubekvemme – viden om årsag og virkning i vor stadigt mere ustabile biologisk-fysiske (moderne) verden, men alle. Og selvfølgelig ikke mindst enhver politisk/økonomisk/juridisk ledelse, der ønsker at blive taget seriøst.
Grøn førertrøje
Bogen er en skattekiste af knivskarpt formuleret indsigt i den reelle årsag til verdens hastigt voksende natur-, miljø- og klimakrise. Spækket med en imponerende kildeliste. Skrevet af amerikanerne Fred Magdoff og John Bellamy Foster og således oversat fra engelsk.
Fra først til sidst tages tyren ved hornene (eller halen, som W.C. Fields muntert ændrede ordsproget). En del skønhedsfejl i oversættelsen truer aldrig bogens grønne førertrøje.
Vi bliver konstant af kapitalinteresserne fortalt – og endda miljøfolk og miljøorganisationer – at kapitalismen tilbyder løsninger på miljøproblemerne.
Fred Magdoff og John Bellamy Foster
Allerede i forordets allerførste linjer påpeges kapitalismens skizofrene og aldeles ubæredygtige grundprincip: Troen på ubegrænset økonomisk vækst i et begrænset miljø.
På side 7 hedder det:
“Vi bliver konstant af kapitalinteresserne fortalt – og endda miljøfolk og miljøorganisationer – at kapitalismen tilbyder løsninger på miljøproblemerne: Som om den fortsatte vækst af de kapitalistiske markeder, grønt forbrug og ny teknologi vil forsyne os med mirakuløse udveje af vores globale økologiske dilemma. Sådanne synspunkter har sine rødder i en absolut benægtelse af virkeligheden, eller det som John Kenneth Galbraith har kaldt et system af “uskyldigt bedrag”. I denne indbildte verden, set gennem tryllespejlet, gør markedets forunderlige mekanismer, måske her og dér forvredet af reguleringer og incitamenter, mirakler mulige. I denne proces bliver fysikkens, kemiens, biologiens og økologiens love – såvel som planetens begrænsninger – simpelt hen manet i jorden eller tryllet væk. Fundamentale ændringer i vores levevis og vores (overforbrugende) livsstil er ikke påkrævet.”
Profitmaksimering
Forleden kørte jeg meget apropos forbi handelsgymnasiet ZBC (Zealand Business College) i Næstved sammen med min ældste søn, der gennemførte uddannelsen dér for et årti siden. Uopfordret skar han skolens undervisningsdogme ind til ét ord: Profitmaksimering.
Hjernevaskens skyggeside rigt beskrevet af Magdoff og Foster – blandt andet i kapitlet “Kan kapitalismen blive grøn?” (og nej, det kan den ikke), hvor det hedder:
“Et system, som kun har ét mål, maksimeringen af profitter i et endeløst krav om kapitalens akkumulation i stadigt udvidende skala, og derfor søger at forvandle alt på Jorden til at være en vare med en pris, er et system, som er uden sjæl; det kan aldrig få en sjæl, aldrig blive grønt. Det kan aldrig stå stille, men er drevet af at fremmanipulere og fabrikere griller, luner, “behov”, ønsker og efterspørgsel for at vokse og sælge mere… for evigt. Ingenting tillades at stå i vejen for dét.”
Solidaritets forlag har endnu eksemplarer af “Hvad enhver miljøforkæmper behøver at vide” på lager. Ovenikøbet på nuværende tidspunkt til salg for halv pris. Jeg kan ikke varmt nok anbefale dette komprimerede og velskrevne lille mesterværk.
Befriende langt fra “Fra socialstat til minimalstat” og de sidste 30 års nyliberalistisk kapitalisme med dens parasitiske og selvmorderiske udbytning af ubeskyttede fælles interesser i mennesker, samfund, natur og miljø.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.