Kronik
Hjerneforrådnelse – årets ord i Storbritannien
Selv om den er skrevet for over 150 år siden, er de fleste af Thoreaus naturfilosofiske og kulturelle betragtninger i allerhøjeste grad aktuelle i dag. A la den mildest talt usædvanlige præstation i at blive skaber af årets ord i Storbritannien 162 år efter sin død.
|
Årets danske ord er nyligt kåret, og det blev rammende “fedtemøg”.
Den 2. december meddelte Oxford Universitet, at årets ord i Storbritannien var “brain rot”. Som beskrivelse af den tilstand man kommer i, når man i timevis har scrollet ufokuseret på sin elektroniske skærm.
På få år er det blevet en katastrofal daglig virkelighed for flere hundrede millioner mennesker, ikke mindst unge.
Hvem ophavsmanden til ordet brain rot – hjerneforrådnelse eller hjerneråd – er, overrasker de fleste. Hans navn er Henry David Thoreau, og han døde for 162 år siden.
Oxford University Press skriver om ordvalget:
“Første registrerede brug af ordet ‘hjerneråd’ er fundet i Henry David Thoreaus bog Walden, fra 1854, som fortæller om hans erfaringer med at leve en simpel livsstil i den naturlige verden.
Selv om den er skrevet for over 150 år siden, er de fleste af Thoreaus naturfilosofiske og kulturelle betragtninger i allerhøjeste grad aktuelle i dag.
Som en del af sine konklusioner kritiserer Thoreau samfundets tendens til at devaluere komplekse ideer eller dem, der kan fortolkes på flere måder, til fordel for simple, og ser dette som et tegn på et generelt fald i mental og intellektuel indsats:
“Mens England bestræber sig på for at helbrede kartoffelforrådnelsen, vil nogle så bestræbe sig på at helbrede hjerneforrådnelsen, som hersker så meget mere udbredt og fatalt?”
Naturfilosofisk klassiker
Thoreau har i tre århundreder især været beundret for sine sjældent klarsynede og vidunderlige tanker og beskrivelser af livet på grænsen mellem natur og kultur i sin mest berømte bog “Walden – livet i skovene”, udgivet i 1854.
Selv om den er skrevet for over 150 år siden, er de fleste af Thoreaus naturfilosofiske og kulturelle betragtninger i allerhøjeste grad aktuelle i dag. A la den mildest talt usædvanlige præstation i at blive skaber af årets ord i Storbritannien 162 år efter sin død.
Citatet her er særlig berømt:
”Giv mig hellere end kærlighed, end penge, end berømmelse – sandheden”.
Læst op af hovedpersonen i Sean Penns mesterværk af en film “Into the Wild” fra 2007 baseret på amerikaneren Christopher McCandless’ søgen efter naturen og det ægte, levende, frie liv, som endte med hans død som 24-årig i 1992 i en gammel bus i Alaskas vildmark.
Jeg fik Walden anbefalet som ung flere gange og skrev mig den bag øret som et must read. Lånte den engang på biblioteket, men gik i stå under læsningen af de første 30 siders noget knudrede sprog.
Først 2010 blev jeg endelig revet med, da min eks-eks forærede mig Gyldendals nyoversatte udgave fra 2007 med en sjov personlig hilsen og endnu et Thoreau-guldkornscitat på første side:
”Det store flertal lever i stille fortvivlelse”, men ikke dig, du valgte livet i skovene (på dagpenge!)”
Gode råd til ægte grøn omstilling
I 1839 flyttede Thoreau bevæbnet med en lånt økse og en bunke brugte brædder, han havde købt for nogle af sine meget få penge, ud i skoven ved bredden af den efter amerikanske forhold lille sø Walden Pond ved Concord i Massachusetts.
Her boede han alene i godt og vel to år, før han vendte tilbage til Concord og civilisationen anno 1841.
En lånt økse og en bunke lånte brædder og evnen til at tænke selv er nogle gange nok til at skabe det smukkest tænkelige.
“Walden – livet i skovene” er en femstjernet udgave af “Alene i vildmarken” med en strøm af stærke naturoplevelser samt nærværende og universelle tanker om livet og verden. Og modsat TV-underholdningsprogrammet et langt bedre redskab til at genfinde naturkontakt og -forståelse.
Selv skriver Thoreau om sin tid i skovene:
“Jeg flyttede ud i skovene, fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se, om jeg ikke kunne lære, hvad det havde at lære mig, så jeg ikke, når min død nærmede sig, skulle opdage at jeg ikke havde levet.”
Thoreaus gode råd samt min varmeste anbefaling af bogen hermed givet videre til alle, der ønsker ægte grøn omstilling, ikke mindst vores politikere.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
20. december 2024 | 09:19
