Læserbrev
Har Folkebevægelsen mod EU en chance? Ja, hvis vi vil tage den
På Folkebevægelsen mod EU’s kommende landsmøde skal de delegerede tage stilling til, om bevægelsen skal forsøge sig med at indsamle vælgererklæringer til genopstilling til EU-parlamentet i 2024.
|
Det er nok de færreste EU-modstandere, der ikke allerede har opdaget, at Folkebevægelsen mod EU mistede sit mandat ved det seneste EU-parlamentsvalg i 2019. Det var ærgerligt, og det har taget tid at finde fodfæstet igen.
Landsmødet i 2019 gav Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse beføjelsen til at sætte gang i en indsamling af vælgererklæringer for at kunne genopstille ved næstkommende EU-parlamentsvalg. Få måneder senere fik covid-19 hele landet lukket ned, og så blev planerne om at indsamle vælgererklæringer udskudt.
Lykkes det at indsamle de 72.000 vælgererklæringer, er dette dog ingen garanti for et mandat, men det er forsøget værd.
Landsledelsen har vurderet, at der nu er gået så tilstrækkeligt lang tid siden seneste landsmøde, at bevægelsens medlemmer trods alt bør tage stilling til spørgsmålet om indsamling af vælgererklæringer igen.
Hvorfor genopstille?
Det ville uden tvivl være det nemmeste, hvis vi slet ikke behøvede at forholde os til EU-parlamentet, men med et mandat følger både direkte indsigt i, hvad der foregår i EU, en plads i den offentlige debat om EU og et stabilt, økonomisk fundament. Alt sammen noget vi ikke på samme måde kan opnå uden repræsentation i EU-parlamentet.
De sidste to år uden et mandat har vi skullet kæmpe ekstra hårdt for at få netop indsigt og en plads i den offentlige debat. Dertil har vi måttet holde os til en meget stram økonomisk styring, som på længere sigt ikke kan opretholdes.
Efter næste EU-parlamentsvalg, når bevægelsen ikke længere modtager de omkring 470.000 kroner årligt fra Enhedslisten i forbindelse med valgforbundet fra 2019, trækkes tæppet væk under bevægelsens økonomiske grundlag.
Uden støtten fra Enhedslisten havde vi ikke haft mulighed for at have bare én eneste fuldtidsansat, og vi ville ej heller have kunnet søge en større bevilling fra Europa-Nævnets Pulje A, som trods alt har givet os en fuldtidsansat mere, da dette kræver en større egenfinansiering. Som opstillet til EU-parlamentsvalget modtager man jo ingen stemmepenge.
Medlemskontingenter og frivillige bidrag giver selvfølgelig noget, men langtfra nok til at kunne fortsætte et sekretariat med ansatte.
Hvad kræver det at genopstille?
En genopstilling til EU-parlamentet kræver, at bevægelsen i løbet af 18 måneder indsamler omtrent 72.000 vælgererklæringer. Dét er mange, men på nuværende tidspunkt er dette sådan set også den eneste reelle mulighed, såfremt der også fremover skal være et Folkebevægelsen mod EU.
Lykkes det at indsamle de 72.000 vælgererklæringer, er dette dog ingen garanti for et mandat, men det er forsøget værd. Læner vi os blot tilbage nu, kommer vi i hvert fald ingen vegne.
I april næste år kan Folkebevægelsen mod EU fejre 50-års jubilæum, og dette skulle så nødigt blive bevægelsens sidste jubilæum.
Folkebevægelsen mod EU er meget mere end blot en politisk bevægelse; det er en bevægelse, der har skabt sammenhold, venskaber og minder gennem rigtig mange år, og derfor skylder vi både os selv og hinanden at kæmpe videre.
Alternativet til en genopstilling er at blive en kaffeklub uden indsigt, uden en stemme i den offentlige debat og uden et stabilt økonomisk grundlag. Dér kommer vi næppe til at gøre nogen væsentlig forskel.
Der er fortsat brug for Folkebevægelsen mod EU.
04. oktober 2021 | 12:48
