anmeldelse
Grundlovsdag og EU
Det danske Folketing er nærmest blevet et ekspeditionskontor for beslutninger og direktiver fra EU. Undersøgelser viser, at mellem 60 og 80 procent af de love, der vedtages af Folketinget, er implementering af EU-lovgivning, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
Mandag den 5. juni fejrede vi grundloven med møder og taler rundt omkring i hele landet. Alt efter hvem der holdt møderne, så var tilgangen til grundloven meget forskellig.
Det er en grundlov med både gode sider, men også med mange mangler. Hovedtrækkene er tilbage fra 1849. Og den var et konkret bevis for, at feudalismen blev afløst af det borgerlige demokrati og den spirende kapitalisme.
Når vi ser på det danske demokrati i dag, så er det væsentlig at huske på, at det danske Folketing nærmest er blevet dekreteret til et sogneråd. Eller et ekspeditionskontor for beslutninger og direktiver fra EU.
Undersøgelser viser, at mellem 60 og 80 procent af de love, der vedtages af Folketinget, er implementering af EU-lovgivning. De danske vælgeres indflydelse på beslutninger i EU er lig nul. Det er EU-kommissionen, der tager initiativ til nye direktiver og beslutninger.
Det højt besungne EU-parlament har meget lidt indflydelse på beslutningsprocessen. De kan ikke stille forslag til direktiver eller andre beslutninger. De kan kun nikke eller sige nej til Kommissionens forslag. Så deres reelle indflydelse er “kun” at kunne sige nej. Når de gør det, bliver resultatet gerne, at Kommissionen kommer med et nyt og “forbedret” forslag med mindre ændringer, som Parlamentet så godkender.
EU er problemet, ikke løsningen
Mange progressive danskere har fået den overbevisning, at EU kan være en løsning på vores problemer, og ikke som vi EU-modstandere har sagt de sidste godt 50 år, at EU ikke er løsningen, men problemet.
Særlig har mange en tyrkertro på, at EU kan redde vores miljø og klima. Seneste har Enhedslistens nye spidskandidat Per Clausen proklameret, at han vil tage til EU for at forbyde de skadelige PFAS-stoffer.
Vi må se, om han bliver valgt, og om han kan indfri sit valgløfte. Hvad med at Enhedslisten og det såkaldte “grønne” flertal i Folketinget gik uden om EU og tog nogle lokale nationale initiativer i stedet for have tiltro til EU.
Den danske lovgivning har gjort det nærmest umuligt for Folkebevægelsen mod EU at komme på stemmesedlen til EU-valget.
Vi har også set, at SF og Alternativet har besluttet at gå i valgforbund med Socialdemokratiet op til næste valg til EU-parlamentet. Det proklameres som et grønt valgforbund. Endnu engang illusionen om at EU er løsningen.
Vi har inden for den seneste tid fået syn for sagen. Her har Parlamentet sat en stopper for et forslag fra Kommissionen om tiltag til at forbedre biodiversitet. Parlamentet stemte det ned. Argumentet var, at det ville gå ud over landbruget.
Udemokratiske opstillingsregler
Der er et år til næste valg til EU-parlamentet, og den tværpolitiske EU-modstand, som Folkebevægelsen mod EU repræsenterer, kæmper en helt igennem ulige kamp for at kunne stille op.
Den danske lovgivning har gjort det nærmest umuligt for Folkebevægelsen at komme på stemmesedlen. Der skal indsamles over 70.000 vælgererklæringer, hvis man som parti eller liste ikke allerede sidder i Folketinget eller EU-parlamentet. Det er cirka 50.000 flere end til Folketinget. Det er ikke særlig demokratisk.
Danmark er et af de lande, hvor det er sværest at stille op til parlamentsvalget. I Sverige skal der kun indsamles 1500 vælgererklæringer og i Finland 2000.
I de andre EU-lande er der mange forskellige krav. Nogle steder kan man “bare” stille op, andre steder skal der indsamles mange vælgererklæringer. For eksempel 200.000 i Rumænien som er topscorer.
Men hvis vi ser på forholdet mellem indbyggerantallet og antallet af vælgererklæringer, så er det dog et mulehår lettere at stille op i Rumænien end i Danmark!
Enhedslisten har stillet forslag i Folketinget om, at der “kun” skal indsamles det samme antal vælgererklæringer som til Folketinget. Det er omkring 20.000. Ved førstebehandlingen den 9. maj var der et stort flertal for at bevare den nuværende ordning med over 70.000 vælgererklæringer.
Folkebevægelsen har det sidste halvandet år indsamlet vælgererklæringer, men er på trods af en ihærdig og ukuelig indsats så langt, som man næsten kan være, fra at nå i mål.
Der er mange årsager til denne situation. Det er både objektive og subjektive. I Ukraine-krigens skygge opleves EU som en af løsningerne. Der er ikke mange EU-kritiske stemmer, som kommer frem i mediebilledet. Og de partier, som traditionelt har været EU-kritiske, er næste blevet stumme.
Når vi ser på Folkebevægelsens muligheder, så må vi erkende, at bevægelsen ikke har haft de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at køre en kampagne, der har gennemslagskraft. Der er gjort meget. Tusindvis af løbesedler er uddelt, der er indsamlet på gader og stræder, der har været en række anbefalere og mange opslag på Facebook. Men det har ikke givet meget.
I de kommende uger og måneder står Folkebevægelsen mod EU over for at skulle finde fodfæste i den nye situation. Det arbejde er landsledelsen i gang med i samarbejde med komiteerne. Det bliver landsmødet til oktober, der skal slå de endelige søm i.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. juni 2023 | 09:04
