Kan ikke stemme
Grønne transportløsninger får en kold skulder
Når man dagligt beskæftiger sig med den del af transporten, der regnes for klimavenlig, grøn og bæredygtig, konfronteres man med ikke så få paradokser, modstridende udviklinger, spøjse tilkendegivelser og besynderlige agendaer, skriver Leif Kajberg.
|
Når man dagligt beskæftiger sig med den del af transporten, der regnes for klimavenlig, grøn og bæredygtig, konfronteres man med ikke så få paradokser, modstridende udviklinger, spøjse tilkendegivelser og besynderlige agendaer.
Hver gang jeg snakker med nogle fra den politiske transportsektor, kigger de ned. Der er ikke afsat penge til tog.
Ulrik Wilbek, formand, Midtjyllands Lufthavn
Vi er således vidne til, at nogle af dem, som ønsker business as usual, taler transportformer, der bestemt ikke er klimavenlige, op.
Og så findes der interesseorganisationer, lobbyister, medier med flere, som taler transportformer og -operatører med grønt og klimaorienteret engagement ned.
Der er eksempler på, at statsejede transportvirksomheder, som har dedikeret sig til grønne transportløsninger, får en kold skulder. Og måske ligefrem bliver dæmoniseret.
Et dugfrisk eksempel
Det har jeg et rimeligt dugfrisk eksempel på: I indbakken modtog jeg for kort tid siden en mail med en pressemeddelelse fra ALLRAIL, foreningen for private eller såkaldte private jernbaneoperatører i Europa.
En regulær bandbulle, hvor man hæfter sig ved, at danske DSB har fået tildelt en ny 10-årig kontrakt. Og tordner ud med budskabet: “Danmark: Statsejede DSB fejrer sin falske ‘profit’ – på et lukket marked”.
Man er fra ALLRAIL åbenlyst knotten over, at DSB synliggør sin indtjening og sin passagervækst. Man burde i stedet åbne op for et frit marked for jernbaneoperatører. Altså væk med det offentligt subsidierede statsmonopol og lad os få andre togoperatører og konkurrenter på banen! Til gavn for togbrugere og skatteborgere.
Men, come on, hvad er problemet? Det fungerer jo ganske rimeligt med DSB på den store klinge. Der er absolut ikke belæg for at hævde, at privatejede eller ikke-statslige jernbaneoperatører altid leverer en bedre service og performer bedre!
Skrækeksemplet her er kapitalfondejede Arriva (der nu hedder Go Collective), som ofte gør det ganske elendigt på skinnerne.
Hverdagshistorie fra Gladsaxe
Og videre til en hverdagshistorie fra Gladsaxe.
Her gav Gladsaxebladet udførlig spalteplads til to butiksejere, som havde mærket reduceret omsætning som følge af det igangværende letbanebyggeri, der også påvirker trafikken gennem centrale dele af kommunen.
Man kan måske godt forstå, at de to næringsdrivende er bekymrede for deres indtjening, men i interviewet i Gladsaxebladet aner man en underliggende kritik af letbanen som transportform. Som et “monster”, der bare skaber kaos og udfordringer for almindelige mennesker i “Arbejdets Land”.
At letbanen, når den er færdigbygget, er en ny klimavenlig transportform i Hovedstaden, forbigås helt.
De høje luftlag
Og så skal vi op i de højere luftlag. Til indenrigsflyvningen, ruten mellem Karup og København.
For et års tid siden så en redningsplan for Midtjyllands Lufthavn dagens lys. Og det gik ikke stille af: Statsstøtte til lufthavnen i Karup i foreløbig to år, ny operatør på københavnsruten og rabat til studerende og pensionister.
Men det er ikke gået særlig godt med passagerudviklingen: 379 passagerer i januar 2024. Ulrik Wilbek, formand for Midtjyllands Lufthavn, må derfor bekende:
– Hvis passagertallene ikke er bedre om et år, flyver vi ikke længere.
Og journalisten fra Politiken følger op: Jamen, hvad med at kæmpe lige så meget for bedre og hurtigere togforbindelser?
Og den er Wilbek faktisk med på, men toginfrastrukturen lader meget tilbage at ønske. Og det kan han have ret i. Og han tilføjer:
– Hver gang jeg snakker med nogle fra den politiske transportsektor, kigger de ned. Der er ikke afsat penge til tog.
Disse tre nedslag i transporten og det modsætningsfyldte billede, som tegner sig, viser klart, at klimaaktivister og transportpolitiske græsrødder skal fortsætte med at råbe op og komme med deres indspil.
Og lige så vigtigt er det, at alle andre, som er vrede og foruroligede over politikernes smutveje og bortforklaringer, forstærker deres klimaengagement.
Som modspil til det, vi iagttager på den politiske scene, hvor aktørerne danser rundt, træder vande og viger uden om at forholde sig seriøst til tal, grafer og umisforståelige vidnesbyrd om, hvordan det går den helt forkerte vej med klima, miljø og biodiversitet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. marts 2024 | 06:14
