Giv de ældre en stærkere stemme
I en tid med store reformer på ældre- og sundhedsområdet er der behov for at styrke de lokale senior- og ældreråd, ikke svække dem som vi oplever flere forsøg på, skriver Peter Kay Mortensen i denne blog.
Det politiske system, regering og Folketing samt Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har nu gennemført flere nye samfundsforandringer på velfærdsområdet.
Forandringerne, der har betydning for især ældre og sundhedsområdet i Danmark, har været drøftet og debatteret i de seneste syv til otte år gennem nedsatte kommissioner, kommunale fritvalgsforsøg og andre fora.
Vi har fået en ny ældrelov og en sundhedsreform. I slipstrømmen på disse reformer har der været ført flere forhandlinger med de organisationer, som er i berøring med ældre og sundhed. Og der er lavet mange aftaler om implementeringen af de mange nye regler, som er en del af reformerne. Det seneste er økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for 2026, som netop er faldet på plads.
Stor mulighed for fortolkning
Når, man har fulgt denne proces gennem årene, kan man godt blive i tvivl. Vil vi få de forbedringer, som politikerne har stillet i udsigt med reformerne, eller har de politiske kompromisser, som danner grundlag for de endelige vedtagelser i Folketinget, gjort, at der i virkeligheden vil opstå en situation, hvor kommuner og regioner har fået større mulighed for forskellige fortolkninger af vedtagelserne?
De politiske kompromisser giver kommuner og regioner stor frihed til fortolkning, hvilket kan føre til forskelle i tilbuddene til ældre
I økonomiaftalen for 2026 sammenfattes de kommende forandringer med følgende tekst: “Samtidig forudsætter den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet i høj grad også et fokus på at gøre tingene klogere og på at udnytte nye muligheder. De kommende år skal en række store reformer og aftaler på velfærdsområderne omsættes til konkrete ændringer for borgerne i kommunerne. Aftalerne skal løfte den borgernære velfærd og give mere frihed, tillid og færre administrative krav til fagpersonalet. Det gælder blandt andet på ældre-, folkeskole-, beskæftigelses- og sundhedsområdet.”
Men vil reformerne virkelig forbedre ældres hverdag? Som nævnt giver de politiske kompromisser kommuner og regioner stor frihed til fortolkning, hvilket kan føre til forskelle i tilbuddene til ældre – nogle steder måske bedre, andre steder forringelser. Derfor bliver implementeringen altafgørende.
Forsøg på at svække ældreråd
Efter kommunal- og regionsvalget i november 2025 kommer mange nye beslutningstagere til. De skal hurtigt sætte sig ind i reglerne og stå på mål for prioriteringerne. Her er det afgørende, at de ældres behov bliver højt prioriteret.
Økonomiaftalen for 2026 øger servicerammen med 3,5 milliarder kroner – men vil pengene gå til reel forbedring af ældreplejen, eller kun dække eksisterende mangler? Vil der samtidig blive afsat flere midler til plejehjem og ældreboliger? Det er helt afhængigt af, om de ældres interesser får en central placering i kommunernes dagsorden.
Netop her spiller de lokale senior- og ældreråd en meget vigtig rolle. De skal holde kommunerne ansvarlige og sikre, at de ældres stemmer bliver hørt og talt med i prioriteringerne. Desværre ser vi forsøg på at svække rådene – blandt andet ved at reducere medlemstal og ændre valgformer, som kan gøre det sværere for ældre at deltage. Det er uacceptabelt, især når gruppen af ældre vælgere vokser og i dag udgør mere end 30 procent af befolkningen i mange kommuner.
Derfor skal senior- og ældrerådene styrkes – ikke svækkes. Kun sådan sikrer vi, at ældres stemmer får reel indflydelse på de beslutninger, der former deres velfærd her og nu.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26% af 750.000 DKK
195.342 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
