Læserbrev
Fuglene er væk, insekterne er væk
Skrækscenariet i Rachel Carsons berømte bog ”Det tavse forår” rykker nærmere år for år
|
Miljøminister Christian Christensen blev i 1986 landskendt for ordene ”Fuglene er væk, fiskene er væk” – om den alarmerende miljøtilstand i indre danske farvande.
Den førte til alle vandmiljøplanerne, genslyngningen af Skjern Å med mere – en delvis succesfuld indsats for at afbøde derouten for vådområder og de fugle og andre dyr, der lever her.
Nu vokser en anden menneskeskabt naturkrise år for år. Igen spiller industrilandbruget en hovedrolle. Denne gang ikke på grund af overforbruget af kunstgødning, men det idelige sprøjteri med pesticider, der næsten har udryddet insektlivet i to tredjedele af Danmark.
Netop mens dette skrives kører en landsdækkende armé af sprøjtevogne og dræber milliarder af insekter og en masse andet.
En rekordvåd og kold maj har reduceret sprøjteriets virkning i den forgangne måned og holdt sprøjtemaskinerne tilbage i landbrugsladerne. Men med stigende temperaturer øges risikoen for svampe- og insektangreb i de unaturlige monokulturer og det selvskabte behov for giftsprøjteri.
”Fugle er væk, insekterne er væk”, ville Christian Christensen sige i dag.
Rachel Carsons berømte bog fra 1969 er ved at blive virkelighed. Ikke med DDT som hovedsynderen, men et væld af andre kemikalier brugt med dræbende effektivitet i landbruget.
Farvel til sommerfuglen?
Skal vi snart sige farvel til sommerfuglen, spurgte Samvirke i en artikel forrige år. Der kunne oplyse, at 11 arter af de dagsommerfugle, vi før havde i Danmark, ikke er her længere. Og at cirka halvdelen af de 66 nulevende sommerfuglearter er truede. Især de sidste to årtier har været dårlige – også for sommerfuglene.
Problemet er ikke begrænset til Danmark, men en stadig større del af verden.
En tysk undersøgelse afslørede i 2017, at næsten 80 procent af Tysklands samlede insektmasse er forsvundet på knapt 30 år. Formentlig repræsentativt for en stor del af Europa.
De ihjelsprøjtede insekter er den mad, som blandt andet millioner af trækfugle hvert forår flyver til den nordlige halvfugle for at opfostre deres unger med.
Jeg bor 100 meter fra bredden af Sjællands næstdybeste sø. På den smalle landevej mellem mit lejede hus tilhørende Gisselfeld Gods og den 25 meter dybe Søtorup Sø spadserede H. C. Andersen for godt og vel 179 år siden og fandt inspiration til sit verdensberømte eventyr ”Den grimme Ælling”.
Eventyrets første 20 linjer beskriver stort set landskabet, som var det i dag. Naturen er dog drastisk forandret.
For eksempel har egyptisktalende storke i engene længe været en sjældenhed. Skulle der komme en stork forbi her, er det almindeligvis halvtamme svensktalende fugle fra et skånsk forsøg på at opdrætte storke og slippe dem ud i det fri i håbet om, at de ville blive vilde og trække til Afrika om vinteren.
Farvel til nattergalen
Mange andre fugle end storke er forsvundet fra landskabet. Heriblandt flere af H. C. Andersens favoritter. For eksempel nattergalen.
I samtlige snart 26 år, jeg har boet i Søtorup, er den første nattergal hørt synge mellem 30. april og 13. maj. De fleste år mellem 5. og 7. maj.
Bortset fra sidste og forrige år, hvor det førhen så fantastiske nattergalekor fra begyndelsen af maj og halvanden måned frem forstummede. Og ikke bare her, men i hele det syv kvadratkilometer store søhøjland og EU-fuglebeskyttelsesområde sydøst for Haslev, hvor et tocifret antal nattergalepar førhen ynglede.
I Sjællands største mose lidt længere mod sydvest er nattergalebestanden faldet fra op mod 100 par i 1980’erne til cirka fem par i de senere år.
Tilbagegangen tilskrives i nattergalens tilfælde dog snarere klimaforandringer end landbrugsgiftenes insektudryddelser.
Men en række andre insektspisende fugle i det åbne land viser stor tilbagegang primært på grund af fødemangel. Sanglærke, gulspurv, bynkefugl, kærsanger, tornsanger, bomlærke, gråspurv, svaler.
Og stæren, der er funktionelt uddød indenfor de seneste 15 år her i Sydøstdanmark. Og med den et markant naturligt lydbillede, jeg som alle børn i 60’erne blev mindet om i sangen ”Hør den lille stær” – “den er åh så fornøjet”.
De forgangne tre år kørte jeg Syd- og Midtsjælland tyndt og optalte stære. Jeg kørte alle årene flere tusind kilometer og så under 15 ynglende sjællandske stære. Vi snakker om en fugleart, der førhen ynglede i opsatte kasser i hver anden villahave og hvert andet hult træ.
I Bogen ”Stæren” af O. Helms, Johannes V. Jensen og Johannes Larsen berettes om opsætningen af 1500 stærekasser år 1900 i udkanten af skovene tilhørende Bregentveds Gods, hvor de fleste af kasserne straks blev beboet af stære.
I dag ville et enkelt eller to stærepar måske flytte ind.
04. juni 2021 | 06:31
