Kronik
Frihandel har de groveste konsekvenser for menneskeliv og planeten
Neokoloniale forhold bliver opretholdt under frihandelssystemer, fordi vi eskalerer ressourcedrænet fra det globale syd til det globale nord, skriver Global Aktion i denne blog.
|
Der er en stærkt ideologisk påstand, som præger hele vores verden hele tiden: Ideen om at fri markedshandel på tværs af lande skaber rigdom og vækst samt mindsker uligheden.
International handel har sat sit spor på al varefabrikation i verden. Alt omkring os er rørt af international handel: Det tøj du har på, mens du læser denne artikel, den stol du sidder på, den mad du har spist, den maskine du bruger, den bygning du befinder dig i, eller det køretøj du bevæger dig med.
De er et sted i deres livscyklus blevet transporteret mellem verdensdele; deres råstoffer, værktøjet, der blev brugt til fabrikation eller i affaldshåndteringen.
Populære misforståelser
Et citat fra George Osborne, Storbritanniens tidligere finansminister (2010-2016), lyder:
– Den største enkeltstående ting, der har løftet folk ud af fattigdom, er frihandel.
Det er en påstand, der har skabt klimakrisen, neokoloniale magtforhold og stigende global ulighed. Det er forkert på mindst to måder: Den globale fattigdom er ikke faldet, men steget; og frihandel mindsker ikke ulighed.
Men det er populære misforståelser, der nyder bred politisk opbakning, også i fagbevægelsen.
Anders Samuelsen udtalte, da han var udenrigsminister, at han ville ”fremme frihandel overalt, hvor vi kan”, og Jeppe Kofod udtalte, da han var udenrigsminister, at ”Socialdemokratiet går ind for frihandel”. Politikerne fremfører frihandel som noget kompliceret og teknisk, men i sidste ende apolitisk. Det er forkert.
Myterne skal stoppes
Debatten om frihandel skal repolitiseres og myterne stoppes. Fordi den neoliberale handelsideologi har de groveste konsekvenser for både menneskeliv og planeten.
I 1999 demonstrerede 40.000 mennesker i Seattle imod globaliseringen af handel under Verdenshandelsorganisations (WTO’s) konference. De kritiserede WTO for at være frontløber for miljøødelæggelser og stigende fattigdom til fordel for profitmaksimering for de rigeste.
Det er en kritik, der kun er steget i de 23 år, der er gået siden den såkaldte ‘Battle in Seattle’, hvor vi står på dørtærsklen af en 1,5 til 3 graders global opvarmning.
En verden hvor global ulighed er eksploderet, og den rigeste ene procent ejer halvdelen af Jordens rigdom. Vi har ikke tid til at symptombekæmpe vores kriser. Vi skal rive rødderne op af kapitalismen, der skaber og eskalerer kriserne. En af rødderne er frihandelsideologien.
Frihandelsideologien
Frihandel gør rige lande, industrier og individer endnu rigere og udvider dermed uligheden. Frihandelsaftaler øger transnationale virksomheders magt til at presse lønninger, arbejdsvilkår og miljøreguleringer i et ræs mod bunden. Frihandelsaftaler foregiver at opstille et ligeværdigt forhold mellem lande, der i virkeligheden er på en utrolig ulige spillebane, hvor de multinationale virksomheder er de store vindere, og hvor klimaet, naturen og mennesker i det globale syd taber.
Rige lande er ikke blevet rige gennem frihandel. Tværtimod. Det globale nord har udviklet sine økonomier gennem århundreders handelsprotektionisme.
Neokoloniale forhold bliver opretholdt under frihandelssystemer, fordi vi eskalerer ressourcedrænet fra det globale syd til det globale nord.
Frihandelsideologien dikterer, at produktionen af specifikke varer vil centralisere sig på det sted, der vinder den internationale konkurrence, oftest på grund af lave lønninger, dårligt arbejdsmiljø, lave virksomhedsskatter eller slappe miljølove.
Det har skabt en international fordeling, hvor det globale nord raffinerer råprodukterne, sidder på viden og magt, mens vareproduktionen og råvareudvindingen ligger i det globale syd.
Det skaber økonomisk ulighed, fordi priserne stiger, desto mere et produkt bliver raffineret – så det globale nord får mere for sine varer ved altid at købe råvarerne billigt og sælge de bearbejdede produkter dyrt. Samtidig har det globale nord et eksplosivt materielt forbrug.
Biler for bøf
EU-MERCOSUR-handelsaftalen (eller biler-for-bøf-aftalen) er det perfekte eksempel: Europa kan sælge biler, samlet i Europa, men hvor råmaterialerne selvfølgelig er taget fra det globale syd.
Bilerne byttes for soja, korn og oksekød fra Sydamerika – uraffinerede råvarer som både fastholder Sydamerika i fattigdom i forhold til Europa og brænder Amazonas ned, hvilket fordriver oprindelige folk.
Ideen om at løfte folk ud af fattigdom med frihandel virker ironisk, ikk’?
Handelsaftalerne driver et stort ressourcedræn med intensiv minedrift fra det globale syd. I 2012 drænede det globale nord i alt 12 milliarder ton råmaterialer og 882 millioner hektar land ud af det globale syd. Ny forskning viser, at drænet fra det globale syd svarer til en fjerdedel af det globale nords BNP.
Frihandel kommer også de rige lande mest til gode, fordi de ofte er udstyret med infrastruktur, der gør landene mindre afhængige af toldindtægter.
Handelsprotektionisme
Det danske skattesystem muliggør indkomstbeskatning i højere grad end i lande uden et tilsvarende system. I de rige lande er opkrævning af told og tariffer en måde for stater at få indtægter – og endda indtægt, der oftere hentes fra de rige, da det tit er luksusvarer, der bliver importeret.
Den mulighed bliver fjernet ved indførelsen af frihandelsaftaler, hvis mål det er at fjerne alle handelsbarrierer herunder told.
Rige lande er ikke blevet rige gennem frihandel. Tværtimod. Det globale nord har udviklet sine økonomier gennem århundreders handelsprotektionisme.
Handelsliberaliseringerne skete først, efter at højindkomstlandene havde gennemgået en markant økonomisk udvikling og indtaget dominerende roller i verdensøkonomien. Derfor er det globale nords hyldest af frihandelsideologien også dobbeltmoralsk.
Frihandel skal repolitiseres og protesteres imod. Det er en af kapitalismen rødder, som vi skal rive op. Frihandel er nemlig ikke kompliceret – det er bare dumt.
Global Aktion har netop udgivet rapporten: “Myterne om frihandel – Konsekvenserne af et skævt system”. Du kan læse rapporten her
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
14. december 2022 | 06:41
