Fossile selskaber svigter fatalt den grønne omstilling
På trods grønne skåltaler, så satser de fossile selskaber på en fremtid med øget forbrug af olie og gas.
|
Politikerne har alt for længe knyttet sig til et håb om, at den grønne omstilling vil gå meget hurtigere, hvis det lykkes at få de fossile selskaber til at bidrage til den grønne omstilling i stedet for at bremse den. På den baggrund har man fra politisk side valgt at holde hånden under selskaberne.
Selvom verden naturligvis ikke bliver helt afvænnet fra brugen af fossil energi over night, så er det galimatias at planlægge nye fossile udvindingsprojekter.
Det er en sympatisk tilgang, men nu, knap 10 år efter Paris-aftalens indgåelse, må man konstatere, at de fossile selskaber har svigtet politikernes tillid på det groveste.
Der er fortsat masser af eksempler på, at de fossile selskaber fortsætter med at udøve og finansiere politisk lobbyisme, der bremser den grønne omstilling, og selv prominente selskaber som Shell og BP, som tidligere gjorde små, men dog konkrete, grønne fremskridt, dropper nu deres grønne målsætninger for at hellige sig deres fossile kerneforretning.
Fossilsektoren svigter: Green-tech tager over
For de sektorer og forbrugsområder, hvor det teknologisk er muligt, dér skal den grønne omstilling drives ved en gennemgribende elektrificering. Det giver nemlig god mening, nu når sol og vind i kombination med batterier/lagring allerede i dag er den billigste måde at producere strøm på i størstedelen af verden.
Men elektrificering kan næppe fungere for alle sektorer, og mange aktører har derfor sat deres lid til, at den fossile sektor ville gå forrest i at udvikle løsninger til brugen af grønne molekyler til brug i luftfarten, shipping og tung industri. Det giver god mening, fordi det netop er de teknologier og kompetencer, som den fossile sektor behersker.
Det er desværre blot ikke det, vi ser ske.
Således annoncerede EU’s grønne flagskib “EU’s Innovation Fund” for nyligt, at man ville uddele 4,8 milliarder euro til 85 såkaldte net-zero-projekter rundt omkring i Europa.
Man kunne her have forventet, at de fossile selskaber ville være blandt støttemodtagerne. Det var de for så vidt også, men desværre på meget skuffende vis. Alle fossilselskaberne (TotalEnergies, INEOS, Repsol og andre) på støttelisten fik støttemidler til CCS (CO2-lagring), mens alle øvrige aktører (elselskaber og teknologivirksomheder som Statkraft, Enel, HYSTAR og så videre) fik støttemidler til at udvikle fremtidens lavemissionsteknologier inden for energilagring, grøn brint og grønne brændsler.
Med andre ord, fossilsektoren satser stadig på en fremtid med fortsat højt forbrug af fossile brændsler, mens alle andre satser på at udvikle en fremtid, hvor vi gør os uafhængige af fossile brændsler.
På høje tid at stille ultimative krav
Med denne historik i mente, burde det være åbenlyst, at politikerne skal skrue bissen på i forhold til den fossile sektor. Selvom verden naturligvis ikke bliver helt afvænnet fra brugen af fossil energi over night, så er det galimatias at planlægge nye fossile udvindingsprojekter.
Politikerne skal derfor straks lave en klar og forudsigelig regulering, som sikrer en planlagt nedlukning af den fossile industri, så de fossile brændsler bliver i jorden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. november 2024 | 06:51
