Fossil ekspansion uforenelig med unges ønsker om prudent person-princippet
Når pensionsselskaber investerer i fossil ekspansion, så strider det imod yngre pensionsopspareres forventninger om opfyldelse af ”prudent person"-princippet. Historisk har princippet haft til formål at sikre, at selskabernes investeringsstrategi afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt, skriver Thomas Meinert Larsen.Ifølge § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så skal livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser forfølge det såkaldte ”prudent person princip”.
Historisk har formålet med prudent person-princippet primært været at sikre, at selskabernes investeringsstrategi afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt, eksempelvis i henseende til ydelser eller risikoprofil.
De risikerer tillige at skulle nyde deres otium i en verden plaget af klimakaos.
Men i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg i 2021 har den ansvarlige minister på området (Simon Kollerup) gjort det klart, “At prudent person-princippet ikke er til hinder for, at pensionsselskaber fastsætter en investeringsstrategi, som for eksempel tager særlige etiske eller miljømæssige hensyn, så længe investeringsstrategien afspejler det, som pensionsopspareren er stillet i udsigt via kommunikation og aftaler om pensionsordningen”.
Denne klare fortolkning af prudent person-princippet er utrolig vigtig, da den gør det klart, at pensionsselskaberne skal tjene opsparernes interesse, herunder de unges.
De unges forventninger
Når en ung person i dag stempler ind på arbejdsmarkedet og begynder at spare op til pensionen, så er det i forventning om, at pensionsselskabet har opfyldt lovens krav om prudent person.
Der er altså en forventning om, at opsparingen er tilstrækkelig stor til at sikre personens leveomkostninger, når personen om måske 40 år (altså omkring år 2065) skal gå på pension.
De fleste unge har desuden en forventning om, at vores klode på det tidspunkt fortsat er beboelig for mennesker, dyr og planter, og at vores menneskelige civilisation er nogenlunde intakt.
Derfor, når Det Internationale Energiagentur (IEA) i sit Net Zero by 2050-scenarie har slået entydigt fast, at der ikke kan etableres nye fossile projekter, hvis Paris-aftalen skal overholdes, så er det meget problematisk, når danske pensionsselskaber fortsætter med at kanalisere milliarder af kroner i nye fossile projekter.
Disse projekter vil nemlig føre mere kul, olie og gas ud på markedet, fossile brændsler som, når de brændes af, vil medføre accelererende klimaforandringer, der vil påvirke mennesker og virksomheder over hele planeten via rekordhøje hedebølger, oversvømmelser og intensiverede storme.
Otium i klimakaos
Klimaforandringerne vil dog ikke alene (med forskernes egne ord) være “en eksistentiel trussel mod den menneskelige civilisation”, men den globale økonomi vil også påvirkes i form af negative påvirkninger af verdenshandelen, beskadigelse af afgrøder, skabelse af områder, der ikke kan forsikres, og voldsomme skader på infrastrukturen.
Med andre ord, for hver krone der på den korte bane kan tjenes ved at investere i selskaber, der anlægger nye fossile projekter, så vil yngre pensionskunder på den lange bane tabe langt mere end en krone i tabt indtjening i den øvrige del af deres pensionsinvesteringer.
De risikerer tillige at skulle nyde deres otium i en verden plaget af klimakaos.
Derfor, når en række danske pensionsselskaber i dag investerer i fossil ekspansion, så strider det imod yngre pensionsopspareres forventninger om opfyldelse af “prudent person princippet”.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.