Kan ikke stemme
Forsvarsaftalen er på USA’s betingelser
Uden offentlig debat har regeringen indgået en aftale med USA, der tillader amerikanske baser på dansk jord. USA får med aftalen eksklusiv kontrol over områder i Danmark, hvor de kan opbevare våben og foretage sig ting, uden at danske myndigheder har nogen ret til inspektion eller kontrol, skriver Trine Pertou Mach i denne blog.
|
Lige før jul indgik den danske regering en forsvarsaftale med USA om at afgive suverænitet i forbindelse med udstationeringen af amerikanske soldater på tre jyske flyvestationer.
USA vil få disse områder “eksklusivt” stillet til rådighed – det vil sige uden adgang for danske myndigheder.
Aftalen binder Danmark til at afgive suverænitet og blandt meget andet – som udgangspunkt – lade amerikanske domstole dømme i straffesager, hvor forbrydelsen er begået på dansk område.
Men hvor giver aftalen USA forpligtelser? USA får baserettigheder med eksklusiv kontrol over områder i Danmark. På disse områder kan USA’s militær opbevare våben og foretage sig ting, uden at danske myndigheder har nogen ret til inspektion eller kontrol.
Hele debatten om, at en fremmed magt inviteres ind, og danske love sættes ud af kraft på dansk jord, er en del af diskussionen og har mest handlet om forholdene for danske borgere. Men der er mere til det.
Risikerer tortur på dansk jord
Det er ikke 20 år siden, at USA sidst som led i “krigen mod terror” waterboardede “fjendtlige kombattanter” på CIA’s “black sites” i blandt andet de europæiske lande Polen, Litauen og Rumænien. (Waterboarding er en torturmetode, hvor vand hældes over en klud, der dækker ansigtet på en fastbundet person, hvilket får personen til at opleve følelsen af at drukne – red.)
Nu vi taler om waterboarding, så har netop Donald Trump jo sagt, at “waterboarding virker” og at han ikke vil afvise at give ordre til anvendelse af waterboarding “og grovere metoder” mod terrormistænkte.
Hvorfor skulle den type afhøringsmetoder så ikke kunne blive tilfældet på de nye baseområder i Danmark (og andre europæiske lande for den sags skyld)?
Der er brug for, at vi får en åben og ærlig debat om detaljerne i aftalen og perspektiverne, der binder Danmark mere end USA, inden Folketingets endelige godkendelse.
I forvejen ved vi, at CIA-fly med tilknytning til CIA’s “fangeprogram” flere gange – i hvert fald i årene 2002-04 – mellemlandede i Kastrup Lufthavn.
Det vil da være bekvemt, hvis der i danske lufthavne ikke alene bliver mulighed for en hurtig optankning og en damn fine cup of coffee, men også for at foretage selve afhøringen på amerikansk militærområde i Danmark.
At den uberegnelige højrepopulist Donald Trump med en bekymrende grad af sandsynlighed igen kan blive USA’s præsident om et år, er ifølge fortalere for baseaftalen et argument for aftalen, for lad os da endelig “binde USA tæt til Europa og den regelbaserede verdensorden”.
I mine øjne er det håbløst naivt, forfejlet og farligt at lave en uopsigelig forsvarsaftale med et USA, der om kort tid kan være ledet af en præsident, der koketterer med gerne at ville være diktator for en dag, er villig til at trække USA ud af internationale aftaler og til at udfordre det amerikanske samfunds politiske institutioner.
Markant ulige magtforhold
Når USA indgår bilaterale aftaler med europæiske småstater som de nordiske, er der jo tale om et markant ulige magtforhold – elefanten laver aftaler med musen, der selv tror, den gungrer. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at der er en demokratisk debat om aftalerne.
Elefantens aftale med musen om “samarbejde” er en aftale på elefantens præmisser. Den binder ikke elefanten til den regelbaserede verdensorden, blot fordi musen ønsker det. Til gengæld får elefanten en række nye rettigheder, som den kan udnytte efter forgodtbefindende.
Vi har med baseaftalen også givet en fremmed magt ret til at operere fra dansk territorium uden om accept fra en dansk regering. Det er en ekstrem aftale. Hvad gør regeringen, hvis Danmark og Norden ønsker at afspænde, og USA opruster på dansk jord? Eller hvad gør regeringen, hvis amerikanske droner eller kampfly lander og letter fra danske lufthavne og bruges til at eskalere situationen i Østersøen?
I 40 års kold krig stod Warszawapagtens vældige militærmaskine parat lige på den anden side af Østersøen i DDR og Polen. Vi ved, at der forelå detaljerede angrebsscenarier for, hvor angreb kunne sættes ind på de danske kyster. Alligevel fandt danske politikere det ikke nødvendigt at afgive suverænitet til amerikansk kontrollerede baseområder på dansk grund uden for myndighedernes kontrol.
Der er brug for, at vi får en åben og ærlig debat om detaljerne i aftalen og perspektiverne, der binder Danmark mere end USA, inden Folketingets endelige godkendelse. Når vi nu ikke kunne få den, inden udenrigsministeren på vores alle sammens vegne satte sit navn under den i et helt årti uopsigelige aftale.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. januar 2024 | 09:27
