Baggrund
Forsvarsaftale må ikke få lov at koste velfærd og grøn omstilling
Hvordan skabes finansiering af velfærdsforbedring og grøn omstilling trods, at ”Det nationale kompromis” tømmer råderummet frem til 2033?
|
”Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik” har på afgørende vis ændret betingelserne for at føre finanspolitik i Danmark. Med forsvarsaftalen vil S-regeringen og aftalepartnerne, V, K, R og SF, bruge 18 milliarder kroner mere om året på forsvaret i 2033. Hermed vil forsvarsudgifterne i 2033 være oppe på 53 milliarder kroner samlet.
Råderummet kan øges gennem at tilbagerulle de skattelettelser, som primært borgerlige regeringer har givet de seneste årtier.
Denne styrkelse af forsvaret kan man i sig selv være for eller imod, men en helt central konsekvens er, at aftalen indsnævrer mulighederne for fremover at prioritere velfærd, grøn omstilling og tilbagetrækning. Ganske vist ændres budgetloven samtidig, så statsunderskud og lånoptagelse kan øges. Men bundlinjen er, at ”det nationale kompromis” kun giver mulighed for frem til 2030 at tildele velfærden midler svarende til befolkningsudviklingen – det vil sige til at holde standarden i overensstemmelse med det (enkle) demografiske træk. Hertil kommer, at efter 2030 strammes finanspolitikken oven i købet, så råderummet bliver mindre.
Det er et stort problem i betragtning af, at mange andre områder vil kalde på øgede offentlige investeringer frem til 2030. For det første har sundhedsvæsenet tydeligvis behov for et markant løft efter mange års besparelser – et løft som går langt videre end regeringens udspil til en sundhedsreform. For det andet trænger sig en højere placering i lønhierakiet på for sygeplejersker, sosu’er og andre offentlige kvindefag, hvis det offentlige skal kunne rekruttere til velfærden. For det tredje må der frem til 2030 forventes at skulle prioriteres nye milliarder i grøn omstilling for at nå 70 procentsmålet for reduktion af udledningen af drivhusgasser. Og endelig er der for det fjerde behov for at justere tilbagetrækningsreglerne, så pensionsalderen ikke bliver ved med at stige i det uendelige.
Behov for nye veje til finansiering
I betragtning af, at der således trænger sig væsentlige udgiftsstigninger på, er udsigten til et stort set tømt råderum frem til 2030/2033 et stort problem. Der er derfor behov for at anvise veje til at tilvejebringe finansiering af de kommende udgiftskrav? Her anviser de økonomiske lærebøger tre principielle muligheder: Enten øge arbejdskraftudbud/beskæftigelse eller at spare på velfærden/den grønne omstilling eller at øge skatterne.
Arbejdskraftudbudspolitikken kender vi fra 00’ernes og 10’ernes borgerlige økonomiske politik: Det handler om sociale forringelser til at tvinge flere ud på arbejdsmarkedet og trykke lønningerne. Også velfærdsbesparelser indgik som et væsentligt element i VK-regeringerne og SRSF-regeringernes virkemiddelkatalog og har gennem et årti medført ikke bare, at velfærden er stået stille i forhold til velfærdsudviklingen, men at standard og serviceniveau for velfærden blev væsentligt forringet i perioden.
En tilbagevenden hertil er ikke nogen ønskelig eller acceptabel vej. For så vil der i 2033 være tale om to årtiers smalhals for velfærden.
Skatterne bør øges
Det må derfor være på tide igen at øge skatterne. For det første kan råderummet øges gennem at tilbagerulle de skattelettelser, som primært borgerlige regeringer har givet de seneste årtier, især til de velstillede. I varig virkning er der på indkomstskat, afgifter og ejendomsskat givet lettelser på omkring 65 – 80 milliarder kroner. De lettelser blev i sin tid finansieret gennem tilbageholdenhed med og besparelser på velfærden, så det vil kun være rimeligt, hvis de nu geninddrages for velfærdens skyld.
En anden mulighed for at øge de offentlige indtægter frem til 2030 består i at fremskynde pensionsbeskatningen. Pensionsopsparere og pensionskasser skylder pt. staten omkring 1500 milliarder kroner i udskudt skat. Det er statens penge, som pensionskasserne har fået lov at forvalte – nu er der behov for dem i statskassen, og de bør derfor hjemtages. Endvidere kan pensionsbeskatningen fremover fremrykkes til indbetalingstidspunktet, hvilket også vil give en betydelig løbende forbedring af de offentlige finanser.
04. juni 2022 | 06:38
