LFS til repræsentantskabsmøde
For lidt og skævt
Vi står over for en vidtgående omstilling af samfundet. Men der er ingen masterplan og ingen autoritet, der kan kommandere med de ejere, hvis kapital vi skal have sat i spil. Samtidig trækker regeringens politik på andre områder i modsat retning af den officielle klimapolitik.
|
En grøn omstilling er i gang. 72 vindmøller på Kriegers Flak begyndte at snurre sidste efterår, og flere anlæg, hvor strøm, vand og CO2 omdannnes til grønt brændstof, er på tegnebrættet.
Der er nedsat et utal af råd og paneler, som skal følge med i, om klimamålene for 2030 og 2050 nås, nemlig 70 procents- og 100 procents-reduktion af nettoudledningen af CO2.
Så er alt jo på rette vej her i Danevang, og miljøbevægelsen, kommunister og andre, der interesserer sig for vores arts (og andre arters) fremtid, kan slappe af. Nej, det kan de ikke! Det er ikke kun, fordi omstillingen går for langsomt, som fremhævet af Klimarådet i sin seneste vurdering. Der er også andre grunde.
Uafbalanceret proces
Vi står over for en vidtgående omstilling af samfundet. Men der er ingen masterplan og ingen autoritet, der kan kommandere med de ejere, hvis kapital vi skal have sat i spil.
Vi står p.t. i en situation, hvor der er energimangel i landene omkring os, og hvor fossile brændstoffer fortsat dominerer over vedvarende energi (VE) som energikilde. VE (endda inklusive biobrændstoffer, se nedenfor) udgør p.t. kun 15 procent af det totale energiforbrug i EU (2019). For Danmark er samme tal 41,5 procent (2020).
Det turde være klart nok, at man ikke kan afskaffe de ikke-bæredygtige energikilder uden en dermed afbalanceret udbygning af “ægte” VE, og det sker ikke. Fagbladet Ingeniøren har følgende melding om forholdene hos den selvudnævnte klimaduks DK: “Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs”.
Sagen er, at elektrificeringen med elbiler, varmepumper og projekter for fremstilling af syntetisk motorbrændstof er skudt i gang, uden at der er sørget for en løbende og dertil svarende udbygning af VE fra vindmøller og solceller med videre.
Det betyder, at udfasningen af fossile energikilder kommer bagud, og at brugen af ikke-bæredygtige biobrændsler fortsætter. Desuden må der efter al sandsynlighed importeres strøm. Den vil givet være mere baseret på fossil energi end den hjemligt producerede. Af den strøm skal der så blandt andet produceres grønt brændstof. Investorerne i disse anlæg vil næppe finde sig i, at anlæggene står stille.
Det er Ebberød bank. Utilstrækkelig produktion af grøn strøm betyder samtidig, at forbrugerne får strømafbrydelser og højere priser, samt at kapitalhavernes lyst til at investere i den videre elektrificering falder.
Danmark er ideelt placeret for produktion af VE. Alligevel søges målene åbenbart nået ved at sende mere CO2 ud af skorstenene i nabolandene, så det ikke tæller med i vores regnskab.
Fakedefinitioner på grønne energikilder
Halvdelen af de 41,5 procent, som VE officielt udgør af det totale energiforbrug herhjemme, er træbiomasse, hvoraf igen cirka halvdelen importeres. Er træpiller en bæredygtig energikilde?
Regeringen er tilsluttet en certificeringsordning og siger ja, og at den har styr på det; men udsagnet er tvivlsomt, specielt hvad angår importeret træbiomasse. Det har Greenpeace påvist meget overbevisende Greenpeace: Industrien udøver grov vildledning om importeret træ i Altinget.
Under alle omstændigheder, hvis mange andre af de store CO2-udledere skulle følge eksemplet og blive CO2-neutrale ved hjælp af træpiller med videre, skal enorme arealer ud over kloden beplantes med energiafgrøder på bekostning af blandt andet landbrugsområder.
Et andet problem: EU har sidste år øget forvirringen omkring de energikilder, der skal tegne den grønne omstilling, ved at definere naturgas og a-kraft som bæredygtige.
Naturgas er og bliver, uanset EU, en fossil energikilde, der udleder CO2 ved forbrænding, (omend kun cirka halvt så meget som kul per produceret energienhed). EU’s definition betyder, at der kan hentes EU-støtte til opførelse af anlæg, baseret på naturgas (og a-kraft).
Kontraproduktive beslutninger
Mest oprørende er alle de regeringsbeslutninger, som på forunderlig vis trækker direkte i den modsatte retning af den officielle klimapolitik. Nogle eksempler:
- Udvinding af olie og gas i Nordsøen får lov at fortsætte helt til 2050.
- Den store trafikplan fra 2021 på 106 milliarder der afsætter flere penge til nye motorveje end til CO2-besparende jernbaner. – Ganske vist røg en trafikminister på at have fortiet den meget store CO2-emission i anlægsfasen, men selve planen står fast, får vi at vide.
- En kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland med endnu mere motorvej undersøges, dette i stedet for at satse på den massive opgradering af tognettet. I tilgift får vi:
- Udvidelserne af lufthavnene i København og Aarhus til nærmest dobbelt kapacitet.
- Ifølge Mette Frederiksen vil indenrigsfly få grønt brændstof i tanken. Men fortsat indenrigsflyvning i lille Danmark i stedet for eksempelvis at satse på elektrificering og effektivisering af den offentlige transport er i sig selv antiklimapolitik. Hertil kommer, at omsætningen af strøm til grønt motorbrændstof indebærer et energitab på 50 procent (med nuværende teknologi) set i forhold til at bruge strømmen direkte, for eksempel i en togmotor.
Til ovenstående må føjes EU’s ligeledes kontraproduktive handlinger. Nogle eksempler:
- Naturgas omdefineret til grøn energikilde som allerede nævnt.
- Mercosuraftalen, en omfattende handelsaftale, der medfører skovrydning i Amazonas.
- Ny landbrugsaftale, fortsat baseret på hektarstøtte uden skarpe krav om CO2-reduktion.
- Forceret oprustning og larmende krigsretorik i NATO-solidaritetens navn, hvilket uundgåeligt vil nedprioritere klimaindsatsen.
Afslutning
Regeringen forsøger med sin genvalgsoptimerende kurs at manøvrere mellem to kraftcentre: De folkelige krav vedrørende klimaindsats og velfærd versus kapitalens profitkrav, hvad enten sidstnævnte fremtræder som krav fra blå blok eller EU, hensynet til konkurrenceevnen, kødeksporten eller budgetloftet.
Den bevægelseslov giver en totalt ulogisk og svært forudsigelig kurs, der kan ende i havari. Derfor må vi knokle for at styrke klimabevægelsen og for at eliminere kapitalens destruktive magt.
04. marts 2022 | 06:06
