Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20

    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

Henrik Herløv Lund, økonom

FOTO: Privat

FOTO: Privat

Henrik Herløv Lund, økonom

Folkeskolen har store uløste økonomiske udfordringer trods reform

SVM-regeringens folkeskolereform kompenserede hverken for voksende inklusionsopgave eller udhuling af ressourcerne.
0 kommentarer
0
| Populær
|Print artikel|

Formanden for Danmarks Lærerforening er gået på barrikaderne. Han advarer – berettiget – indtrængende om, at ”folkeskolen er på randen af sammenbrud”. 

Problemerne, der peges på, handler i sidste ende ikke mindst om ressourcemangel: Der mangler milliarder i folkeskolen, blandt andet til specialundervisning, hvortil midlerne i dag fragår almenundervisningen, der udmarves. Og der er brug for at investere i flere lærere til at højne niveauet, til flere specialpædagogiske indsatser og til bedre samarbejde med forældre til de mange børn, som ikke trives og derfor ofte er fraværende.

Men færre søger ind på seminarierne, og antallet af vikarer i folkeskolen er næsten fordoblet på ti år.

Andreas Rasch-Chistensen, forskningschef ved VIA University College, tilføjer:

– Man ved faktisk godt, hvad der skal til, for at få folkeskolen på ret kurs: To lærere i klasserne, flere specialpædagogiske kompetencer, ikke for mange elever i hver klasse og en god læreruddannelse.

Kun et meget lille løft

Undervisningsminister Mathias Tesfaye har imidlertid langt hen ad vejen tilbagevist kritikken:

– Det er alt for voldsomt at tale om, at skolerne skulle være på sammenbruddets rand – De fleste lærere siger, de er glade for at gå på arbejde. De fleste børn er glade for at gå i skole. De starter på en uddannelse bagefter. Vi er i international sammenhæng nogle, man kigger efter. Der er masser af ting, der lykkes i folkeskolen.

Han hævder, at der ”allerede er truffet en række politiske beslutninger, som skal hjælpe på problemerne”. Her henviser han til den folkeskolereform (”Folkeskolens Kvalitetsprogram”), som han og SVM-regeringen i marts indgik en politisk aftale om om med K, LA, R og DF og som træder i kraft efter sommerferien.

En stor og voksende økonomisk udfordring, som Folkeskolens Kvalitetsprogram eksempelvis intet gør for at løse, er den voksende inklusionsopgave

Problemet med denne ”reform” er imidlertid, at den lige netop gik uden om de store økonomiske udfordringer for folkeskolen. Aftalens hovedelementer handler i stedet primært om styring af og strukturændringer i skolen og undervisningen inden for den nugældende ressourceramme. 

Det må anerkendes, at der er positive enkeltelementer i ”reformen”, herunder at dele af SRSF-regeringens famøse ”folkeskolereform” fra 2014 tilbagerulles ved at afskaffe den ”understøttende undervisning”, som en pæn del af den daværende udvidelse af undervisnings-timetallet gik til. 

Men man skal lede længe i reformen efter et egentligt løft af folkeskolens standard, økonomi og bemanding.

Ganske vist afsættes i reformen milliarder af kroner til bedre faglokaler og 450 millioner kroner til flere papirskolebøger. Men det er over 6 år og handler primært om anlæg.

Der er derimod kun meget få penge i reformen til løft af folkeskolens drift, standard og bemanding. Ud af reformens samlede finansiering på 3.355 millioner kroner i 2030 er der kun 740 millioner hertil i nye penge. Heraf er 500 millioner kroner reserveret til mere intensiv undervisning for elever med læringsvanskeligheder.

Godt, men altså intet løft af undervisningen og bemandingen generelt. De fleste af pengene – godt 2.500 millioner –  tilvejebringes ved nedlæggelsen af ”understøttende undervisning”. Det vil sige indenfor den eksisterende time – og ressourceramme.

Kompenserer ikke voksende inklusionsopgave

Dermed løser Folkeskolens Kvalitetsprogram som anført ikke folkeskolens største udfordringer – de økonomiske.

En stor og voksende økonomisk udfordring, som Folkeskolens Kvalitetsprogram eksempelvis intet gør for at løse, er den voksende inklusionsopgave.

Siden SRSF-regeringens famøse ”inklusionsreform” reelt blev droppet i 2016, har antallet af børn i folkeskolen med specialtilbud været voksende. Hvor der i 2015/16 ”kun” var omkring 27.300 børn i specialtilbud, var det i 2024 steget til 34.000.

Fordi specialundervisning kræver langt flere lærerkræfter, er folkeskolens udgifter hertil således vokset kraftigt. Hvor specialområdet i 2016 udgjorde 20,5 procent af udgifter svarende til omkring 4,5 milliarder kroner, er andelen i 2022 steget til 26,3 procent svarende til lidt over 6 milliarder kroner. Dette vil i 2023 ved fortsat lineær vækstrate være steget til en andel på 26,6 procent svarende til godt 6,5 milliarder kroner. 

Men: Da regeringen ikke har kompenseret kommuner og folkeskole herfor over de årlige økonomiaftaler, er kommuner og skoler blevet tvunget til at tage penge hertil fra almenundervisningen, som så tilsvarende forringes.

Dette er i realiteten ensbetydende med, at specialområdet er blevet underfinansieret. Fra 2016 til 2023 har folkeskolen således et efterslæb på godt minus 2 milliarder kroner i umiddelbar virkning eller omkring 1,2 milliarder kroner i varig virkning, som skal tilføres, hvis almenundervisningens økonomi skal gennemoprettes (2024 – pl).

Løser ikke ressourceefterslæb

Et andet kritikpunkt mod SVM-regeringens folkeskolereforms manglende løsning af folkeskolens økonomiske udfordringer er, at den heller intet gør ved den udhuling af folkeskolens standard og økonomi, som skete i 10’erne i kraft af en borgerlig økonomisk sparepolitik, der prioriterede skattelettelser på bekostning af velfærd. 

Sparepolitikken betød, at udgifterne i folkeskolen faldt mere end elevtallet, og at standarden dermed forringedes.  

Som konsekvens heraf kæmper folkeskolen i dag også med et ressourceefterslæb og et tilsvarende hul i normeringen med lærere. I forhold til standarden i 2009 løber det akkumulerede efterslæb i 2024 op i 3,5 milliarder kroner (2024-priser) i umiddelbar virkning eller omkring 2,1 milliarder kroner i varig virkning. 

Alt i alt kæmper folkeskolen således, alene på grund af den manglende kompensation for inklusionsopgaverne samt den manglende genopretning for sparepolitikken, med et stort ressourceunderskud på i varig virkning 3,5 milliarder kroner.

Underfinansiering rulles ikke tilbage

Hertil kommer elefanten i klasselokalet: Den forringelse af kvalitet og økonomi i folkeskolen, som skete, da SRSF-regeringen med sin Folkeskolereform i 2014 udvidede antallet af undervisningstimer stærkt. Der var tale om en forringelse, da folkeskolen ikke blev tilført yderligere midler og lærerressourcer til at afholde de flere timer.

I stedet blev folkeskolereformen som bekendt finansieret ved, at lærerne betalte for de flere undervisningstimer gennem reduktion af deres forberedelsestid. Det vil sige flere timer blev ”betalt” med ringere forberedelse: Kvantitet i form af øget timetal blev betalt med ringere kvalitet i undervisningen.

Selv om undervisningstiden siden 2014 i et vist omfang er blevet sænket igen, trækker SRSF’s famøse Folkeskolereform stadig spor helt frem til i dag i form af, at der stadig mangler årsværk og økonomiske midler i betydeligt omfang til at modsvare til det øgede timetal.

Akkumuleret over perioden som helhed har underfinansieringen af folkeskolereformen af 2014 indebåret et samlet efterslæb for folkeskolen i perioden 2014-2023 på 13-14 milliarder kroner (i 2024-priser) i umiddelbar virkning eller lidt 8 milliarder kroner i varig virkning. 

SRSF-regeringens folkeskolereform og overenskomstindgreb medførte således en markant forringelse af lærernes forberedelse, som selvsagt ikke kunne undgå at få tilsvarende negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. Det er derfor en ressourceudhuling, som også burde genoprettes.

Økonomiske udfordringer uløste

I forhold til udviklingen i elevantallet, det vil sige i forhold til det ”lille” (umiddelbare/enkle) demografiske træk, har der således siden 2010 og frem til 2023 udviklet sig et samlet betydeligt underskud/efterslæb for folkeskolen.

Der er således et stort behov for at geninvestere i folkeskolen. Med den nylige opjustering af det økonomiske råderum med 58 milliarder kroner burde der være midler hertil. 

Hvis der er politisk vilje hertil.


Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Hjælp med til at finansiere Arbejderen

39% af 750.000 DKK
293.747 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Henrik Herløv Lund

04. juli 2025 | 12:57

Økonom, cand.scient.adm.


Om Forfatteren ↓

Uddannet som økonom (cand.scient.adm.) fra Roskilde Universitet. Har blandt andet undervist i økonomi ved Danmarks Forvaltningshøjskole. Var medlem af Den Alternative Velfærdskommission 2004-2009.

Om Forfatteren

Uddannet som økonom (cand.scient.adm.) fra Roskilde Universitet. Har blandt andet undervist i økonomi ved Danmarks Forvaltningshøjskole. Var medlem af Den Alternative Velfærdskommission 2004-2009.


Tidligere indlæg ↓

  • Beskæftigelsesreformen er en spareøvelse
  • Trumps økonomiske politik vil ikke "make America great again"
  • USA er blevet et oligarki/plutokrati
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Beskæftigelsesreformen er en spareøvelse
  • Trumps økonomiske politik vil ikke "make America great again"
  • USA er blevet et oligarki/plutokrati
Vis alle

REKLAME

Relateret

Indland
Kommentar

Grotesk rigdom kontra velfærd i frit fald

0 kommentarer
Indland
Kommentar

Antallet af unge uden uddannelse stiger

0 kommentarer
Indland
En folkeskole i krise

Antallet af elever, der dumper i dansk og matematik, stiger igen

0 kommentarer

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.

REKLAME

‌ .
Indland
Folkefest sætter anden dagsorden

Vil en anden vej end EU-toppen: Fred og velfærd frem for krig og EU-mindsteløn

0 kommentarer
Udland
Anden smertegrænse end EU

USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid

0 kommentarer
Indland
Analyse

Minimumsnormeringer sikrer ikke god kvalitet i børnehaver og vuggestuer

1 kommentar
Debat
Fælleserklæring

Under dansk formandskab: EU skal tage skridt til at afslutte eller omgå blokaden af Cuba

0 kommentarer
Kultur
To musikgrupper efterforskes

Glastonbury: Palæstina-solidaritet fra scenen nu i politiets søgelys

0 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop
Følg arbejderen

MERE
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Palæstina
  • EU-formandskab 2025
  • USA-baser
  • Ghettolov
  • Klima
  • Kina
  • Cuba
  • Ukraine
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop