Kommentar
Finanssektoren skal melde sig ind i klimakampen ved at støtte en høj CO2-afgift
Trods klare anbefalinger om, at CO2-afgifter udgør det allervigtigste værktøj i klimakampen, så står finanssektoren på bremsen og nævner end ikke afgiften som en mulighed for at nedbringe CO2-udledninger.
|
Den danske finanssektor er en helt central spiller i forhold til at sikre indfrielsen af en 70 procent reduktion af de danske CO2-udledninger i 2030.
Men mens en meget lang række aktører, spændende fra Klimarådet, De Økonomiske Råd, CEPOS, Danmarks Naturfredningsforening, CONCITO, SMV Danmark, Dansk Energi, Dansk Erhverv samt 95 procent af deltagerne i Danmarks nationale klimaborgerting klart anbefaler en CO2-afgift, så afventer vi stadig en klar og entydig opbakning fra dem, der skal kanalisere pengene i en grønnere retning, nemlig banksektoren og pensionssektoren.
Da Finanssektorens klimapartnerskab tilbage i marts 2020 leverede sine fire anbefalinger til regeringen, så var en CO2-afgift end ikke blandt forslagene.
Selvom toneangivende internationale aktører som IEA og IMF helt utvetydigt har udpeget CO2-afgifter som det allervigtigste værktøj i klimakampen, så er den indsigt åbenbart ikke nået til den danske finanssektor.
Da Finanssektorens klimapartnerskab således tilbage i marts 2020 leverede sine fire anbefalinger til regeringen, så var en CO2-afgift end ikke blandt forslagene. Det er uforståeligt alt den stund, at det vel næppe burde skorte på økonomisk indsigt i finanssektoren.
Vejen til indfrielse af 70 procent-målet
Selv ikke i det seneste klimaudspil fra brancheforeningen Forsikring og Pension om at sætte turbo på udviklingen af Power-2-X og grønne CO2-neutrale brændstoffer, dér fremgår CO2-afgifter end ikke som et vigtigt værktøj. Det er på trods af, at Klimarådet længe har anbefalet en gradvis indfasning af en generel drivhusgasafgift på omkring 1.500 kroner pr. ton i 2030, hvis vi skal sikre 70 procent-målet.
Til sammenligning har De Økonomiske Råd anbefalet en pris på 1.200 kroner pr. ton, og rådet slår desuden fast, at hvis man i stedet anvender tilskudsordninger til at fremme den grønne omstilling, så vil de samfundsøkonomiske omkostninger formentlig blive mindst tre gange så høje, som hvis målet nås med en ensartet afgift.
Også Dansk Erhverv har bakket op om et forslag om 1.000 kroner pr. ton på alle udledninger.
Ekspertgruppe ser på CO2-afgiften
Det er bredt anerkendt, at offentlige tilskud ikke alene vil kunne sikre, at klimavenlige teknologier som grøn brint, elektrofuels, lagringsteknologier samt CO2-opsamling og lagring kan blive konkurrencedygtige med fossile brændsler, og at en høj CO2-afgift her spiller en helt central rolle.
Et bredt politisk flertal vedtog da også i december 2020 en foreløbig aftale om en grøn skattereform og nedsættelsen af en ekspertgruppe, som skal komme med en udredende rapport som indspil til nye politiske forhandlinger om en ensartet CO2-afgift.
Det ville være rettidigt omhu, hvis finanssektoren forinden ville gå ud og bakke entydigt op om en høj CO2-afgift. Finanssektoren betoner jo selv, at politikerne bærer et stort ansvar for at sikre de rette rammebetingelser for den grønne omstilling, men indtil videre lader det desværre til, at sektoren selv ikke har nogen problemer med at rådgive regeringen til ikke at bruge det mest effektive værktøj til løsning af klimakrisen.
12. august 2021 | 10:59
